- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
204

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dekoration

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forening af begge Pyntningsmaader er det
almindelige og som Regel ogsaa af størst Virkning, og
vil i Særdeleshed være at anbefale ved
Borddekorationer med et større Antal Kuverter. Ved
Dekorationer med et mindre Antal Kuverter vil
Lavpyntning alene absolut være at foretrække. Det
naturligste og til en vis Grad tillige finest
virkende, er at benytte samme Blomst i én Farve,
saaledes f. Eks. Tulipaner, Konvaller eller
Begonia Gloire de Lorraine og af indførte Blomster
Anemoner, Ranunkler eller Nelliker. Senere, naar
Udvalget bliver lidt rigeligere, vil man have
lettere ved at finde to eller flere Blomster, som
passer sammen og supplerer hinanden ved en
Forening af Høj- og Lavpyntning, f. Eks.:
Højpyntning:Lavpyntning:
Lyserøde RoserogVioler.
Mørkerøde RoserogKonvaller.
Hvide RoserogGloire de Lorraine.
Gule OncidiumogLilla Cattleya.
Franske NellikerogRanunkler.


I Marts Maaned bliver Udvalget langt
rigeligere, idet drevne Stauder, f. Eks. Diclytra, Iris
etc., vælder ind paa Markedet, Farverne bliver
kraftigere og giver Opfindsomheden og Fantasien
friere Spillerum og tillader lettere gennem det
personlige Valg at give Dekorationen en Karakter,
som særlig egner sig til Tid og Sted.

Rosen, som med god Grund kaldes Blomsternes
Dronning, er Sommerens mest yndede Bordblomst,
dog har den de sidste Par Aar faaet en
Konkurrent i Latyrus odoratus, hvis dejlige sarte
Farver i alle Nuancer af hvidt, rødt og blaat er lige
smukke, enten anvendt i en Kulør eller blandede.
Dens Brug begrænses dog af de korte Stilke, saa
den fortrinsvis egner sig til Lavpyntning.

Efteraaret er dog den Aarstid, som afgiver det
største Materiale til Borddekoration. Gladiolus’ens
ranke Skønhed og glødende Farver er navnlig i
større Lokaler af udmærket Virkning,
Pompongeorginen egner sig fortræffeligt til saavel Høj-
som Lavpyntning, og endelig den store Hær af
Chrysanthemum, der indtager en saa sikker Plads
som Bordblomst, som dens store
Anvendelighed med Rette forlener
den med.

Naar Julen holder sit Indtog,
træder Hensynet til den
symbolske Betydning i Forgrunden og
giver Pyntningen sin egenartede
Stemning. Værelserne pyntes med
Gran og Kristtjørn, og som vi har
givet Englænderne Skikken med
Juletræ, har de til Gengæld givet
os Misteltenen som Symbol paa
Julen. Misteltenen anbringes i
Lysekroner, Døraabninger o. l.
Steder, og til Pyntning af Bordet
anvendes Juleroser, Julestjærner
(Poinsettia) og andre, som vender
Tanken mod Festens Anledning.

Som Helhed taget gælder det ved
Borddekorationer, at det ikke er
Materialets Mængde eller
Kostbarhed, der gør Udslaget, men i
langt højere Grad den
Forstaaelse, hvormed den i hvert enkelt
Tilfælde givne Opgave er løst. Jo
bedre man afstemmer sit
Materiale: Blomster, Frugter, Baand o.
a. efter Anledningen samt efter
Servicet og de omgivende Forhold,
desto bedre vil Resultatet blive.
Det er en let forstaaelig Sag, at
Udsmykningen (Blomsterne) ikke
maa være det fremtrædende, men
at disse skal tjene til at
fuldstændiggøre det Billede, som et smukt
dækket Bord er; med sin
blændende hvide Dug, sit smukke Krystal, Porcellæn og
Sølv, som — hver for sig — ofte er smaa
Kunstværker. Det er Blomsternes Opgave at
fremhæve disse Kunstværker, — ikke at skjule dem.
God Smag, Sirlighed og Sans for Farveharmonier
er den første Betingelse, og Resten maa Øvelsen
lære Udøveren.

Dekoration af Glas, Vaser,
Krukker og Kurve
.

Lige saa længe Blomster har været elsket og
dyrket i Haver, har det været Skik og Brug at
sætte Blomster i Glas og Vaser i Stuerne til Pynt
og daglig Glæde for ethvert skønhedselskende
Menneske, men særlige Regler for Sammenstillingen af
Blomsterne har ikke været i Brug. Paa de gamle
Blomstermalerier af den ældre tyske og hollandske
Skole synes enhver enkelt Kunstner at have fulgt

illustration placeholder
Fig. 6.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:39:18 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free