- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
213

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dendrobium - Dendrochilum - Dendrologi - Denitrifikation - Depressaria - Desinfektion af Jord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Snitblomster-Gartnerier, og er, hvor et lille Væksthus ene og alene
kan overlades til denne Kultur, ikke vanskelig at
dyrke. Dyrket blandt andre Orchidéer bliver den
derimod ofte ret vanskelig. Den fordrer i
Vækstperioden, som falder om Foraaret og Sommeren,
meget høj Varme, 30-35° C., samt meget rig
Fugtighed, saavel direkte Vanding som hovedsagelig
Luftfugtighed. Kun ved meget skarp Sol skygges
Huset, ellers indlades saa meget Lys som muligt.
I Belgien og Tyskland skygges denne Orchidé
yderst sjældent. Hos os, hvor Solen er mere
brændende, maa dog i Højsommeren skygges midt paa
Dagen, men med meget aabne Skyggetremmer
eller Maatter. I Væksthus med Raaglas behøver den
ikke at skygges, uden under Udviklingen af de
unge Skud. Naar Aarsskuddene er udvoksede,
mindskes med Vandingen, og Temperaturen
sænkes lidt efter lidt, for om Vinteren ikke at naa
højere end 18° C. Det er vigtigt, at Planterne
enten hænger eller staar nær Glastaget om Vinteren
for at faa saa intensivt Lys som muligt. I
Hviletiden holdes de aldeles tørre. Kulturen er baade
interessant og lønnende, hvor der findes Afsætning
for de pragtfulde Blomster. D. primulinum,
Lindl., Nepal. Løvfældende, nedhængende Stammer
og rosa lillafarvede Blomster med gult i Læben,
rigtblomstrende. Foraaret. D. Sanderæ Rolfe,
Filippinerne. I alle Henseender lig D. Dearei, men
har større Blomster med rødt Svælg i Læben.
Efteraarsblomstrende. D. speciosum, Sm.,
Australien. Meget storladen Art med tykke runde
Bulber, og lange, tætte Klaser af smaa, gulhvide,
duftende Blomster; Foraaret. Den smukke Var.
Hillii har smaa punkterede Blomster. D.
superbiens
, Rchb. f., N. Australien, er i alle Dele lig
D. bigibbum, men meget grovere og større, og har
længere Klaser af mindre og mørkere Blomster.
D. thyrsiflorum, Rchb. f., Birma. Ligesom
D. densiflorum, men med hvide Blomsterblade. En
herlig og pragtfuld Orchidé. Foraaret. D.
Wardianum
, Warn., Assam. Ligesom D. nobile, men
grovere i Habitus og med mere end dobbelt saa
store Blomster. Dyrkes ogsaa i store Mængder.
Foraaret.

Foruden mange andre pragtfulde Arter findes nu
ogsaa ret mange taknemmeligt voksende Hybrider,
tiltrukne i europæiske Gartnerier. Anvendelse:
Foruden den Interesse, disse Orchidéer vækker, er
de overordentlig smukke til al Slags Binderi.
Kultur: D. fordrer alle uden Undtagelse meget Lys.
De er derfor desværre i vore Lande ikke fuldt saa
letdyrkelige som andre Orchidéer. Om Vinteren bør
de holdes i en noget lavere Temp., 15-16° C., og
lyst og tørt. Om Sommeren derimod holdes de
varmere, i mindst 25° C., og sprøjtes rigeligt. De
plantes bedst i hængende Kurve, som ophænges
tæt under Glasset, og skygges kun i Nødsfald. Se
videre Orchidékultur.
Ax. Hzn.

Dendrochilum (Orchidaceæ). Overordentlig
dekorative og værdifulde Epifyter fra Java og
Filippinerne. Har tæt sammenpakkede Bulber og Blade
i rige Farver. Blomsterne er i utallig Mængde
samlede i tosidige, elegant udad vajende og nedad
hængende Klaser, stærkt og dejligt duftende,
gulhvide, smaa. Hovedsagentlig dyrkes Arterne D.
filiforme
Ldl. og D. glumaceum Ldl.; den
sidstnævnte grovere og med mere betydende
Blomster. Smukke Prydplanter for Varmhus. Kultur
nærved Glasset i 20° C., fugtigt. Se i øvrigt
Orchidékultur.
Ax. Hzn.

Dendrologi er Læren om Træer og Buske, som
egner sig til Dyrkning paa Friland, og omhandler
den systematisk botaniske Beskrivelse af disse
Planter; kun undtagelsesvis gøres der i de
dendrologiske Værker tillige Rede for Formering og
Kultur. Da de klimatiske Forhold er højst forskellige,
er det indlysende, at enhver D. kun kan have
Gyldighed for et mindre Landomraade. En D. for
Middelhavslandene passer saaledes selvfølgelig ikke for
Danmark, men selv indenfor samme Land maa der
ofte i denne Henseende gøres Forskel paa de
enkelte Landsdele; saaledes er der mange Træer og
Buske, der er fuldstændig haardføre i Sydsverrig,
men som ikke kan dyrkes i Mellemsverrig,
ligesom der er Arter, som er haardføre i
Mellemsverrig, men som ikke taaler Nordsverrigs Vintre.
Fortegnelse over dendrologiske Værker, se
Litteraturfortegnelsen.
L. H.

Denitrifikation. Ved D. forstaar man en
Sønderdeling af Salpetersyre under Dannelse af frit
Kvælstof eller lavere Kvælstofilter. Denne Proces
kan foregaa ad ren kemisk Vej, f. Eks. ved
Indvirkning af Salpetersyrling paa en Opløsning af
Urinstof eller forskellige Ammoniaksalte, men ude
i Naturen er D. dog overvejende en Følge af visse
Bakteriers, de saakaldte D.bakteriers (populært
salpeterædende B.) Livsvirksomhed. D.bakterier
forekommer saa at sige overalt. I særlig stor Mængde
træffes de i de planteædende Pattedyrs og særlig
da i Hestens faste Ekskrementer, og endvidere
forekommer de stærkt udbredte i almindelig Ager-
eller Havejord og især i saadanne Jorder, der
nylig er staldgødede. I Menneskets og de kødædende
Dyrs samt i Fjerkræets Ekskrementer forekommer
disse Bakterier ikke. D. synes i Praksis kun at
kunne naa et betydeligt Omfang paa Steder, hvor
Luften ikke eller kun i ringe Grad har Adgang
og spiller derfor næppe nogen større Rolle i alm.
sund Have- el. Agerjord. I Møddinger, hvor
Lufttilgangen til de dybere Lag er ringe, og Indholdet
af for Bakterierne let tilgængelig Næring stort, vil
der være udmærkede Betingelser for en Spaltning
af tilstedeværende Salpeter, og det er da her
vigtigt — under Forhold, hvor man først og fremmest
ønsker en Udnyttelse af Staldgødningens
Næringsstoffer — at sørge for ved fast Sammentrædning
eller Befugtning af Gødningen at nedstemme
Salpeterdannelsen saa meget som muligt, hvorved
man naturligvis i samme Grad formindsker
Muligheden for D.
H. C.

Depressaria se Skærmplantemøl.

Desinfektion af Jord tilsigter at dræbe de
Svampe- og Bakteriekim, som maatte være i Jorden, og
som kan give Anledning til farlige Sygdomme hos
de Planter, der vokser op i den, som f. Eks.
Kimskimmel, Kimbladskimmel, Slimskimmel,
Kaalbroksvamp, forskellige Bakteriearter m. fl. D. er
en ret kostbar Foranstaltning, som kun er egnet
til Behandling af Jord til Pottekulturer, i
Drivhuse og Drivbænke, Frøbede, Priklebede o. lign.
D. foretages efter at Jorden er gødet og færdig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free