Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmarks Havebrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stigende Velstand og stigende Krav til Varernes
Kvalitet er fundamentale Forudsætninger for en
videre Udvikling af Danmarks Havebrug. Man lader
sig ikke mere byde indførte (tyske) Jordbær, og
man foretrækker en hjemmegroet Blomst for
Papirblomster og andet Flitterstads. Vort Lands
økonomiske Udvikling i de kommende Tider vil
være af allervæsentligst Betydning for
Havebrugets Kaar i Fremtiden. Der vil utvivlsomt
vedblive at være visse Eksportmuligheder. Vi har f.
Eks. specielle klimatiske Betingelser
for Kaalfrøavl, og i Forhold til vore nordlige
Nabolande har vi selvfølgelig ogsaa visse klimatiske
Fordele, som kan udnyttes i Kraft af den nære
Beliggenhed (Produkter der kun taaler kort
Transport). Endelig har jo et een Gang
indarbejdet Marked (Blomster,
Planteskoleartikler, friske Grøntsager til Norge og Sverrig o. a. St.)
en vis Evne til at vedvare, naar blot Produktionen
stedse søger at holde sig paa Højde med Tidens Krav.
Der er en Mulighed for, at vore
Haveprodukter i forædlet Form (Konserves, tørrede Sager, Vin,
Syltetøj) kan blive Eksportartikler. Det vil
ganske vist for en stor Del afhænge af vore
industrielle Betingelser, men en Grundbetingelse for en
konkurrencedygtig Industri er, at de nødvendige
Raastoffer kan fremskaffes i tilstrækkelige Kvanta
og gode Kvaliteter.
Grænsen mellem Landbrug og Gartneri er
flydende; kommer vi i større Omfang ind paa
Masseanvendelse af Havesager i industrielt Øjemed,
opretholdes Havefrøavlen i det Omfang, den har naaet
de sidste Aar, og naar Frugtavlen den Udvikling,
man stræber efter, saa vil betydelige Omraader af
det, der nu henregnes til gartnerisk Produktion,
øjensynligt blive henlagt til Landbruget som vigtige
Bikulturer for dette — baade det større og
mindre Landbrug. Allerede nu ligger den
væsentligste Del af den hjemlige Havefrøavl, baade Urte-
(undtagen Blomkaal) og Blomsterfrø hos
Landbruget. Tiltrækning af Blomsterløg er forsøgt,
Dyrkning af Hvidkaal, Rødkaal, Ærter, Spinat, Løg o.
s. v. til Konservering foregaar i stort Omfang i
egentlige Landbrugsbedrifter. Endelig har
Frugtavl aldrig været en speciel gartnerisk Kultur.
Arbejdet paa Frugtavlens Udvikling er taget op i
betydeligt Omfang, baade fra Statens Side og ad
privat Vej. Enkelte betydelige Frugtplantager
med gennemført rationel Drift er anlagte,
Frugtavlerforeninger er dannede, Konsulenter ansatte,
Kursus i Pakning, Sortering og Opbevaring af
Frugt afholdes, Forsøgshaver er anlagt, Statens
Planteavlsudvalg har taget Frugtavlen ind under
sit Omraade, og en grundig Frugtsortsundersøgelse
er sat i Gang over hele Landet.
Før laa saa godt som al
Havebrugsforsøgsvirksomhed hos Landbrugsorganisationerne og
Haveselskaberne og tog særlig Sigte paa at udvikle
Havebrug som Bierhverv til Landbruget, men er
nu overgaaet til de af Staten oprettede
Havebrugsforsøgsstationer. Gartnernes Interesse for
Forsøgsvirksomheden er i glædelig Fremgang og giver
sig bl. a. Udslag i Foranstaltning af en Del lokale
Forsøg; til disse ydes der Statstilskud. Se i øvrigt
under Havebrugets Forsøgsvæsen.
Sygdomsbekæmpelsen er stadig i Udvikling. Alle
Frilandskulturer er lagt ind under Statens
plantepatologiske Forsøg og Statskonsulenterne staar til
Raadighed. For Kulturer under Glas er der fra de
gartneriske Organisationers Side gjort enkelte
spredte Forsøg.
En anden Art Forsøg er foretaget paa Alm. d.
Gartnerforenings Initiativ og Bekostning, nemlig
en Undersøgelse af forskellige i Gartnerier
anvendte Kedeltypers Ydeevne og Økonomi.
Den Udvikling, der har været paa det
egentlige Gartneris Omraade m. H. t. Kulturer og
Teknik, skyldes i aller første Række de enkeltes
Initiativ og Dygtighed. Særdeles revolutionerende har
Dyrkning af Frugt og Grøntsager under Glas
udviklet sig. I Drivhuskonstruktion er sket store
Forbedringer (Bloksystemet har vundet Indpas). I
det hele taget har dette Aarhundrede set
udprægede Storbedrifter opstaa paa Gartneriets Omraade
— Virksomheder, hvor baade den anbragte Kapital
og Værdien af de aarligt producerede Varemængder
tælles i Hundredtusinder.
Men denne Udvikling har ogsaa sine
Skyggesider; der er opstaaet et Arbejderspørgsmaal
indenfor Gartneriet; Adgangen til at blive
selvstændig Erhvervsdrivende er vanskeligere. Det gamle
patriarkalske Forhold er mange Steder forsvunden;
der er opstaaet Fagforeninger og
Arbejdsgiverforeninger indenfor visse Grene af Faget; der
arbejdes nogle Steder efter kollektive Arbejdsaftaler, og
der har fundet mindre Arbejdsnedlæggelser Sted.
Samtidig med at Havebruget har udviklet sig
og er blevet erkendt som et ikke ganske
uvæsentligt Led i den nationale Økonomi, har Havebrugets
specielle Udøvere — Gartnerne — utvivlsomt
ogsaa vundet i social Anseelse. De gartneriske
Organisationer er i betydelig Grad blevet taget i
Brug af de offentlige Myndigheder under de
sidste Aars stærke Statsindgriben i og Regulering af
Produktion, Priser og Eksport. Den gartneriske
Produktion er Genstand for en særlig Interesse fra
Pressens Side, til hvis næsten daglige Stof det
hører at bringe Meddelelse om Produktions- og
Prisforhold paa Grøntsager, Blomster og Frugt. Den
store nordiske Havebrugsudstilling i 1912 var en
Prøve paa, hvad Havebruget kunde præstere og
bidrog til at slaa fast i Almenhedens Bevidsthed,
at en betydningsfuld og ydedygtig Virksomhed
var groet frem.
Privatgartnerne betyder talmæssigt ikke nær saa
meget som før. De var tidligere baade socialt og
fagligt de førende indenfor Standen, men det kan
næppe siges at være Tilfældet mere. Der er
opstaaet en Række Bestillinger og Embeder under
det offentlige (Stads- og Kommunegartnere,
Hospitals-, Kirkegaardsgartnere o. s. v) og flere vil
muligvis opstaa, idet der er Tegn til, at adskillige
offentlige Institutioner selv vil overtage
Produktionen af deres gartneriske Forbrugsartikler.
Privatgartnere og offentlig ansatte Gartnere søger at
varetage deres specielle Interesser som Embeds- og
Funktionærstand igennem forskellige
Organisationer (Dansk Privatgartnerforening, Foren. af
danske Havebrugskandidater og et Par Fagforeninger).
Indenfor Handelsgartneriet er en Række Lokal-
og Specialorganisationer opstaaet
(Handelsgartnerforeninger, Foreninger af Havefrøavlere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
