- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
245

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faaregødning - Faareleger se Armeria - Faba vulgaris se Valsk Bønne - Fabiana (Solanaceæ) - Fabræa se Vildlingsvamp - Faciation se Misdannelser - Fagus (Cupuliferæ) Bøg (d.), Bok (s.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tit, for ikke at brænde Afgrøden. I forraadnet
Tilstand er F. anvendelig til Kulturer i Potte og
Bænk, og hertil kan den ogsaa anvendes i frisk
Tilstand, opløst og opslemmet i Vand.
N. A. H.

Faareleger se Armeria.

Faba vulgaris se Valsk Bønne.

Fabiana (Solanaceæ). F. imbricata Ruiz
& Pav., Koldhusplante fra Chili. En 1-2 m
høj Plante med smaa,
stedsegrønne,
naaleformede, tætsiddende
Blade og i Maj
talrige nydelige, hvide
Blomster, der sidder
enkeltvis i Enden af
Skuddene. Kultur:
Formeres ved
Stiklinger om Foraaret af
unge, faste Skud, som
stikkes i sandblandet
Bladjord og sættes paa
et halvvarmt
Varmebed. F. er let at
kultivere og trives bedst
i sandblandet Løv- og
Græstørvjord; i
Vækstperioden vil Vanding
med Gødningvand
være gavnlig. F.
fordrer Sol og anbringes
paa Friland om
Sommeren; overvintres i
Koldhuset.
Edv. B.

illustration placeholder
Fabiana imbricata.


Fabræa se
Vildlingsvamp.

Faciation se
Misdannelser.

Fagus (Cupuliferæ),
Bøg (d.), Bok (s.),
haardføre Træer. F.
ferruginea
Ait.,
Nordamerika. Et i sin Hjemstavn meget højt, hos
os kun lille Træ, der med sine noget smallere
Blade ligner almindelig Bøg en Del, men er uden
Betydning. — F. silvatica L., Alm. Bøg,
Mellemeuropa, Danmark. Et velkendt, meget højt,
her i Landet i Eksemplarer af mindst indtil 42 rn
Højde forekommende Træ. Af de talrige Varieteter
kan følgende fremhæves som værdifulde: F. s.
aspleniifolia
danner lave, i Vækst og Form
sirligt byggede Træer med meget smukke,
langstrakte, dybt og spidst fjerfligede Blade. F. s.
atropurpurea
, Blodbøg. Findes her i
Landet i Eksemplarer af mindst indtil 33 m Højde.
Hos forskellige Eksemplarer varierer Løvet i Farve
fra brunrød-grønt til næsten sort. Selvfølgelig er
de mørkestbladede Former de mest værdifulde.
Atropurpurea pendula og
atropurpurea pendula nova er hængende Former
af Blodbøg, dog af ringe Værdi paa Grund af uskøn
Form. Ogsaa Varieteter med gul- og hvidbrogede
Blade forekommer af alm. Bøg, de fleste af disse
er dog ret værdiløse paa Grund af forkrøblet,
sygelige Udseende, kun F. s. fol. striatis (Hartigs
Bøg) roses i Tyskland som et kraftigt voksende
Træ med i Begyndelsen grønne Blade, som snart
efter Løvspring viser sig tegnede med
regelmæssige, fra Hovednerven udgaaende, afvekslende gule
og grønne Striber. F. s. grandidentata har
store, groft og skarpt takkede Blade. F. s.
pendula
, et af vore allersmukkeste Hængetræer. F. s.
repanda
har meget store, rundbugtede Blade.
Modertræet findes som et mægtigt Træ i Hæsede
Skov ved Gisselfeld.
A. B.

Anvendelse: Som den hjemlige Bøg, F.
silvatica, karakteriserer de danske Skove og
bidrager til at gøre vor landskabelige Natur lys og let,
saaledes er den ogsaa de store Parkers smukkeste
Hovedbestand, hvad enten den forekommer i sin
typiske Udvikling med storladne, bløde Linier eller
afgrænset i Partier som Masseplantning. Den
danner en fortrinlig Baggrund for Gruppering med
andre Træarter og for Solitærplanter med afvigende
Former og Farver, og har som yngre Betydning om
Vinteren ved sit visne Løv. Den trives udmærket
i Halvskygge, er vel egnet til Underplantning eller
Udfyldning i ældre, høj Bestand, og den giver en
fast og smuk Hæk. Varieteterne bør staa frit eller
paa fremskudt Plads ved andre Træer. F. s.
atropurpurea hører til de smukkeste store Solitærtræer;
den virker bedst i Forening med lysløvede Arter,
men maa kun anvendes sparsomt. De øvrige
Varieteter bør kunne ses i kort Afstand, og pendula
bør tillige have Omgivelser, som fremhæver dens
ejendommelige barokke Form. Kultur: F. silv.
formeres ved Frø, som paa beskyttede Steder kan
saas om Efteraaret. I modsat Tilfælde renses det
godt og overvintres frostfrit paa et ikke for tørt
Sted, hvor Luften efter Omstændighederne kan
cirkulere, og hvor det, hvis det er et større Parti,
jævnligt omrøres omhyggeligt for at forhindre
Skimmel. Mindre Partier kan ogsaa overvintres
indslaaede i tørt Sand i Kasser eller Tønder. Til
Frøbede vælges en Plads med letmuldet, god Jord.
Jorden vintergraves, og saa snart den er bekvem
om Foraaret, graves den atter eller findeles blot,
hvorefter Frøet saas i 7-8 Riller paa 1,20 m brede
Bede med 50 cm brede Gange imellem eller
nemmere bredsaas tyndt paa Bedene. Efter
Bredsaaning tromler man Frøet med en let Haandtromle
eller klapper det for at fæstne det i Jorden og
gøre Bedene aldeles jævne, hvorved Dækningen
lettere udføres og bliver mere ensartet. Frøet
dækkes med et c. 3 cm tykt Lag Jord, som opskovles
af Gangene og Nabobedet. Bøgefrø taber hurtig
sin Spireevne, og der kan være kendelig Forskel
saavel med Hensyn til Tiden, der medgaar til
Spiring, som til det spirede Procenttal, eftersom man
saar tidlig eller sent paa Foraaret. Frø, der har
været opbevaret tørt, spirer sent og meget
uensartet. Det er tilraadeligt at saa Frøet ad 2-3 Gange
med nogen Tids Mellemrum, for at man ikke skal
have den hele Udsæd paa samme Spiringsstadium
og derved udsætte sig for, at en eneste Nats Frost
ødelægger det hele. Er der Udsigt til stærk
Nattefrost, er det nødvendigt at dække de unge Planter
med Granris e. l., særlig naar de staar paa en
Plads, som er udsat for fuld Paavirkning af Luft
og Sol. Planterne prikles rettest som enaarige. De
optages om Foraaret, studses i Roden og prikles i
9, 7 eller 5 Rækker paa 1,20 m brede Bede,
eftersom man vil have dem til at staa 2, 3 eller 4 Aar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free