- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
219

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dianthus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Formiddagssol samt almindelig god, næringsholdig
Havejord, som ikke er nygødet. De trives i øvrigt
overalt, kun ikke, hvor de er overskyggede af
Træer. Saavel tørt som vedholdende fugtigt Vejr
er skadeligt for dem. — Pottekultur,
hvortil Nelliker saa udmærket egner sig, er yderst
simpel, kun bør der tages Hensyn til den Jord,
der benyttes. Gammel Varmebedsjord eller god
Havejord, tilsat lidt Sand og noget velforraadnet
Kogødning, passer bedst for al Nellikekultur; frisk
Kompostjord er derimod ikke saa heldig. De
overvintrede Aflæggere eller Stiklingplanter plantes om
Foraaret i 15-20 cm Potter, der forsynes med et
godt Lag Potteskaar i Bunden, og plantes ret fast.
I sidste Halvdel af Maj anbringes de paa et Bed
paa Friland og opbindes til Stokke, saa snart
Blomsterstænglerne viser sig; da disse let falder om
og knækker, maa de jævnlig efterses med
Opbinding. Vil man opnaa det bedst mulige Resultat,
maa Potterne anbriges paa fritstaaende Stilladser,
for at Luften frit kan cirkulere om Planterne;
Stilladset bør ikke være højere, end at de med
Lethed kan tilses med Vanding og øvrig Pasning.
Der bør tillige i passende Højde over Planterne
anbringes Tværlægter, saaledes at der i ugunstigt
Vejr kan paalægges Vinduer for at skærme
Planterne mod Regn. Naar Solen bliver stærk i Juni,
overstryges Vinduerne med den almindeligt
brugelige, hvide Farve. Af og til gives Planterne
flydende Gødning. Vil man have særlig store,
udviklede Blomster, borttager man en Del af
Stænglerne og lader de tilbageblevne kun beholde nogle
faa Knopper. Sygdomme se Harer, Jordugler,
Nellikefluen, Ringplet og Slimskimmel.
L. F.

Handelskultur af D. Caryophyllus.
Dyrkning af Remontant-Nelliker har, efter at de
amerikanske Varieteter er bleven kendte og
udbredte her hjemme, taget stort Opsving. Disse
Nelliker dyrkes hovedsagelig kun til Afskæring.
Af Varieteter foreligger der mange, af hvilke de
fleste eller i alt Fald de bedste stammer fra
amerikanske Tiltrækkere. De amerikanske Varieteter
synes imidlertid at have en ret kort Levetid.
Efter at en Varietet har været dyrket en halv Snes
Aar bliver den i Reglen svagelig og mere
modtagelig for Sygdomme. Ved omhyggeligt Udvalg
af Moderplanter kan denne Ulempe dog sikkert
formindskes. Af de Varieteter, der dyrkes for
Tiden (1919), kan nævnes som de bedste: Enchantress
(stor smuk lys-rosa Blomst, en af de letteste

illustration placeholder
Nellikehus hos Artiklens Forfatter. Fotograferet i Februar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free