- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
193

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dahlia - Dam - Damascener - Dampapparater - Danmarks Havebrug

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og nedgraves i et Bed paa Friland, hvor de
jævnligt vandes med flydende Gødning. Sygdomme
se Bægersvamp, Drueskimmel, Tæger og
Ørentviste.
L. F.

Dam betyder oprindelig Dige eller Dæmning,
men betegner nu i Almindelighed et Vand, som er
tilvejebragt ved en Dæmning, eller et opsamlet,
stillestaaende Vand, som er mindre end en Sø. Se
Fiskedamme og Vandbreddens
Beplantning
.
E. G.

Damascener se Grundstammer til
Frugttræer
.

Dampapparater se
Konserveringsmaskiner.

Danmarks Havebrug. Om Havebruget i
Oldtiden vides næsten intet. Hestebønner, Løg og,
med mindre Vished, Kaal og Ærter har
sandsynligt været dyrket inden Kristendommens Indførelse.
Den vilde Abilds Frugter er ligesom Hyldebær og
anden Skovfrugt bleven indsamlet og opbevaret
tørret; om nogen planmæssig Kultur har neppe
været Tale. Mythen om Iduns Æbler er et
fremmed Indskud i Nordens Gudelære. De to oldnordiske
Ord haghae og garth betyder begge
oprindelig Hegn, Gærde eller Vold, men gik siden over
til at betegne selve den indhegnede Plads, Have
eller Gaard, som længe ikke holdtes adskilte.
Abildgaard, Kaalgaard, Vingaard o. s. v. betegner
Haver, og indtil c. 1800 talte man om
Urtegaardsmanden eller, lidt finere, om
Podemesteren.

Ogsaa paa Havedyrkningens Omraade blev
Valdemarernes Tidsalder en lykkelig Periode i vor
Historie. 1162 indkaldte Absalon sin Ven, den
franske Cisterciensermunk Vilhelm, der først
styrede Klostret paa Eskilsø i Issefjorden, senere
Ebelholt Kloster ved Hillerød, og med Rette kan
gælde for Danmarks Havehelgen. Hans
Virksomhed for at indføre Grøntsager som Led i den
daglige Kost blev mødt med stærk Modstand, men
efterhaanden indvirkede de mange Klosterhaver dog
fremmende, og der opstod »Kaalgaarde« over hele
Landet, i bedre stillede Egne ogsaa »Abildgaarde«,
med vore fire vigtigste Frugttræer. Ogsaa ved
Borgene og i Byerne anlagdes Haver, hvis Størrelse
dog næsten altid maa have været særdeles
beskeden. Valdemar Sejrs »Jydske Lov« tilraader at
indhegne Haverne, dels for at forebygge Tyveri af
Frugt, der regnes for strafbart, dels som Værn
mod Gedernes Ødelæggelse af Træer, og
Gedeholdets Tilbagegang skal netop væsentligt skyldes
Hensynet til den stigende Sans for Havedyrkning.

Munke- og Nonnehavernes Planter har
gennemgaaende været de samme, der dyrkedes ved
Klostrene overalt i Europa. Dog med Indskrænkning
af Arter, som ikke kunde taale det nordiske Klima.
Vinen trivedes mindre godt, i alt Fald hvad
Druehøsten angik, og det har sagtens vakt mangen
Klosterbroders Sorg, i dens Sted dyrkedes
Humlen. Vildtvoksende Planter, af hvilke der kunde
gøres Brug i Køkkenet eller Lægekunsten,
indplantedes eller.blev saaede, og Klosterhaverne virkede
som Havedyrkningens Avlscentre og har sikkert
ogsaa dreven Handel med Frø, Frugt, Træer og
Urter.

Der findes ingen samtidig Skildring bevaret,
hvoraf der kan ses, hvad Klosterhaverne
indeholdt, men adskillige Arter træffes endnu som
en Art levende Mindesmærker, voksende ved
Ruiner og Bopladser af vore middelalderlige Klostre
og Borge. Selv tilsyneladende nu ganske
vildtvoksende Planter, som Hestehov, Bulmeurt,
Hundetunge, Kransburre, Svaleurt,
Jærnurt, flere Arter Katost,
Hjertespand, Dansk Ingefær, Kalmus og
flere, er aabenbart oprindelig indført af
Munkene. Andre bærer ved sjældnere og særprægede
Forekomster mere Karakter af det, de virkeligt er,
gamle Klosterplanter, saaledes vore to Arter
Fuglemælk, Ellensrod, Marietidsel,
Cypres-Vortemælk, Slangerod,
Hasselurt, Skov Tulipan, Løvstikke,
Mesterrod, ja endog de sine Steder massevis
som vildtvoksende Paaske- og
Pintseliljer maa regnes for udgaaede fra Kloster- eller
Herregaardshaverne fra den katolske Tid. De i
gamle Dage almindeligt dyrkede Krydderurter som
Isop, Polej-Mynte, Melisse, Salvie,
Anis og andre, hører nu væsentlig
Landsbyhaverne til. Enkelte som Morgenfrue
dyrkedes oprindelig som Lægeplante, men tilhører nu
Blomsterhaven. En Del af de gamle Munkeplanter
er nu helt eller dog saa godt som forsvundne fra
Nutidshaven, saaledes
Benediktinertidslen, Vajd, Jordbærspinat og
Springknap. Paa Tagene plantedes Husløg.

Frugtbuskene fandtes vistnok sparsomt dyrkede,
men vilde Bær indsamledes massevis og mange
vilde Urter brugtes som Syre eller Spinat.
Klosterroserne var enkeltblomstrede og
mere til Nytte end just regnede for Lystbuske,
ogsaa den Hvide Lilje og Martsviolen
var gode Husraadsplanter og brugtes til at
»brænde Vand« af.

Regeringen opmuntrede jævnlig til Plantning af
Frugttræer og Anlæg af Humlehaver. Navnet
»Humlemester« blev efterhaanden brugt om
enhver Urtegaardsmand. Podning og Aflægning,
Stikning og andre vegetative Formeringsmaader var
kendte og ligeledes Pottekulturer af kælnere
Planter indendørs.

Ved Reformationen enten forsvandt
Klosterhaverne eller gik over i adeligt eller borgerligt Eje.
Reformationen og de store Opdagelsesrejsers
Tidsalder tilførte Haverne en Vrimmel af nye Arter, nu
kom de forædlede Tulipaner, Hyacinther,
Kejserkronen og en Mængde andre Blomsterløg. Fra
Amerika kom Solsikken og den enaarige Urt, der
først kaldtes »Nasturtium indicum«, senere fik
Navnet »Tropæolum«, men i Folkemunde
stadig hedder »Nasturtium«.

Allerede under de første oldenborgske Konger
stod Havedyrkningen højt. Til Syltetøj, Kager,
Most og alskens Retter brugte man, navnlig i
Frederik d. 2dens og Kristian d. 4des Tid en uhyre
Mængde Frugt og Urter.

Køkkenhavedyrkningen fik et stærkt Fremstød
ved Indkaldelsen af de henved 200 hollandske
Bønderfamilier, som Christjern d. 2den, vistnok
efter Sigbrits Raad, i 1516 gav Tilladelse til at
bosætte sig paa Amager og andre Steder.
»Amagerne«s Privilegier stadfæstedes med visse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free