- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
195

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmarks Havebrug

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nærede altfor store Forhaabninger som et
Fremtidens Skovtræ, samt Tulipantræet,
Liriodendron, begge fra N. Amerika.

Efter at der i mere end et Aarhundrede ikke
var udkommen en eneste dansk Havebog,
begyndte disse nu efter 1750 at myldre frem,
hovedsagelig dog foreløbig Oversættelser af tyske, for vore
Forhold lidet eller slet ikke tillempede Skrifter.
Landhusholdningsselskabet udsatte en Præmie for en
kortfattet, almenfattelig Havebog, tilsvarende
Esajas Fleischers
»Agerdyrknings-Katekismus«, 1780. Fleischer paatænkte at løse ogsaa
denne Opgave, men daværende Gartner ved
Marienlyst I. L. Mansa kom ham i Forkøbet med
sin »Have-Katekismus«, der i Aarene
1787—1843 udkom i 5. Oplag. Senere, 1798, udgav
Mansa en Række, ialt 23, Tavler med Fællestitel
»Udkast til Hauge-Anlæg i den engelske Smag«,
der solgtes i saavel »sorte« som kolorerede
Eksemplarer, og er det eneste Værk af denne Art, vor
Havebrugslitteratur ejer.

I Oplysningstiden virkede mange Præster ivrigt
for Havedyrkningens Fremme. Pastor I. D. Just
ved Viborg udgav en omfangsrig, men lidet
værdifuld Havebog, hans Kaldsbroder i Moseby paa
Falster, Bjerings Efterfølger, den kendte Forfatter
I. N. Smidth anlagde en paa mange
Sjældenheder rig Have og skrev Digtsamlingen
»Danske Haver« (1823), en sildig Efterkommer af
mange fremmede Læredigte om Havekunst et halv
Aarhundrede tidligere.

Blandt selve Urtegaardsmændene, som de endnu
hed, var Herregaardsgartnerne ledende og søgte
mange Steder ivrig at fremme deres Fags
Interesser. I Jylland virkede Gartnerne Winther,
Fader og Søn, paa Stensballegaard ved Horsens
saa kraftigt, at Wær Sogn fik Navn af det jyske
Amager. Ogsaa Beder Sogn ved Aarhus med
Fulder By som Midtpunkt stod højt, og her havde
mange, ogsaa Husmænd, den Specialitet at dyrke
blomstrende Potteplanter til Salg, navnlig i
Aarhus og Horsens. Bælum ved Horsens var berømt
for sin Kirsebæravl, i Gosmer og Gylling dyrkedes
mange Æbletræer, men i de magre Egne saa det
fremdeles sørgeligt ud og var det knapt selv med
Kaal og Kartofler. I Sønderjylland øvede
Professor C. C. L. Hirschfeld i Kiel megen
Indflydelse baade som Forfatter og Leder af den store
Planteskole i Düsternbrock. I Graastens
Slotshave blev der, efter al Sandsynlighed i 1699 lagt
den Æblekærne, hvoraf det første Graastenertræ
fremvoksede, muligt Barn af en hollandsk Sort,
Borgherreæble eller hvid Kardinal. I Hirschfelds paa
Tysk skrevne Lærebog i Frugtavl blev det, 1787,
første Gang beskreven, under Navn af
»Gravensteiner«. Det blev særligt udbredt gennem Slægten
Vöthmanns Planteskole i Sønderborg. Med
Rette er Sønderjylland bleven kaldt den danske
Frugtavls Vugge, og særligt højt stod Als, kort
og godt hedder det i en gammel Skildring: »Alsen
er et Paradis«. Et betydningsfuldt Kildeskrift for
Datidens Havedyrkning er
»Amtsbeskrivelserne«, der blev udgivne af
Landhusholdningsselskabet i 19 Bd. fra 1826—44, og hvori alle
Landets Egne ogsaa skildres med Hensyn til
Havebrugets Stilling.

illustration placeholder
Lærebrev fra 1784.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free