- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
196

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmarks Havebrug

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Efter 1850 kom et Opsving, og det gik fra nu af
rask frem. I Køkkenhaven var det mere hjemligt
tiltrukne Sorter end nye Arter som var afgørende,
en Undtagelse var den tidligere for Rodens Skyld
dyrkede Rabarber, der fik almindelig
Udbredelse, samt Tomaten, der fra at være
Prydfrugt særlig efter Eksportsagens Rejsning i 1883,
blev en almindelig Køkkenurt. Andre Planter som
Stachys tuberosa, Strandkaal og Ny
Zeelands Spinat
slog ikke igennem, den
sidstnævnte dyrkes dog en Del paa Færøerne, hvor
den lykkes bedre end almindelig Spinat. I
Frugthaven fik Dværgfrugttræerne og den stærke
Beskæring flere Talsmænd, saaledes i Godsejer
Hofman (Bang), der til sin Have paa Hofmansgave
omkring 1860 indførte c. 100,000 Frugttræer,
overvejende franske, men havde saa lidet Held, at
de næsten alle gik ud den følgende Vinter.
Bevægelsen døde efterhaanden hen, og de naturligere
Træformer i Forbindelse med maadeholden
Beskæring sejrede, medens man ogsaa erkendte, at det
gjaldt om at dyrke Sorter egnede for vore Forhold.

I Blomsterhaven var Georginen en Tid den
fornemste Florblomst, yndet i store, stærkt fyldte
Sorter. Omtrent 1848 kom Hjærteblomsten,
Diklytra som den kaldtes, til Danmark og bredte
sig hurtigt. Camellier, Kaktus, Aloe,
Stapelia og andre Saftplanter var paa Mode
omkring 1850, ogsaa Hoya carnosa,
Plumbogo capensia, Fabiana imbricata,
Geranium moschatum og den oprindelige
»Flittige Lise«, Malva capensis, (først senere
blev Navnet overført til Balsaminen) samt
Centifolierne hørte til de mere almindelige Stueplanter.

Ude i Haverne herskede Stauderne, og de
Enaarige, »Sommerblomsterne«, var langt mindre
fremtrædende end i vore Dage, dog savnedes
sjældent Løvemuler i flere Farver, Reseda,
enkeltblomstrede Asters, Jomfruskørt (Convolvolus
tricolor), Fløjlsblomster, Morgenfruer, Jomfruen i det
Grønne og dens tilsvarende Ridder i det grønne,
Adonis æstivalis eller autumnalis og flere.

Navnene Urtegaardsmand, -Svend og Hauge gik
ud af Sproget, de blev til Gartner, Medhjælper og
Havemand.

Stenhøjene, der næsten var det eneste, Haven
bevarede af den engelsk-kinesiske Stils
Udsmykninger, var fra først af tarveligt forsynede, mest
med Stenurt- og Stenbrækarter, men
efterhaanden blev de Hjemsteder for en Vrimmel
»Alpeplanter« og paaskønnede som de, hvorpaa man
med det mindst mulige Pladsforbrug kunde
dyrke de fleste Arter. I Kgl. dansk Haveselskabs
Aarsberetning fra 1866 findes en udførlig
Anvisning til Beplantning af Tæppebede, og disse kom
nu i højeste Mode, og en saa kendt Forfatter og
Havekyndig som Gartner I. A. Bentzien
advarede mod dem. De forbrugte en uhyre Mængde
særligt brogetbladede Planter, Coleus, Achyranthes,
Pyrethrum men ogsaa Lobelier, Verbener,
Pelargonier, Centaurea candidissima og mange flere, var
kostbare at anlægge og vedligeholde, men i
Længden lumsk kedelige.

Udplantning af Arterne, som tidligere havde
været Potte-, Stue- eller Drivhusplanter, som Canna,
Knoldbegonier og andre, blev almindelig og
Bladplante-Grupperne kom allevegne frem med
Kæmpeeksemplarer af Majs, Hamp, Ricinus, Tobak, og
andre Enaarige. I Litteraturen indførtes
Bladplanterne ved Bentziens Skrift »Nutidens
Modeplanter
« (1862). De kom ogsaa med Planter
som Viftepalmer, Gummitræ, Tradescantia o. fl.
ind i Væksthuse og Stuer. Nerium var
overordenlig yndet, og man sværmede for den lille
Isolepis, der gik under det skrækkelige Navn
»Fru Heibergs Haar«.

I Forbindelse med den herskende Smag for det
Grønne ændrede ogsaa Binderiet Karakter.
Krinolinetidens stive, mansjetindrammede Buketter blev
af en senere Slægt regnet for altfor klodsede, men
livede op med Adiantum, Asparagus, Medeola og
andet fint »Grønt« fik de det lette, yndefulde Præg,
der udmærkede den japanske, højt beundrede
Blomsterdekoration. Fra at være Tæppebede i
Lilleputformat, kom Buketterne til at skænke hver af sine
Bestanddele lige Opmærksomhed. I de »naturlige«
Buketter vragedes Staaltraaden, hvilket fremkaldte
en hel Omvæltning til Fordel for langstilkede
Blomster, noget hvortil man ogsaa tog Hensyn
bl. a. ved Valg af Rosensorter.

Frugttrædyrkningen led under Usikkerhed
vedrørende Sorter passende til de forskellige Egne og
Forhold, og i Sortsnavnene var der en følelig
Forvirring, én Sort kunde i Katalogerne opføres med
forskellige, tilsyneladende lige berettigede Navne og
omvendt kunde det samme Navn bæres af flere Sorter.

For at raade Bod paa disse for Sælger som Køber
lige uheldige Forhold nedsatte Almindelig
dansk Gartnerforening
i 1885 et
Udvalg af Sagkyndige, med Opgave at udpege gode,
frugtbare, haardføre Sorter, passende for de
forskellige Landsdele, og paa Navnegivningen fik man
en Rettesnor i Planteskoleejer Bredsteds store
Haandbog over alle, mere almindeligt dyrkede
Æbler, Pærer, Blommer og Kirsebær, medens
Hasselnødden var skildret tidligere af samme Forfatter i
et særligt Skrift. De Bredstedske Navne er endnu
i alt væsentligt de gældende; for vort egentlige
Nationalæble er det i almindelig Tale stadigt
brugte Navn, Gravensten, dog nu opgivet af de
Sagkyndige som uhistorisk og national set lidet
sømmeligt, det bør afgjort hedde »Graastener«
eller »Graastens Æble«.

I Jylland virkede saavel Hedeselskabet som det
1873 stiftede Jydske Haveselskab meget gavnlig,
saavel ved direkte Opmuntring til
Frugttrædyrkning som ved Plantning af de særligt vesterpaa for
al Havedyrkning uundværlige Læbælter. 1891
udnævntes en Statskonsulent i Frugtavl særligt for
Jylland.

De senere Aartier har Villabyggeriet mægtigt
forøget Havernes Antal og dermed ogsaa
Gartnernes og Blomsterhandlernes Mængde. I samme
Retning om end under beskednere Former virker
Kolonihavebevægelsen, hvis Oprindelse kan siges at
hidrøre fra en 1826 fra det kgl. danske Kancelli
udsendt Forordning til Kommunernes Fattigvæsen
om delvis at anlægge Havekolonier paa den
Kommunerne tilhørende Jord, dog først et halvt
Aarhundrede senere kom Sagen ind i sit nuværende
Spor, i København fremmet og ledet af
Torveassistent Hansen, i Aalborg af Landstingsmand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free