Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drageblodtræ - Dragehoved - Dragon - Drivbænk - Driverihaven - Drivhusål - Drivhuse - Drivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Drageblodtræ se Dracæna Draco.
Dragehoved se Dracocepkalum.
Dragon (s.) se Esdragon.
Drivbænk se Varmebed.
Driverihaven. Skal en D. anlægges, da er en
lun, men solaaben Beliggenhed en nødvendig
Betingelse. Kan der ikke tilvejebringes en Plads med
tilstrækkeligt Læ, maa saadant hurtigst muligt
skabes ved Læplantninger. Arealets Indhegning
falder sammen hermed, thi naar dette bliver
indhegnet med Mure eller Plankeværker, yder disse
ogsaa en Del Underlæ for de nærmere Partier af
Haven. I modsat Fald benyttes Hække af Avnbøg,
Hvidgran el. lign. Lunheden er lige nødvendig af
Hensyn til Luftgivning i den koldere Aarstid og
til de Drivplanter, der visse Tider af deres Kultur
behandles paa Friland eller uden Glasdække. For
øvrigt vælger man et Jordstykke med regelmæssig
firkantet Form, helst med svag Hældning mod Syd,
og med en kraftig, skørleret Jordbund. En dyb
Dræning er nødvendig, dels af almindelige
Kulturhensyn, dels for at bortlede Vandet fra
Fyrgrave og Varmebedslinier. Et tilstrækkeligt Antal
Rensebrønde maa anbringes. Samtidig sørges der
ogsaa for tilstrækkelig store Vandbeholdere. — D.s
Hovedveje bør brolægges eller makadamiseres med
godt Materiale, da Kørselen er temmelig betydelig.
Foruden tilstrækkelig Plads til Frilandskulturer
maa man have en Plads til Jordmagasiner,
Varmebedskarme o. lign. Hvad D.s Bygninger angaar,
da er det en Regel, at disse samles saa meget, som
Hensyn til Lystilgangen tillader, samt at de
højeste Huse altid lægges mod Nord, medens de lavere
Huse lægges enten parallelt med eller som
Sadeltagshuse lodret paa hine; foran disse lægges
Bakkerne, og forrest Varmebedene. Den stærke
Koncentrering af Bygningerne sparer ikke alene Plads
og letter Pasningen, men idet flere Huse bliver
sammenbyggede, vil der opnaas nogen Besparing i
Byggesummen, og navnlig bliver man i Stand til
at nøjes med et fælles Varmeapparat, hvilket er
en stor Besparelse i den aarlige Drift. I D. vil der
altid være Brug for en vis Mængde Espalierplads
ved Mur eller Plankeværk. Selve Havens
Indhegning kan til Dels afgive saadan Plads, men ellers
anbringes Plankeværkerne saaledes, at de tillige
skaber lune Pladser i Haven, hvad Tværhække for
øvrigt ogsaa bidrager til.
Med Hensyn til D.s Drift, da er Omtanke,
Agtpaagivenhed og Gaaen op i Gerningen nødvendige
Faktorer, saa der i alle Forhold vises en minutiøs
Paapasselighed, og saaledes at enhver Arbejder maa
have en stærk Følelse af sit Ansvar. Gennemført
Orden og Renlighed er en absolut Fordring.
Ethvert Redskab og andet Materiel maa have sin
bestemte Plads, hvor det efter omhyggelig Rensning
anbringes efter Brugen. Afbrugt Materiel som
Vinduer, Lemme og Maatter lagres paa en tør
Plads efter en forudgaaende fuldstændig
Lufttørring. Vandkar holdes altid fyldte, saa Vandet kan
være tempereret og udluftet, før det benyttes til
Vanding eller Sprøjtning (Det bløde Regnvand bør
fra Glasdækket indledes til Beholdere i Husene).
For at kunne varetage Luftgivning og Skygning
samt for at være garderet mod Stormes
Ødelæggelse, maa man følge enhver Bebudelse af
Vejrforandring med Opmærksomhed. I den Retning er
Barometret en sikker Raadgiver, men
Vinddrejninger, Himlens Udseende o. l. giver ogsaa god
Underretning, og man bør da straks tage sine
Forholdsregler i Retning af Belastning,
Fratagning af Luft, Fæstning af Stormkroge o. l. —
Atmosfæren i Væksthusene spiller en Hovedrolle
for Planternes Velvære og Trivsel, dens
Varmegrad paavirkes saavel af Solstraalerne som af
Varmeapparatet, hvis Brug stilles i Forhold til
Solvirkningen, og Varmens Regulering opnaas ved
Hjælp af Beskygning og Luftgivning. — Luftens
Fugtighedsgrad er ogsaa af største Betydning.
Solskin og Fyring i Forbindelse med Luftgivning vil
udtørre Luften, hvilket fremkalder stærkere
Fordampning og en dermed følgende Slappelse hos
Planternes bløde Dele. Luftfugtigheden forøges da
ved Sprøjtninger og Overvandinger, der i
Vækstperioden for mange Kulturers Vedkommende maa
være jævnlige og rigelige. Ogsaa for at holde
forskelligt Utøj Stangen er den tilbørlige
Luftfugtighed ganske nødvendig.
F. P.
Drivhusål (s.) se Rundorme.
Drivhuse se Væksthuse.
Drivning. Herved forstaas enhver Kultur, ved
hvilken der tilsigtes at frembringe brugeligt
Produkt til et tidligere Tidspunkt end normalt paa
Friland, hvad man som oftest opnaar ved
Anvendelse af kunstig Varme. D. kan enten være en
fortsat Kultur fra Frø eller Stikling, som det er
Tilfældet med alle enaarige Kulturer af
Køkkenurter og Blomsterplanter, der drives, eller D. kan
være det sidste Led i Kulturen efter en
forudgaaende Kultur paa Friland af kortere eller
længere Varighed og med paafølgende Hviletid, som
idet sker ved Drivning af fleraarige Planter
(Blomsterløg, Liljekonvaller, Stauder o. fl.),
Frilandsbuske (Deutzia, Prunus triloba, Rosa, Syringa,
Viburnum Opulus o. fl.), Køkkenurter (Asparges,
Rabarber, Strandkaal) samt Frugttræarter (Abrikos,
Fersken, Figen, Pære, Æble og Vin).
Hovedbetingelsen for al D. er et nøje Kendskab til de
enkelte Planters Levevis under naturlige Forhold og
til deres større eller mindre Tilbøjelighed til at
lade sig drive. Den Varmegrad, de enkelte
Plantearter behøver eller kan taale, er forskellig, men i
de fleste Tilfælde indledes D. ved en lavere
Temperatur, der efterhaanden forhøjes. Herfra
undtages dog saadanne Prydplanter, hos hvilke
Blomsten eller Blomsterstanden udvikles direkte af
Blomsterknoppen og ikke paa et bladbærende Skud
(Syringa, Prunus triloba, Blomsterløg,
Liljekonvaller o. fl.). Disse kan ikke blot taale, men behøver
endog stærk Varme ved den tidligste D., for at
denne skal kunne lykkes, ligesom ogsaa D. hos disse
lettes ved Udelukkelse af Lyset, navnlig indtil
Blomsterknoppen er brudt igennem. Dette gælder
imidlertid ikke Frugttræarterne, idet Øjemedet er
Ansættelse af Frugt, hvorfor Blomstringen maa
foregaa under Forhold, der staar de naturlige saa
nær som muligt; D. kan derfor heller ikke ske saa
tidligt for disses Vedkommende. Køkkenurter, som
Asparges, Strandkaal o. fl., hos hvilke de unge,
blegede Skud udgør det brugelige Produkt, drives
med fuldstændig Udelukkelse af Lyset. De
Planter, hvis Blomster først fremkommer paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
