- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
194

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmarks Havebrug

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ændringer i 1521, og det hed heri, at de skulde
»lære de Danske at omgaas med Rødder og Løg og
Haver at anlægge«.

Gulerødder, Pastinakker, der tidt sloges
sammen som »Barkannierødder«, Hvidkaal og anden
Kaal samt Rødbeder var Amagernes i stor Stil
dyrkede Madurter, og dermed drev de Handel paa
»Fisketorvet«, det senere Amagertorv.

I denne og i en noget senere Tid kom
Blomkaalen og Rosenkaalen, Havebønnen
(en amerikansk Plante), Sukkerroden,
Græskarret og flere til de danske Haver. De mange
Herregaarde, der opførtes rundtom i Landet,
omgaves med Haveanlæg, og i Byerne var
Apotekerhaverne ofte velforsynede med de gamle
Klosterplanter og Lægeurter. Blandt ivrige Havevenner
kan Peder Okse nævnes, paa Hveen var
Tycho Brahes kunstfærdige Have en af Stedets
Seværdigheder, og hans Søster Sofie Brahes
Have ved Eriksholm i Skaane omtales som ganske
ualmindelig.

Selve Kong Christian d. 4de fremmede
Havedyrkningen efter Evne, og Haven ved Rosenborg var
Landets rigest forsynede. Selvfølgelig ofrede han
meget paa Dyrkning af Vin, men med skiftende
Held. Jordbærrene var yndede, de
storfrugtede Sorter dog ukendte. Gule Hindbær
regnedes for særlig udmærkede, og der blev gjort
forgæves Forsøg paa at dyrke Multebær, hentede
fra Norge.

Orangeriet i Rosenborg Have, opført 1701, var
Landets største og rigest forsynede Væksthus.
Citroner, Lemoner, Granattræer og andre Sydens
Træer og Buske var Hovedindholdet; i de saakaldte
»Frugt-Orangerier« dyrkedes Abrikos, Fersken,
finere Pæresorter og forskelligt andet.

Under Christian d. 4. udkom ogsaa de første
Havebøger: »J. Domitzers »En nyttig
Plantebog
«, Kbh. 1635, er en lille Pjece,
oversat fra Tysk, den første virkelig danske Havebog
er Hans Rasmussen Blochs
Horticultura Danica
(1647), der udkom som Del af et
større Værk, Jørgen Holsts »Oeconomia
nova
«. Bloch havde arbejdet ved forskellige
Herregaarde, en Tid i den kgl. Have, Lundehaven
ved Kronborg, hvor nu Marienlyst ligger. Næste
Aar udkom — ved Jens Lauritzen — en
»Husholdnings Kalender«, der giver en
vidtløftig Fremstilling af de maanedlige Arbejder
i Haven, samt Professor Simon Paullis
Flora Danica
, der giver Oplysning om mange
af Datidens Haveplanter.

Blomsterbedene indfattedes af lave Hække,
Buksbom, Lavendel o. a., i sindrige Mønstre efter
italienske Forbilleder, Potteplanterne tiltog i
Mængde, og særlig i Landets sydlige Egne var
Frugtavlen af stigende Betydning. Chr. d. 5tes danske
Lov fornyer et gammelt Paabud ved at befale hver
Bonde at plante Frugttræer og Pile (til Hegn).

De nyere Arter bredte sig fra, hvad Simon Paulli
kaldte »fornemme Haver« til Landsbyerne, og
Præstegaardene gav ofte gode Forbilleder. Selv
Syren’en, baade lilla og hvide Sorter, regnedes for
noget fint og usædvanligt, det samme var Tilfældet
med den i vore Dage almindelige Ledsager,
Guldregnen, som den Gang hed »Bønnetræ«.
Tulipaner og Nelliker var Florblomster,
som Blomsterelskere dyrkede i en Vrimmel af
Sorter. Tomaten dyrkedes ligesom endnu Spansk
Peber
udelukkende som Prydfrugt, ligetil c.
1850 hed den aldrig andet end »Kærlighedsæble«.

I 1719 kom sandsynligt Kartoflen til
Landet, bragt ind ved franske, reformerte Flygtninge,
der nedsatte sig i Fredericia, men den fandt liden
Indgang, og først efter at den jydske Hedes tyske
Kolonister, de saakaldte »Kartoffeltyskere« tog sig
af dens Udbredelse, blev Kartoflen mere
paaskønnet. Provst Lüders i Lyksborg udgav 1756 den
første Vejledning i Dyrkningen.

Den italienske Havestil afløstes efter c. 1700 af
den franske, og adskillige Herregaardshaver
frembød smukke Prøver paa denne Stilart. I mindre
Anlæg raadede gerne Paavirkning af hollandsk
Barokstil med dennes mange Snurrepiberier, med
Udsigtshøje, Springvande og mange Blomsterbede,
hvor Aurikler, Hyacinther og andre efterhaanden
trængte de før saa fremherskende Tulipaner
tilbage. C. 1750 blev der dyrket Ananas og
Champignon, to Kulturer som dog
ingensinde blev almindelige.

Navnet »Humlemester« forsvandt af
Sproget, og Urtegaardsmand blev gængs Ord, om
Gartneren talte man først henimod c. 1800, skønt
det var et siden c. 1600 kendt Ord. Gartnerne var
ofte indvandrede Tyskere, og det Lærebrev, som
»Drengene« fik udstedt efter en treaarig Læretid,
var ligeledes affattet paa Tysk. Det ældste,
bevarede Svendebrev er fra 1774, det her givne yngre.
Det er udstedt af I. T. Pflüger, Gartner ved
Hørsholm Slot til C. L. Hjort, senere Gartner
paa Bregentved. De to mørke Bælter forneden er
de øvre Ender af to, c. 1 m lange Silkebaand, der
fastholder den hvide Benkapsel med Gartnerens
Segl.

De store Landboreformer maatte i høj Grad virke
fremmende ogsaa paa Havebruget, og det i Aaret
1769 stiftede Kgl. Danske
Landhusholdningsselskab
støttede Havesagen, selv paa de
fjerne »Bilande«, Island og Færøerne. Ogsaa paa
anden Vis kom der nu Liv i Haven. Den franske
Havestil blev overalt i Europa heftig bekæmpet, og
den engelske, »naturlige« Stil omdannede
efterhaanden alle Slots- og Herregaardshaverne.
Nutiden maa beklage, at de franske, paa deres Vis
baade smukke og historisk interessante, Anlæg
næsten fuldstændigt blev ødelagte. I vor Tid er
enkelte, saaledes Frederiksborg Slotshave, delvis førte
tilbage til den franske Stil. Den anglo-kinesiske
Stil fyldte de større Haver med en Vrimmel af
kunstige Ruiner, Pagoder, norske Lysthuse,
Mindesøjler, Gravmæler (uden tilsvarende Grave), højt
buede Broer, Eremitboliger og andet mere, der
hørte til en moderne Stemningshave. Haven ved
Sanderumgaard var berømt og blev lovprist paa
Vers og i Kobbere, et mere udskejende Eksempel
var Pastor Bjerings Have i Moseby paa Falster
(beskreven i Wedel’s »Indenlandsrejse« (1803).

Haverne i engelsk Stil havde Brug for mange
flere, forskellige Planter, end de ældre Anlæg.
Navnlig »Arboretet« blev nu mere velforsynet, og
Planteskolerne blomstrede. Til de særlige
Yndlinge hørte Robinien, til hvem man en Tid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free