- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
242

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Euonymus - Eupatorium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

om Efteraaret ejendommelige fire- eller femfurede,
oftest smukt røde Kapsler, som aabner sig og lader
de stærkt orange- eller mønjerede Frø til Syne.
E. alata Thunb., Japan, Kina, mellemhøj
Busk med firkantet-vingede Grene. Kapslen
purpurrød. — E. atropurpurea Jacq.,
Nordamerika, mellemhøj Busk. Kapslen dybtfuret,
skarlagenrød. — E. europæa L., almindelig
Benved, Europa, Asien, ogsaa vild i Danmark; høj
Busk med firkantede, grønlige Grene og oftest
meget talrige, røde Kapsler, Bladene ofte om
Efteraaret pragtfuldt røde. Af Varieteterne har E.
e. fr. atropurpureo
mørkerede og E. e. fr.
coccineo
smukt skarlagenrøde Kapsler. Af
danske Varieteter med smukke, afvigende
Frugtfarver kan endvidere nævnes: E. e. fr. carneo
(Hørsholm) med kødfarvede og E. e. fr. roseo
(Hørsholm) med mørkrosenrøde Frugter. — E.
latifolia
Scop., Sydeuropa, Orienten, høj, smuk
Busk med meget store, femvingede, karminrøde
Kapsler. — E. verrucosa Scop., Mellemeuropa,
Orienten, lav eller mellemhøj Busk med ru, stærkt
vortede Grene. Kapslen uanselig, gulrød. — E.
nana
Bieb., Kaukasus, ganske lav Busk med
smalle, linieformede, mørkegrønne, næsten
stedsegrønne Blade. — E. radicans Sieb. & Zucc.,
Japan, en smuk lille, til Dels nedliggende Busk,
der ogsaa undertiden kan ranke sig smukt op i en
anden nærstaaende Busk, med smaa, ovale,
stedsegrønne, blanke Blade. Af denne er følgende
brogetbladede Varieteter især værdifulde: E. r. fol.
argenteo variegatis
med hvidbrogede, E. r.
fol. argenteo-marginatis
med
hvidrandede, E. r. fol. roseo-marginatis med
hvid- og rødrandede Blade.
A. B.

Anvendelse: Af E. har E. europæa størst
Værdi. Den kan anvendes paa Steder med fuldt
Sollys og i stærk Halvskygge, er uundværlig i
Grupper med Sirfrugter og ved Løvfaldstid meget
dekorativ som fritstaaende. Til sidstnævnte Brug
maa helst tre eller flere Varieteter, dels
buskformede, dels stammede Eksemplarer, med afvigende
Frugtfarver plantes sammen. E. latifolia er en
smuk Art og kan anvendes som E. europæa, de
andre løvfældende hører nærmest hjemme i
Busketter. E. nana og Varieteterne af E. radicans
anvendes paa Stenpartier i Smaagrupper eller som
Bunddække i Halvskygge paa beskyttet Plads.
Kultur: E. formeres ved Frø og ved Aflægning.
Varieteterne og de fremmede Arter tillige ved
Okulation eller Podning paa E. europæa. Frøet
saas om Efteraaret straks efter Modning eller
indslaas et Aar i Grus ligesom Cratægus, saas da
næste Efteraar og spirer det følgende Foraar. E.
europæa prikles som enaarig i 5 Rækker paa 1,20
m brede Bede, staar 2-3 Aar og udplantes om
Foraaret i Rækker med 60 cm Afstand, hvorefter
de kan okuleres i Aug. eller podes næste Foraar
eller ogsaa nedskæres for at give fyldigere Buske
eller et enkelt stærkt Skud til Underlag for
Forædling i Stamhøjde. De indstudses i Roden ved
Omplantningen. E. nana og E. radicans med
Varieteter formeres ved Stiklinger under Glas eller
ved Grene, som har dannet Rødder paa Friland.
Sygdomme se Snareorme.
J. B.

Euonymus for Koldhus. E. japonica
Thunb., Japan, er en meget almindelig, til
Dekorationsbrug og Afskæring særlig egnet
Koldhusplante, som paa gunstige Steder kan dyrkes paa
Friland. Den har stedsegrønne, glatte, ovale Blade;
Blomsten er hvid, men kommer sjældent frem hos
os. Af de mange Varieteter maa især nævnes:
macrophylla, storbladet E., med sine hvid-
og gulbrogede Former, endvidere microphylla,
finbladet E., hvis hvidbrogede Form er E.
pulchella
. Kultur: Formeringen sker ved
Aflæggere eller bedre ved Stiklinger, som skæres
med »Hæl«, ved at pode (kopulere) de
brogetbladede Varieteter paa E. jap. opnaas smukke
Planter i f. Eks. Stamform; Stiklingerne stikkes
om Efteraaret i sandblandet Jord. E. ynder
kraftig, næringsrig Jord. Anbringes til
Dekorationsbrug paa Friland om Sommeren, overvintres
frostfrit og luftigt i Koldhuset.
Edv. B.

illustration placeholder
Eucomis punctata.


Eupatorium (Compositæ), Koldhusplanter;
urteagtige, indtil 1 m høje Buske med modsatte,
lancetformede Blade og talrige Blomsterkvaster i
Endeskuddene hen paa Efteraaret. E. coelestinum

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free