- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
203

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dekoration

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forøget Værdi for Deltagerne. Festens Anledning
og Karakter kan have Indflydelse paa Valget af
Farver. Ved Bryllupper vil man saaledes
fortrinsvis foretrække lyserødt og hvidt, ved Sørgefester
lilla, violet og hvidt. Ved nationale Fester bør
den røde og hvide Farve spille en stor Rolle, men
i dette Tilfælde kan dog godt forsvares, set fra et
Skønhedsstandpunkt, kun at dekorere med rødt,
og lade Dugens hvide Flade være Baggrunden,
tilmed da røde og hvide Blomster i Blanding som
oftest virker haardt og ret banalt. De svenske
Farver — gult og blaat — er ulige mere
virkningsfulde i dekorativt Øjemed, men Vanskeligheden
ligger her i at fremskaffe en ren blaa Farve, som
ikke alle Aarstider har i Eje. Man kan dog i saa
Fald hjælpe sig paa anden Vis, ved f. Eks. at
montere Bordet med en blaa Løber af Silke,
ombinde Servietterne med et i Sløjfe knyttet
Silkebaand eller vinde blaa Baand i dekorative
Slyngninger mellem Blomsterne; ved Jagtmiddage kan
Efteraarets brogede Flora i Forbindelse med blaa
Druer, Ferskener og anden dekorativ Frugt være
paa sin Plads.

Som et Eksempel paa, med hvor megen Omtanke
i Valget af sit Materiale og Omhu i Udførelsen
man maa have for at naa et virkelig godt
Resultat, skal her anføres Arrangementet ved en
Jagtmiddags Borddekoration. Dagen har været viet
Diana, intet er derfor naturligere end at
raadføre sig med Pan, naar man vil smykke sit Bord
til Ære for Jagtselskabet, som har tilbragt Dagen
i Skovgudens Rige. Dette viser ogsaa hosstaaende
Billeder, hvor man (Fig. 1) ser Bordet smykket.
Udsmykningen bestaar af en Kronhjort omgivet
af fire Jagthunde (gammelt Familiesølv) anbragt
paa et blødt Tæppe af Mos. En saadan Skovbund
maa være fremstillet i nøje Overensstemmelse med
den fri Natur; uregelmæssigt formet og iplantet
smaa Planter af Skovbregner, Gran, Vedbend,
smaa Svampegrupper o. l., Mostæppet begrænses i
dekorativt Øjemed af sølvgraat Lav. De smukke
farvestraalende Svampe i Forbindelse med
prægtigt farvet Egeløv viser tydeligt, at Efteraaret og
dermed Jagttiden er inde. Den paa Bordet
anbragte Vinkøler (Fig. 2) er i Lighed med Dugen
smykket med smaa Knipper Tjørnebær, og
Vinløv ranker sig fra den ved Køleren henlagte
Drueklase op om Køleren. Fig. 3 viser Frugtskaalen,
som er fyldt med prægtige Æbler, udsøgte
Blommer, Fersken og blaa Druer; broget Vinløv og
Ranker slynger sig over Frugterne. Foruden de
spiselige Frugter er Skaalen smykket med
Naturfrugter. Til Frugtskaalen saavel som Vinkøleren
har Sølvsmeden valgt sine Motiver fra Skoven, og
disse viser henholdsvis Ornamenter med Lærk- og
Grankviste med Kogler. Servietterne (Fig. 4) er
ombundet med et mosgrønt Silkebaand, hvori er
stukket en lille Kvist Hasselnødder, Slaaen,
Brombær, Hyben, Rønnebær, Humle, Agern, Hvidgran
med Kogler og lignende af disse smukke vilde
Frugter. Servietterne ere anbragt opretstaaende
ved Kuverterne. Til Navnekort er anvendt et
høstfarvet Blad, hvori et lille Kort med de paagældende
Gæsters Monogrammer er anbragt (Fig. 5). Alt
føjer sig saaledes til et samlet Hele og
vedligeholder hos Gæsterne Skønhedsindtrykket af den
nys forladte Skov.

Blandt Borddekorationens utallige Former maa
væsentligst skelnes mellem Højpyntning og
Lavpyntning. Ved Højpyntning anbringes Blomsterne
i høje Glas, Vaser, lette Stativer el. l., men
selvfølgelig maa det paases, at de omkring Bordet
siddende Gæster ikke hindres i den fri Udsigt til
hverandre. Ved Lavpyntning holdes Blomsterne
helt nede ved Bordet, enten ved simpelthen at strø
dem paa samme, eller de nedstikkes i lave Skaale,
Kurve eller Blaaler, dækket med Grønt. En

illustration placeholder
Fig. 4.


illustration placeholder
Fig. 5.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free