- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
216

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dianthus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Staude, anvendelig til Rabatter, Stenhøj og
Indfatning; 14-25 cm; Blomsten er rosa-lilla eller
violet-lilla med stort purpur Centrum; blomstrer
rigt fra Juni til Septbr. D. d. hybridus har
større Blomster end foregaaende, baade enkelte og
halv- til helfyldte i forskellige Farver og
Tegninger. Kultur: Formeres ved Frø, og for de
fyldte Sorters Vedkommende ved Stiklinger og
Deling; udplantes med c. 20 cm Afstand. D.
neglectus
, Staude, anvendelig til Stenhøj, 6-10 cm
høj; røde Blomster i Juni-Aug. Kultur som D.
deltoides. — D. plumarius L., Fjernellike,
Europa, Staude; 20-30 cm høj. D. p. med Varieteter
er fortrinlige Planter til Blomsterbede, Rabatter,
Indfatning og Stenhøje. De smukke, frynsede,
vellugtende Blomster fremkommer i Juni-Juli og
egner sig udmærket til Afskæring. Stamformens
Blomst er enkelt, hvid med purpur eller brunligt
Øje. D. p. fl. pl. har smukke, fyldte Blomster.
D. p. scoticus fl. pl., skotsk Fjernellike, har
større, smukkere Blomster, oftest med rigere
Farvetegning end foregaaende. Grundfarven er
sædvanlig hvid med Tegningsfarve i rosa, purpur,
mørk-karmesin eller brunt i forskellige Nuancer,
dog haves ogsaa enfarvede Blomster, som f. Eks.
hos Kulturformerne »Her Majesty« og »Diamant«,
der begge er renhvide, Delicata, sart lilla med
kremefarvet Midte, og Gloriosa, lillarosa; alle
meget yndede til Binderibrug; er ogsaa gode til
Pottekultur. D. p. semperflorens er en
nyere Varietet, der viser nogen Tilbøjelighed til
Blomstring hele Sommeren igennem; enkelte og
fyldte Blomster i forskellige Farver og Tegninger.
D. p. semp. Cyclop har store, enkelte røde
Blomster i forskellige smukke Variationer.
Kultur: Alle Varieteter med enkelte Blomster
formeres lettest ved Frø, som saas og behandles paa
den under Frøformering af D. Caryophyllus omtalte
Maade; udplantes i Septbr. eller paafølgende
Foraar med 15-25 cm Afstand. De fyldte Varieteter
giver kun faa Procent fyldte Blomster efter
Frøudsæd og formeres derfor bedst ved Stiklinger, for
de skotske Fjernellikers Vedkommende tillige ved
Aflægning. Formering ved Deling kan ogsaa
anvendes. Fjernelliker tager let Skade om Vinteren
af for megen Fugtighed; navnlig er de skotske
ømtaalige i denne Retning, og Overvintring i Potte
af disse er derfor tilraadelig. — D. superbus
L., Europa, Staude, anvendelig til Rabatter og i
Udkanten af Busketter; 30-60 cm; lilla,
lys-violette; lilla-graa eller sartrosa Blomster i Juli-Aug.
Kultur: Formeres ved Frø. Ynder sandet
Lerjord, er i øvrigt meget nøjsom.

D. Caryophyllus L., Havenellike,
Sydeuropa; indtil c. 60 cm høj. Skønt fleraarig dyrkes
den i Almindelighed kun som toaarig, da saavel
Planten som Blomsten taber i Udseende som ældre.
D. C. er med Rette den mest dyrkede og mest
yndede af alle D. Dens Anvendelighed til
Udplantning i Haven, til Pottekultur samt de smukke,
fintduftende Blomsters store Brugbarhed til
Afskæring er saa almindelig kendt, at yderligere Omtale
heraf turde være ganske unødvendig.
Blomstringstiden varer omtrent fra sidst i Juni til hen i Aug.,
for nogles Vedkommende til Septbr. og Oktbr. I
Hovedtrækkene kan skelnes imellem de saakaldte
Pottenelliker og Frilandsnelliker.

I. Ved Pottenelliker forstaas saadanne,
der kan bruges baade til Dyrkning i Potte og til
Udplantning, og som i Reglen overvintres frostfrit
i Potte. Der stilles temmelig store Fordringer til
Plantens og Blomstens Egenskaber, for at Sorten
skal kunne kaldes god. Blomsterstængelen maa
saaledes være saa kraftig, at den kan bære
Blomsterne oprette; disse maa være store, glatrandede
— ikke tandede — af regelmæssig Bygning, flad
eller hvælvet, og vel fyldte samt helst kunne
beholde Bægeret helt, ɔ: uden at »revne« i synlig
Grad; Grund- og Tegningsfarverne bør være rene.
De formeres sædvanligst ad vegetativ Vej. Til
denne Afdeling henregnes
Remontant-Nelliker, som har en noget længere Blomstringstid
end de alm. Pottenelliker, og som ved særlig
Kultur kan haves i Blomst i Vintermaanederne. De
bruges næsten kun til Pottekultur. Til disse hører
følgende tre Grupper: Amerikanske
Remontant-Nelliker
, har langstilkede,
meget store og stærkt fyldte Blomster i forskellige
Farver, anvendes i overordentlig stor Udstrækning
til alt Binderi (se Artiklen Handelskultur
af D.); Malmaison-Nelliker med meget
store Blomster; egner sig absolut ikke til
Udplantning i det fri hos os, da Blomsterne ikke udvikler
sig smukt i vort fugtige Klima; endvidere
Træ-Nelliker med næsten træagtige Stængler; er
især gode til Stuekultur. Af disse Grupper haves
en stor Mængde prægtige Former med højere og
lavere Vækst og med mere eller mindre tætfyldte
Blomster i mange Farver og meget forskellige
Tegninger. Tegningsfarven er i Udlandet lagt til
Grund for en Klassifikation, og hertil benyttes,
især i Tyskland, Dr. Weissmantels System, som
anses for at være det mest praktiske. Da Systemet
formentlig kan have Interesse for Yndere af
Nelliker, skal Hovedtrækkene i dette System kortelig
omtales. Det opstiller 6 Hovedgrupper, nemlig:
1) Enfarvede. Kronbladene maa kun
indeholde een Farve, som enten er fløjelsagtig,
rnetalglinsende eller mat i forskellige Nuancer af hvidt,
gult, chamois, rosa, kobberfarvet, rødt, violet,
graat og brunt. 2) Picotter eller
Stregblomster. Har en eller flere fra Grundfarven
afvigende Tegningsfarver. Herunder hører: a)
Rand-Picotter. Kronbladene har en ganske fin
Rand (Fig. 1). b) Gammeltysk Picotte. En noget
bredere Rand af Kronbladene optages af ganske
fine Streger (Fig. 2). c) Nytysk Picotte. De fra
Randen nedløbende, tætsiddende Streger naar til
henimod Kronbladets Midte (Fig. 3). d)
Pyramide-Picotte. Fra den mellemste Del af Randen udgaar
nedløbende Streger i Form af en omvendt
Pyramide. Den øvrige Del af Bladet optages af
Grundfarven (Fig. 4). e) Hollandsk Picotte. Forener
Gammeltysk- og Pyramide-Picottes Tegninger.
f) Romersk Picotte. Forener Nytysk- og
Pyramide-Picottes Tegninger, g) Gammelfransk Picotte.
Rand- og Pyramidetegning samt paa begge Sider
af Pyramiden een buet Stregtegning (Fig. 5). h)
Nyfransk Picotte. Som foregaaende, men uden
Pyramidetegning, i) Gammelspansk Picotte. Rand-
og Pyramidetegning samt 2 Par Buer. k) Nyspansk
Picotte. Randtegning og 2 Par Buer;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free