- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
197

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmarks Havebrug

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jørgen Berthelsen. Gennem Kolonihaverne
er Købstadbeboernes Sans i høj Grad vakt for
Dyrkning og Brug af Havesager.

Mange Herregaardshaver og Parker er blevne
omlagte, hvorved enkelte, som Frederiksborg
Slotshave og Ledreborg Have, delvis er førte tilbage til
deres tidligere »franske Stil«, som Mindesmærker
om en ejendommelig, svunden Tidsalder. Mange
Væksthuse er blevne opførte, og paa Friland gik
Tæppebedene og Bladplantegrupperne af Mode. De
en Tid forsømte Stauder kom atter i Forgrunden
og udgør nu Blomsterhavens Hovedstyrke, forøgede
med mange nye Sorter af de gammelkendte Arter
og en Del nye indførte, som de pragtfulde
Eremurus Arter, ogsaa kaldede »Kleopatras Naal«.
Hvor Haven byder paa en lille Sø, plantes de
nyere, blaa, hvide, røde eller gule Nøkkeroser
og kantes med Iris og andre Moseplanter.

Gartnersproget søger fremdeles priseligt at
skille sig af med de tyske Ord, som tidligere
plettede det, som forresten meget andet dansk
Fagsprog, i alt for høj Grad. I almindelig Talebrug
er det tilsyneladende umuligt at udrydde Ord som
Mistbænk og flere tilsvarende, ogsaa et Ord som
Solitærplante, der bør ændres til »Eneplante«, burde
aldrig godkendes.

Medens Herregaardsgartnerne tidligere var
Standens Ledende og Handelsgartnerne overvejende
hørte til de stille i Landet, har Forholdet den sidste
Menneskealder forandret sig meget i denne Retning.

Et Felt, hvori den nyere Tid har bragt store
Forandringer, er fremdeles Kamp imod og
Forebyggelse af Haveplanternes Fjender,
Snyltesvampe og skadelige Dyr samt i øvrigt
uheldige Vilkaar af andre Aarsager. Allerede de
første Havebøger viser, at Gartnerne fra gammel Tid
har været meget interesserede i denne Sag, men
af Ukendskab til Snyltesvampene, hvis Bygning
og deres, navnlig for de værtskiftende Rustsvampes
Vedkommende, meget ejendommelige Livsforhold,
først den nyere Mikroskopi kunde klarlægge,
vendte man tidligere i særdeles Grad Vaabnene
mod Insekterne, særligt Ormene
(Sommerfuglelarver) og større Dyr som Harer, Muldvarpe
og Mus. Om Fuglenes formentlige Nytte eller
Skade har der tidligere været megen Uenighed, og
man fredede om Stærene som en, trods dens
aabenbare Kirsebærplyndringer, overmaade nyttig
Fugl, hvilket den efter den nyere Opfattelse lige
saa lidt er som Solsort og Spurv. Paa
Snyltesvampenes Omraade fik E. Rostrups Virksomhed
overordentlig stor Betydning for det praktiske
Havebrug, ogsaa inden han udnævntes til Konsulent
i Plantesygdomme og Lærer i samme Fag ved
Landbohøjskolen. Nu er Sprøjtning af Frugttræer
og -Buske samt af Kartofler almindeligt
Forebyggelsesmiddel mod Svampeangreb. Et Offer maatte
Havebruget bringe til Fordel for Landbruget. Ved
Lov blev de løvfældende Berberis - Arter
forbudt af Hensyn til deres Smittefare for Kornet.
Om Berberis’en havde Blotz’s »Havekonsten«
(1802) skrevet »næsten alt er godt og
anvendeligt hos denne Plante«. Selve Planten afgav Hegn,
Bærrene brugtes i Medicinen og Køkkenet, og det
var en af vore smukkeste, blomstrende Buske.
Intet hjalp, den forsvandt fra Planteskolerne. Og
med Berberis’ens Banlysning er vi naaede ind i
det 20. Aarhundrede.
A. M.

Danmarks Havebrug i det 20.
Aarhundrede
. I faa Tidsrum — for ikke at sige
ingen — har det danske Havebrug gennemgaaet en
saa rivende faglig-teknisk Udvikling og haft saa
gode økonomiske Kaar som i de sidste 15-20 Aar;
Havebrugets Vilkaar er selvfølgelig nøje forbundet
med den almindelige økonomiske Udvikling. Den
bedre Levefod i Forbindelse med Ændring i
Levemaaden, den større Sans for og Krav til Skønhed i
Hjemmet og dets Omgivelser, Trangen til eget Hus
og egen Have, store offentlige Haveanlæg,
Sportsparker o. s. v. — alt har medført en stærkt stigende
Anvendelse af Havebrugets Produkter. Denne
Udvikling er bleven yderlig forceret under
Verdenskrigen. Afspærring fra tidligere Importlande
eller Udlandenes Eksportforbud og deraf følgende
Stigning i Kravet til den hjemlige Produktion,
Nabolandenes øgede Begær efter vore Varer,
Knapheden paa mange almindelige Forbrugsartikler, den
store Velstand i visse Kredse og det deraf
følgende store Luksusforbrug, har altsammen bidraget
til at give Havebruget overordentlig gode Kaar.
Ikke mindst Anlægsgartneriet har — paa Grund
af de mange nyskabte Kæmpeformuer — i
bogstavelig Forstand haft en Guldalder med
Udvidelser og Omlægning af bestaaende Haver og Parker
eller Nyanlæg omkring den nye Pengeadels
pragtfulde Paladser og Landsteder; men ogsaa for de
øvrige Grene af Gartneriet har Forholdene i mange
Henseender været eventyrlige. —
Koloni-Havebruget har naaet en overordentlig Udbredelse, og
denne Trang hos Bybefolkningen til at erhverve et
lille Stykke Jord for selv at dyrke det med
Blomster, Køkkenurter og Frugt, er et af Tidens lyse Tegn.

Udviklingen i disse første Aartier af det nye
Aarhundrede maa ses paa Baggrund af den
forudgaaende ret trange Tid for Havebruget. Den
sidste Snes Aar af det 19. Aarhundrede kendetegnes
som bekendt ved en stadig og alm. Prisnedgang,
men særlig paa Landbrugets Produkter, og de
trykkede Tider for Landbruget bevirkede, at dette saa
sig om efter nye Indtægtskilder. Derfor forsøgte
man at slaa ind paa forskellige Havekulturer, bl. a.
med Eksport for Øje. Disse Forsøg førte ikke til
videre Resultat, men føltes som en ret trykkende
Konkurrence for Gartneriet, idet man jo maatte
forsøge at sælge Varerne, paa Hjemmemarkedet,
hvis Udlandet ikke vilde tage dem.

Da Prisomslaget kom for Landbrugsprodukter,
hørte dette Forhold temmelig hurtigt op. At vi
selv har ligget fri for Tilførsel fra Udlandet,
medens vore Nabolande har indført høje Toldsatser
paa Havebrugsprodukter, har selvfølgelig ikke
lettet Vilkaarene for Danmarks Havebrug, men det
har muligvis haft en indirekte Betydning af Værdi,
idet det har tvunget til at anspænde alle Kræfter
for at hævde sig baade paa det hjemlige Marked
og i Udlandet. Det har udviklet Dygtigheden, og
Havebruget staar derfor i Øjeblikket særdeles godt
rustet til at møde eventuelle
Fremtidsvanskeligheder, saa ingen kan vist med Grund beklage, at
Forholdene har været, som de har.

Man har grundig erfaret Hjemmemarkedets
afgørende Betydning for Havebrugsproduktionen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free