- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
190

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dagrenovation - Dahlia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Klunsepiller«) og faa frasorteret de Glas, Sten, Metaldele
o. s. v., som den er saa rig paa, har stor
Betydning. Paa Amager bruges det hyppigt at »holde
Svin paa Lossepladsen«. Efter at have været
gennemrodet af Svinene og opblandet med disses
Ekskrementer i Løbet af Sommeren, køres den om
Efteraaret ud paa Marken.

Der skal betydelige Kvanta til af Dagrenovation,
naar den skal yde en ordentlig Gødskning — op
til et Par Hundrede »Gumpekasser« pr. Td. Ld.
(Vægten af D. er yderst variabel, men denne
Mængde vil antagelig svare til 125.000-150.000
kg pr. ha); D. er saaledes dyr at anvende og taaler
i Almindelighed ikke at blive betalt med nogen
høj Pris; i Byernes nærmeste Omegn faas den
gærne gratis tilbragt eller mod en Betaling af 1-2
Kr. pr. Læs. Paa svær, kold Jord er D. af en
udmærket fysisk Virkning. Men Jorden bliver let
træt af D., og i saa Fald maa der holdes op i nogle
Aar.

Ogsaa som Varmegivningsmateriale i Bænke
anvendes betydelige Mængder af D. Den yder god
Varme, men er næppe saa varig som Hestegødning.
Ofte bruges D. i Bunden af Gruben og et tyndere
eller tykkere Lag Hestegødning øverst. Til
Fremdrivning af Blomkaal til Frø bruges ved
København ofte udelukkende D.; til Dels er denne
Anvendelse dikteret af, at der ikke kan skaffes
tilstrækkelig Hestegødning. Gammel »Skrald« fra
Bænkene regnes ikke for at have stort andet end
Opfyldningsværdi.

Udenfor Byernes nærmeste Omegn vil D. ifølge
sin Natur ingen Betydning have i ubearbejdet
Tilstand. Med udenlandsk Forbillede er der i de
sidste Aar arbejdet paa at faa etableret en Ordning,
hvorved D. vilde blive sorteret og bearbejdet
(malet), saa den blev mere tiltalende og bekvem at have
med at gøre, billigere at transportere og lettere
tilgængelig som Plantenæring. I Aarene 1911—14
er paa Lyngby Forsøgsstation foretaget Forsøg
med en saaledes bearbejdet D. Den indeholdt 0,43
pCt. Kvælstof, 0,53 pCt. Fosforsyre, 0,14 pCt. Kali
(Staldgødning henholdsvis 0,51, 0,39, 0,27 pCt.),
og dens Virkning paa Afgrøden svarede til omtr.
2/3 af tilsvarende Mængde Staldgødning. Endnu
(1919) er hele Sagen dog paa et ganske foreløbigt
Stade, men muligvis kan man naa en Løsning, som
ogsaa kan faa sin store Betydning for
Havebruget.
F. S.

Dahlia (Compositæ), Georgine. D. coccinea
Cav., Meksiko, dyrkes lettest som enaarig, 1-1,50
m, temmelig smaa, enkelte, skarlagenrøde
Blomster med gul Skive; formeres ved Frø. D.
imperialis
Roezl., Meksiko, egner sig ikke til
Dyrkning paa Friland hos os, da den ikke naar at
komme i Blomst her. Naar den dyrkes i meget
store Potter og om Efteraaret sættes i Hus med
c. 8° C. paa et lyst, luftigt Sted, kan den her
udvikle sine smukke, hvide, liljeagtige Blomster. D.
Zimapani
se Bidens atrosanguinea. D.
variabilis
Desf. (Georgina variabilis Willd.), Meksiko,
fleraarig Prydplante med tykke, knoldede Rødder
og forholdsvis smaa, enkelte, skarlagenrøde
Blomster med gul Skive; indtil 2 m høj. Fra denne
nedstammer de saa almindelig kendte, talrige
Former, der finder en udbredt og fortjent
Anvendelse til Udplantning i Haver, enten samlede i
Bede, paa Rabatter eller paa aabne Pladser i
Busketter. De afgiver en rigelig Flor fra Juli til
den første Nattefrost indtræder, og er
uundværlige til Afskæring sent paa Sommeren. Som
Navnet antyder, er den meget variabel, og det er
derfor intet Under, at der i Handelen findes en
overordentlig stor Mængde Varieteter, især forskellige
i Henseende til Blomstens Form og Farve. De
haves saaledes baade med enkelte og fyldte Blomster

illustration placeholder
Fig. 1. Lilleput-Dahlia.


illustration placeholder
Fig. 2. Enkelte Cactus-Dahlia.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free