- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
229

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dværgtræer - Dværgulvefod - Dyrehaven - Dynd - Dækkelemme - Dækkemaatter - Dækning - Dødsnit - Eccremocarpus - Dværgulvefod - Dyrehaven - Dynd - Dækkelemme - Dækkemaatter - Dækning - Dødsnit - Eccremocarpus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sorter af Pærer f. Eks. trives saaledes daarligt paa
Dværgunderlag. (Se i øvrigt under
Frugttræformers Tildannelse og de forskellige Frugtarter.
J. J.

Dværgulvefod se Selaginella.

Dyrehaven er et indhegnet Areal i Skov og
Mark, hvor man opdrætter eller freder forskelligt
Vildt, fornemmelig Krondyr og Daadyr. D. sættes
ofte i umiddelbar Forbindelse med Have- og
Parkanlæget ved enkelte Hovedforbindelser, men maa
ikke gennemskæres af flere Veje end nødvendigt.
I D. maa tilvejebringes store og tætte Plantninger,
hvor Dyrene kan have Fred, men i Nærheden af
Vejene maa der være store, aabne Sletter eller
Plæner med fritstaaende Træer og Trægrupper, for at
man der kan iagttage Dyrelivet.
E. G.

Dynd dannes, hvor Plantedele formuldner i
Damme og Søer med aabent Vand. I saadant Vand
lever en Hærskare af lavere Dyr (som Krebsdyr)
og Planter (som Alger) samt Bakterier, der
medvirker ved Omsætningen og Formuldningen af
nævnte Plantedele. Ved Siden af tilskyllet Ler
bestaar Dyndet altsaa af baade Plante- og
Dyrelevninger, og det kan derfor være ret rigt paa
Plantenæring. Tørt Ferskvandsdynd indeholder ofte op
imod 2 pCt. Kvælstof samt omkring ved 0,3 pCt.
Fosforsyre og 0,5 pCt. Kali. Skønt det i Reglen
ikke er surt, bør det dog udluftes, inden det
bruges, og indeholder det Frø af ondartede
Ukrudtsplanter, bør man søge at faa disse til at spire og
faa dem ødelagt, inden Dyndet bringes paa Jorden.
Dyndet er da ofte en god Gødning, der kan
anvendes til alle Afgrøder. Se i øvrigt »Affaldsstoffer«.
N. A. H.

Dækkelemme benyttes til Dækning af Bakker,
Varmebede og Væksthuse, særlig om Natten. De
moderne Væksthuse indrettes nu til Dags til ikke
at skulle dækkes, dels fordi Glasfladerne paa disse
er for store, dels for bedre at udnytte Lyset, ved at
Sprosserne, naar Dækning ikke anvendes, kan være
lettere, og ved at Lyset til enhver Tid har uhindret
Adgang. Dækning erstattes da ved Opvarmning. D.
bestaar af gennemskaarne Brædder, 1,5—2,5 cm
tykke, der samles 2-3 i Bredden med Tværlister,
som anbringes paa Undersiden, for at Sneen lettere
kan skrabes af og Vandet løbe af. De maa være
saa lange, at de dækker ud over Vinduer og
Dækkemaatter. Til Væksthuse er ofte anvendt D. af
enkelte c. 25 cm brede Brædder, som forsynes med
Slagliste, og Stoppeliste forneden paa Undersiden.
De hviler paa Lister, der anbringes paa tværs af
Sprosserne foroven, forneden og midtvejs paa
Glastaget. D. til Bakker og Varmebede er i Reglen af
ru Brædder, der tjæres, til Væksthuse af høvlede
Brædder, der males med Oliefarve. Om Sommeren
opbevares de under Tag.
P. F.

Dækkemaatter anvendes til Dækning af Bakker
og Varmebede, under Dækkelemme. De bindes af
Rughalm paa en Ramme af Størrelse som et
Varmebedsvindue. I Rammens Længderetning spændes
5 eller 6 Traade af Tjæregarn, der forneden
fortsættes i passende Længde fil Bindingen. Der
begyndes forneden med at lægge en Haandfuld Halm
fra hver Side op imod de spændte Traade, og med
Topenden ind over hinanden, hvorefter der med de
løse Ender slaas et Kast ind over hver Traad
o. s. fr. til Maatten er færdig. Efter at Enderne er
lige afhuggede kan den sammenrulles med Kastene
indefter. Ved Anvendelsen bør de i fugtigt Vejr
dækkes efter Aftagningen.
P. F.

Dækning anvendes i Reglen for at skærme
kælnere Planter mod Vinterkulden, men kan dog
ogsaa stundom bruges, naar man vil tilbageholde
Blomstring eller Løvspring om Foraaret, f. Eks. hos
Abrikos og Fersken. Som Dækkemateriale kan
benyttes Granris (Granbar), Halm, Hakkelse,
Bastmaatter, Blade, Lyng, Tang, Tørvestrøelse, gammel
Bark, Jord, Sand m. m. Sne er et fortrinligt
Middel til at holde Kulden ude; i nordlige Lande, hvor
Sneen bliver liggende hele Vinterern, vil mange
Planter, navnlig blandt Stauderne, være lettere at
overvintre end i Danmark med vore Vintres idelige
Vekslen af Tøvejr og Frost. Ved Anvendelse af D.
maa man erindre, at man om Efteraaret ikke maa
dække, før Frosten gør det nødvendigt.
Dækkematerialet skal være tørt, og D. skal udføres i tørt
Vejr. Man maa ikke gøre Dækket tykkere end
nødvendigt, og ved Indtrædende mildere Vejr i
Løbet af Vinteren bør man fjerne noget af Dækket,
men lægge dette paa igen, naar Frosten atter
begynder. Om Foraaret, naar stærkere Nattefrost ikke
mere kan ventes, foretages Afdækningen, som helst
maa udføres i Graavejr og stille Vejr. Man
fjerner ikke hele Dækkematerialet paa een Gang, men
lidt efter lidt for gradvis at vænne Planten til Lys
og Luft. Hvor Forholdene tillader det, er det bedst
at kroge Planterne ned langs Jorden, men ved
større Planter, hvor dette ikke kan lade sig gøre,
maa man sammeirbinde Grenene og anbringe et
Dække af Granris udenom Planterne. Adskillige,
mere saftfulde Planter lider fuldt saa meget af den
overvættes Vintervæde som af Kulden; til
Dækning af saadanne kan en tom Cementtønde uden
Bund bruges; denne sættes over Planten, og efterat
den er fyldt med tør Hakkelse, lægges et Laag
saaledes over, at det hælder skraat til den ene Side,
hvorved Regnvandet bliver i Stand til at løbe bort.
L. H.

Dødsnit kaldes et Snit, hvorved man fjerner en
Kvist saaledes, at intet af den bliver siddende, end
ikke noget af »Ringene« ved dens Grund
(Knopskælregionen). D. anvendes derfor paa Kviste, der
er helt overflødige, eller som sidder forkert.
J. J.

Eccremocarpus (Bignoniaceæ) (Syn.
Calampelis). E. scaber Ruiz & Pav., Chili, enaarig
klatrende Plante, i Koldhus fleraarig; smukke,
orangerøde Blomster i Klaser; Aug.-Oktbr.
Kultur: Saas i Marts i varm Bænk eller Potte,
prikles, plantes senere enkeltvis i Potte og udplantes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free