- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
220

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dianthus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sorter at dyrke). Enchantress Supreme (som
foranstaaende, men Blomstens Farve nærmest
laks-rosa), Lady Northcliffe (mellemstor laks-rosa Blomst,
meget holdbar som afskaaren), Mrs. C. W. Ward
(mørk-rosa), Windsor (mørk-rosa), Champion
(højrød), Carola (meget stor og smuk mørkerød, men
en vanskelig Sort at dyrke), Triumph (mørkerød),
White Perfection (hvid, skal indplantes i Hus
først i Juli), White Wonder (hvid). Det er
nødvendigt, for at kunne dyrke Nelliker til
Afskæring, at have et dertil indrettet Hus. Nellikehuset
skal ligge i Retning Øst til Vest. Sydsiden maa,
for bedre at fange Vintersolen, helst være
temmelig stejl, hvorimod Nordsiden kan gøres
betydelig fladere, hvorved det opnaas, at Huset bliver
bredere. Huset skal bygges saa lyst og luftigt
som muligt, med meget store Ruder (f. Eks. 50
X 65 cm) og med Ventilation saavel i Rygningen
som i Murene. Inde i Huset anbringes Hylder
med Kantbrædder, saaledes at der paa Hylderne
kan ligge c. 15 cm Jord. Disse Hylder maa for
Pasningens Skyld kun være 1,75 m brede med
Gange paa begge Sider. De kan være af Træ,
men det er i Længden baade bedst og billigst at
anvende armeret Beton (Monier). — Formeringen
foregaar ved Stiklinger. De stikkes bedst enten i
Slutningen af Oktbr. eller i Begyndelsen af Febr.
Stiklingerne brækkes af, de underste Blade pudses
af, og de stikkes i skarpt Sand. Temperaturen i
Formeringshuset skal være 12-15° C., Sandets
Temperatur 18-20° C. Stiklingerne passes
omhyggeligt med Fugtighed og Skygge og faar
Rødder i Løbet af 4-6 Uger. Nogle Varieteter er
villige til at danne Rødder, medens andre kan være
vanskelige nok. De i Oktbr. stukne skal, saa
snart de har dannet Rødder, prikles frit ud paa
en Hylde i et lyst og luftigt Hus med en
Temperatur af 10-12° C. Midt i Marts plantes saavel
de i Oktbr. som de i Febr. stukne Nelliker i
Potter og flyttes ud i Bænk med svag Undervarme. I
April luftes rigeligt, og med mildt Vejr tages
Vinduerne efterhaanden helt af, saaledes at Planterne
midt i Maj er afhærdede til Udplantning paa
Friland. Det Jordstykke, hvori Nellikerne skal
udplantes, skal være velbehandlet og frit for Ukrudt,
men skal helst ikke være i for stærk
Gødningskraft. Ved Udplantningen passes, at Planterne
ikke kommer dybere i Jorden end de har staaet
i Potterne. Efter at Planterne er komne i Vækst,
bør de hver 14. Dag efterses, om de trænger til
Knibning. Et Nellikeskud bør ikke knibes før det
er saa langt, at man med Lethed kan komme til
at knibe det ved et Led. Dersom man vil have
Planterne i Blomst i Efteraaret, bør man ophøre
med Knibningen med Udgangen af Juni. Jorden
beskyttes ved Hakning mod Tørke, og kun ved en
længere Periode af tørt Vejr kan det blive
nødvendigt at foretage en Vanding. Indplantningen
foregaar i Slutningen af Juli eller i Begyndelsen
af Aug. Før Indplantningen fyldes Hylderne med
Jord i en Højde af 16 cm. Dersom man har
gammel Græstørvjord blandet med 1/3 velforraadnet
Kogødning, da er dette en udmærket
Jordblanding. Frisk opstukken Græstørvjord bør man ikke
anvende, da denne tidt er fuld af Smælderlarver.
Dersom man ikke kan skaffe Græstørvjord, gør
man bedst i at tilberede Nellikejorden paa følgende
Maade: Et Stykke Jord af passende Størrelse og
helst af leret Bonitet, som liar ligget Brak om
Sommeren, kalkes i Aug. Maaned paa sædvanlig
Maade; i Oktbr. paaføres det et Lag Kogødning
paa c. 10 cm Tykkelse og plejes derefter. Om
Foraaret, naar Jorden er bekvem, overstrøs den
med en Blanding af 18 pCt. Superfosfat og 37
pCt. Kaligødning. Man kan af denne Blanding
anvende 1/4 kg pr. m2. Stykket pløjes derefter igen,
og naar man saa i Løbet af Maj og Juni harver
det flere Gange, vil man i Juli have en udmærket,
vel udluftet, tilstrækkelig næringsrig Jord.
Nelliken tages op med en lille Klump, og plantes
paa Hylderne i samme Dybde, som de har staaet
paa Friland. De plantes i Rækker baade paa langs
og paa tværs. Efter at Huset er fyldt,
gennemvandes Bedene. I de første Dage efter
Indplantningen er det nødvendigt at holde Huset let
skygget, og man maa kun give lidt Luft. I Løbet af
14 Dage vil Nellikerne være rodfæstede, Skyggen
indskrænkes efterhaanden, og man kan nu ogsaa
give rigelig Luft. Opbinding af Nellikerne
begynder i September, og foregaar bedst ved, at man
trækker Traade paa langs og paa tværs. Paa
langs af Huset trækker man bedst galvaniseret
Staaltraad, og paa tværs tyndt Sejlgarn, som
Billedet viser. Udtyndingen af Blomsterne begynder
ligeledes først i September. Til den første
Udtynding hører der en Del Øvelse og Paapasselighed,
da mange af de først ansatte Knopper giver
vanskabte Blomster. I Reglen vil Endeknoppen give
den bedste Blomst, men dersom denne ikke har
den rette Form, dersom den f. Eks. er flad

illustration placeholder
Dianthus Caryophyllus Enchantress.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free