- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
214

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Desinfektion af Jord - Desmodium - Deutzia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

behandlet til Saaning eller Plantning og
gennemføres paa en af følgende Maader.

A. Opvarmning. Jorden anbringes paa
en Jærnplade i et Lag af c. 20 cm Tykkelse; der
varmes ved et Baal, som antændes under Pladen;
Jorden maa under Behandlingen omskovles og
vandes, saa at den ikke brænder sammen;
Opvarmningen vedvarer i 1 Time; man kan kontrollere
Arbejdet ved at indlægge nogle Kartofler i
Jorden; Opvarmningen maa ikke ophøre førend
Kartoflerne er gennemkogte. Jord i Drivbænke, Frø-
og Priklebede ophedes ved Damp, der fra et
Lokomobil eller lign. ledes ind i en forneden aaben
Jærnkasse af Bedets Størrelse; denne lægges over
Bedet og dens Kanter presses c. 5 cm ned i
Jorden; ved et Damptryk af c. 40 kg kan
Behandlingen standses efter 1 Times Forløb, og Kassen
flyttes da hen til et nyt Bed. Saaning og Plantning
kan foretages efter 6 Timers Forløb. Ved
Opvarmningen dræbes alle Ukrudtsfrø i Jorden.

B. Formalinbehandling af Pottejord
foretages ved Overbrusning af Jordbunken med en
Formalinopløsning under Omskovling. Til 100 kg
Jord anvendes 1 kg Formalin, der fortyndes med
saa meget Vand, som er nødvendigt for Jordens
Gennemvanding. Jordbunken henstaar i 2-3 Dage,
dækket med formalinvædede Sække. Derefter
udluftes Jorden og omskovles med rene Redskaber.
Den er tjenlig til Saaning og Plantning efter nogle
Dages Forløb, naar ethvert Spor af Formalinlugt er
forsvundet. I Drivhuse, Frøbede o. lign. kan
Formalin paaføres ved Vanding, saaledes at der til
hver m2 Jord bruges 0.25 kg Formalin, fortyndet
med 10 l Vand. Efter Vandingen dækkes Jorden
med Sække, Brædder eller Vinduer i 1—3 Døgn,
hvorefter den udluftes ved gentagen Hakning med
rene Redskaber. Saaning eller Plantning foretages
efter Forløbet af 10-14 Dage.

Efter D. vil man ofte bemærke, at Planterne i
den første Tid udvikler sig langsommere end
sædvanligt; men det varer ikke længe, førend
Forholdet bliver det omvendte.
F. K. R.

Desmodium (Papilionaceæ). D. gyrans D. C.,
Bengalen, kaldes Telegrafplanten og er en meget
interessant Plante i et Varmhus. Den indtil 1 m
høje Stængel bærer trekoblede Blade, hvoraf
Endebladet er flere Gange større end de to Sideblade;
disse er meget følsomme, idet de i stærkt Sollys
bevæger sig taktmæssigt op og ned. Blomsten er
ubetydelig, brungul. D. penduliflorum se
Lespedeza. Kultur: D. formeres ved Frø, der
saas i Febr. i sandblandet Bladjord paa Varmebed;
naar Planterne er blevne 5 cm høje, pottes de hver
for sig i samme Jordblanding og ompottes stadig,
hver Gang de har fyldt Potten med Rødder. I
Begyndelsen holdes de paa Varmebed, senere flyttes
de ind i Varmhuset; overvintres med sparsom
Vanding, men lønner sig i Reglen ikke, og de bør
derfor formeres hvert Aar.

D. canadense D. C., Nordamerika, er en
haardfør Staude, 2/3-1 m, smukke, røde Blomster.
Kultur: Formeres ved Deling og ynder en
porøs, varm, sandmuldet Jord.
F. E.

Deutzia (Saxifragaceæ), haardføre Buske. D.
crenata
Sieb. & Zucc., Japan, en meget
almindeligt plantet, mellemhøj Busk med opret
Vækst, ægformede Blade og i Juli smukke, hvide
Blomster i tætblomstrede Toppe. Følgende meget
værdifulde Varieteter kan fremhæves: D. c.
candidissima plena
med helt hvide, fyldte
Blomster, D. c. discolor floribunda med
Knopperne og de udsprungne Blomsters udvendige
Side rosenrøde, D. c. purpurata plena med
indvendig hvide, udvendig purpurstribede, fyldte
Blomster. — D. gracilis Sieb. & Zucc., Japan,
lav Busk med lancetformede Blade og i Maj smaa,
hvide Blomster i tætte Klaser; ogsaa af denne
findes der talrige Varieteter og Hybrider, saasom
D. g. campanulata, storblomstret, D. g.
carminea
med udvendig karminrosa, indvendig
svagt rosafarvede Blomster. D. g. venusta med
meget store Blomster. I de senere Aar er der
endvidere under Fællesnavnet D. Lemoinei
fremkommet en Række ny Hybrider, tiltrukne af
Lemoine i Nancy, hovedsagelig Krydsninger mellem
D. gracilis og D. parviflora, der alle
udmærker sig ved lav Vækst, meget stor
Blomsterrigdom og store Blomster med udbredte
Kronblade. Nævnes kan D. L. Avalanche, D. L.
Boule de Neige
, D. L. compacta, alle
med hvide Blomster, og D. L. Fleur de
Pommier
med svagt rosafarvede Blomster.
A. B.

Anvendelse: D. crenata og Varieteter er
taknemmelige Buske med smuk Vækst, en Rigdom
af Blomster og passende Størrelse til Anvendelse i
store og smaa Busketter, halvhøje, blomstrende
Hække, smaa Lysthuse, som fritstaaende i mindre
Haver o. s. v. D. gracilis og D. Lemoinei med
Varieteter er yndige Forgrundsbuske og
fortrinlige til Fremdrivning i Potte, hvortil de andre for
øvrigt ogsaa kan benyttes. Kultur: D.
formeres ved Aflægning, ved Stiklinger af toaarigt
og kraftigt etaarigt Træ paa Friland og om
Sommeren af blødt Træ i Hus, i Kasser eller Rammer
under Glas. Stiklinger af blødt Træ stikkes i stærk
sandblandet Jord, oversprøjtes flere Gange daglig
og skygges i stærkt Solskin. Naar de har dannet
Rødder og er noget afhærdede, kan de udplantes
paa Friland i en findelt humusrig og velgødet
Jord; men i de fleste Tilfælde maa Udplantningen
hellere vente til det følgende Foraar. Stiklinger
af fast Træ sættes passende i 5 Rækker paa 1,20
m brede Bede, og samme Afstand gives ved
Udplantning om Foraaret de ved Aflægning og
Stiklinger af blødt Træ formerede Planter. For at
faa stærke og veludviklede Kulturplanter af D.
crenata og Varieteter kan man om Foraaret plante
toaarige eller kraftige enaarige Planter i Rækker
med 60 cm Afstand i dybtgravet, muldet og
velgødet Jord, og den følgende Vinter i Febr.
nedskære dem 8-10 cm over Jorden. D. ynder solrig
Plads, taaler Beskæring og tiltrænger ofte som
ældre Udtynding af gamle og udgaaede Grene.
J. B.

Deutzia til Drivning. Hertil anvendes
D. gracilis og D. Lemoinei med Varieteter.
Kultur: Formering ved Stiklinger af Rodskud paa
Planter, der er under Drivning. D. stikkes i
Formeringsbedet eller paa Varmebed i Marts,
plantes i Potter eller frit ud paa et halvvarmt
Varmebed, afhærdes og udplantes derefter paa Friland
sidst i Maj med 15 cm indbyrdes Afstand. Næste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free