Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J / 240 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eschscholtzia - Esdragon - Espalier - Espalierformer - Etiketter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Løbet af Sommeren og vil sædvanlig være tjenlige
til Høstning i Septbr. De høstes, naar et passende
Antal Frøkapsler synes at være modne. Man
optrækker Planterne, som sættes med Roden op og
Toppen ned. Da Planterne oftest blomstrer
samtidig, vejres de paa Marken saa meget som muligt
af Hensyn til Vejret og eftertørres ophængt eller
lagt i tyndt Lag paa Lægtestillads i tørt luftigt
Lokale, tærskes og renses paa Maskine eller ved
Haandkraft.
H. G.

Esdragon eller Kongesalat (d.), Dragon (s.)
Artemisia Dracunculus L., (Compositæ),
Sibirien, er en fleraarig 1,25 m høj Krydderurt med
lange, smalle Blade, der bruges til at krydre
Salater og Eddike. Kultur: Formeres ved Frø
og Deling af Rodstokken og trives bedst paa et
tørt Sted, da den er ømtaalig mod Frost, hvorfor
den tillige maa dækkes om Vinteren med Løv
eller Tang. Anvendes ikke meget; der behøves
kun faa Planter til en Have. E. plantes i
Rækker med 50 cm mellem Rækkerne og 50 cm
mellem Planterne.
J. J. H.

Esdragon Anvendelse. Se
Krydderurter.

Espalier kan enten være fritstaaende, eller det
kan anbringes paa Plankeværker, Mure og under
Glastaget i Drivrum til Vin, Fersken o. l.
Fritstaaende E. har den Fordel, at de hertil espalierede
Frugttræers Skud i hele deres Længde samt
tillige Frugterne bliver bedre udsatte for Sol og Luft
end paa Træer, der er tiltrukne i naturlige
Former, og man anvender derfor fritstaaende E.
særlig til saadanne Frugtsorter, som ellers vanskeligt
bringer deres Frugter til fuldkommen Udvikling
under vore Klimatforhold. Til fritstaaende E. kan
anvendes galvaniserede Gasrør eller stærke
Vinkeljærnstænger af 2-3 m Længde; disse
anbringes med 2,50 m Afstand og gøres fast i Jorden
paa den Maade, at de indstøbes i Betonblokke, der
gaar ned i Jorden i en Dybde af mindst 60 cm.
Opstanderne ved begge Ender maa ligesom
Skraastiverne, der støtter dem, og som forneden
indstøbes i Naboopstanderens Betonblokke, være af Rør
med 5 cm Diameter; de andre Opstandere behøver
kun at være c. 3 cm i Diameter. I Opstanderne
maa der været boret Huller med 20 eller 25 cm
Afstand, gennem hvilke man trækker de
galvaniserede Jærntraade, som paa Endesøjlernes
udvendige Side fastnittes med smaa Møtriker. Naar
der benyttes Jærntraad til E., maa Traadene
strammes ved Hjælp af de saakaldte
Traadstrammere, hvoraf der haves flere Konstruktioner, men
den her afbildede er anerkendt som den bedste.
Maaden, hvorpaa Jærntraaden fæstes til
Traadstrammeren og derefter strammes ved Hjælp af
Nøglen, vil fremgaa af Billedet. Til E. ved
Havemure eller paa Bagvæggen i Ferskenkasser o. l.
St. kan benyttes Trælister, som anbringes lodret
med passende Afstand paa vandrette Lægter. Naar
Træespalieret er anbragt under skraat liggende
Vinduer, lader man som oftest Listerne ligge
paa langs af Vinduerne og fastgør dem paa
vandret liggende Lægter. I Stedet for Trælister kan
ogsaa benyttes galvaniseret
Jærntraad, som altid anvendes til
fritstaaende E. og som nu til Dags
ogsaa bliver meget almindelig
anvendt i Drivhuse, Drivkasser og
ved Mure. Naar Traadespalier skal
anbringes ved Mure, trækkes
Traadene vandret med 10-15 cm
indbyrdes Afstand gennem Huller
i lodret stillede Vinkeljærnstænger,
som med c. 2 m Afstand er
fastnaglede til Muren. Traadene skal
sidde c. 5 cm fra Muren. I
Drivhuse, hvor Traadespalier skal
anbringes under Glastaget, kan det
udføres paa lignende Maade som
ved fritstaaende E., men behøver
da paa Grund af den
skraatliggende Stilling nogen
Understøtning. Almindeligst turde det dog
være at anbringe det saaledes, at det fastgøres til
Gavlen, f. Eks. ved Vinkeljærnstænger, hvorfra
Traadene spændes med 25-30 cm Afstand, 30-40
cm under Glasfladen, idet de med 2-3 m Afstand
holdes oppe af lange Øskener eller Jærnkroge, der
fastgøres i Spær eller Sprosser. Ved den ene Ende
kan Traaden fastgøres med Traadstrammer.
P. F.

Traadstrammer.

Espalierformer se Frugttræformers
Tildannelse og senere Beskæring.

Etiketter eller Navnemærker forarbejdes i
Reglen af Træ, Zink eller Porcelæn og kan enten
være indrettede til at stikke i Jorden eller hænge
paa Planten. Paa Træetiketten udgnider man et
tyndt Lag hvid eller gul Oliefarve og skriver
Navnet derpaa med en temmelig blød Blyant. Paa
Zinketiketten skrives med en særegen Slags Blæk,
efter at Zinkpladen først er behandlet med
Saltsyre, hvad der giver den et mat, hvidligt
Udseende. Zinketiketter er mere holdbare end
Træetiketter, men Skriften bliver dog paa Friland,
hvor de almindeligst anvendes, vanskelig at læse
efter nogle Aars Forløb. Flade Glashylstre, hvori
en Seddel med paaskrevet Navn kan indskydes, og
derefter tilproppes, kan ogsaa bruges. E. af smalle
Blystrimler, som ved Hjælp af
Nummererings-Tangen (s. d. A.) forsynes med Tal, egner sig godt
for Planteskoler, navnlig ved Planteforsendelser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>