- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
192

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dahlia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og brune Farver. De haves i forskellig
Højdevækst, fra 60 cm til 2 m. De enkelte har
ligeledes smalle, ikke tætsiddende Blosterblade og er
endnu sirligere til Afskæring end de almindelige
enkeltblomstrede Georginer. Af Krydsninger
mellem Cactus-Dahlia og de alm. storblomstrede
findes adskillige gode, smukke Varieteter i
Handelen; de benævnes »Dekorative« Dahlia. Kultur:
Formeres ved Stiklinger, Deling og Frø.
Stikning lader sig udføre med største Lethed og er
derfor den almindeligst brugelige
Formeringsmaade. For at skaffe sig tjenlige Stiklinger
udplanter man overvintrede Knolde, efter at
Trævlerødder og beskadigede Dele er fjernede, i
Begyndelsen af Marts i en varm Bænk med temmelig tør
Jord. Naar de frembrydende Skud er c. 6-8 cm
lange, afbrækkes de ved Grunden, glattes efter
med en skarp Kniv og stikkes i Smaapotter med
let sandblandet Jord, hvorefter de anbringes i en
varm Bænk og behandles som Stiklinger i
Almindelighed. Efter Roddannelsen, som foregaar
hurtigt og villigt — undtagen for sildige Stiklinger,
som ofte bruger lang Tid hertil — henflyttes de i
en anden, ikke for varm Bænk, vænnes gradvis til
Lys og Luft, omplantes i lidt større Potter og
afhærdes til Udplantningstid. Da de er meget
ømtaalige for Kulde og skarp Blæst, maa der ved
Luftgivning og Afhærdning vises nogen Varsomhed.
Deling er upraktisk og bør derfor kun
anvendes, hvor Varmebed ikke staar til Raadighed.
Den udføres paa den Maade, at ældre Knolde deles
i saa mange Stykker, som Planten har
Knoldrødder, dog saaledes, at hvert Stykke beholder et
tilsvarende Stykke af Rodhalsen med mindst eet
Knopskud. Delingen kan foretages umiddelbart
før Udplantningen, men mere sikkert er det at
foretage den i April og plante de delte Rødder i
Bænk eller Potte for at kunne bringe dem i Vækst
forinden. Frøformering lønner sig kun for
de enkeltblomstrede Varieteters Vedkommende. Disse
vil blomstre rigeligt det første Aar, og har man
Frø fra god Kilde, vil man kunne paaregne en stor
Procentdel gode Blomster. Derimod har man ikke
allerringeste Sikkerhed for atter at faa de samme
Farver som hos den Plante, hvoraf Frøet er taget;
der vil altid fremkomme en stor Variation. Vil
man derfor bevare en bestemt Varietet, maa
Stikning eller Deling anvendes ogsaa for disses
Vedkommende. De fyldtblomstrede er det utilraadeligt
at formere ved Frø, undtagen naar ny Varieteter
ønskes. Lægges der Vægt herpaa, bør man have i
Erindring, at første Blomstring er upaalidelig. Selv
om Blomsterne er mindre gode det første Aar, kan
de forandre Egenskaber og bør derfor opbevares til
Prøve i det næste. De fyldte vil ligesom de enkelte
give Blomst det første Aar, men man kan kun
vente, at faa Procent af dem bliver gode, selv
om Frøet hidrører fra absolut 1ste Rangs
Blomster Frøet saas i Marts-April i varm Bænk eller
Potte med let, næringsholdig Jord; de opkomne
Planter prikles i en anden Bænk med c. 10 cm
Afstand eller plantes enkeltvis i Potte og holdes
under Glas, indtil Vejret tillader Afhærdning.
Frøets Spirekraft 2 Aar; Spiring i Løbet af 6-12
Dage. — Udplantning kan foretages, naar al Fare
for Nattefrost er forbi, som Regel sidst i Maj.
Anvender man Knolde hertil, plantes de saa dybt, at
Rodhalsen kommer lidt under Jordoverfladen.
Dværgformerne behøver c. 60-70 cm Afstand, de
lavtvoksende 70-100 cm, de høje c. 1 m og de
fyldt-blomstrede Cactus-Dahlia 1-1,25 m. Samtidig
med Plantningen sættes ved hver Plante en efter
den Paagældende Varietets Højde afpasset, stærk
Stok, og Navne-Etiketten fastbindes foroven til
denne. Efter Plantningen grundvandes der, og
Fordybningen jævnes til med Jord. Sædvanlig vil en
ældre Knold, som aldrig bør plantes udelt,
frembringe flere Skud; af disse lader man et eller to
af de kraftigste vokse, medens alle de øvrige
borttages. Den videre Pasning i Sommerens Løb
indskrænker sig til Opbinding, som imidlertid hyppig
maa tilses og udføres forsvarligt, da de større
Stængler ellers let vil knækkes af Blæsten eller
ved deres egen Vægt. Vanding i tørt Vejr maa
ikke forsømmes. D. er ikke kræsne med Hensyn
til Jordbund, men ynder derimod et solrigt, luftigt
Voksested. Optagning om Efteraaret af Knoldene
foretages i hvert Tilfælde ikke, før den første
Nattefrost har ødelagt Blomster og Blade; sker
dette tidligt, bør de dog helst forblive staaende,
saa længe Vejret tillader det. Toppen afskæres c.
20 cm over Jorden, Knoldene opgraves, den
vedhængende Jord rystes fra Rødderne, og Knoldene
henlægges derefter nogle Dage til Tørring paa et
frostfrit Sted, enten i det fri eller i et luftigt,
overdækket Rum. De opbevares om Vinteren paa
et tørt, frostfrit, men ikke gerne lyst eller varmt
Sted, indslaaede i tør Jord, Sand eller Tørvestrøelse,
heldigst kun i et enkelt Lag. Hvor der er stort
Forbrug af blomstrende Dekorationsplanter, kan D.
være meget brugbare og pyntelige til Pottekultur.
Hertil benyttes Stiklingplanter, som omplantes et
Par Gange, sidste Gang i store, rummelige Potter,

illustration placeholder
Øverst: Halskrave-Dahlia.

Nederst: Pæon-Dahlia.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free