- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
246

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fagus (Cupuliferæ) Bøg (d.), Bok (s.) - Fallugia (Rosaceæ) - Familiavl se Frøavl - Fangbælter se under Æblesnudebillen - Farfugium grande se Ligularia Kæmpferi - Farve, Jordbundens - Farvelære

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ved Omskoling, som bedst sker tidlig om Foraaret,
indstudses Rødderne, de tykkeste stærkt; imellem
de senere Omplantninger bør der ikke være over
3 Aar. Blandt Varieteterne giver atropurpurea et
stort Procentantal mere eller mindre ægte Planter
ved Frø. I øvrigt formeres denne saavel som de
andre Varieteter bedst ved Podning under Glas med
Fremgangsmaade som nævnt under Acer. Paa
Friland kan de formeres ved Afsugning paa Stammer,
som er i Vækst i Potte, eller ved Triangulering
(se Forædling) paa unge, udplantede Stammer,
enten om Foraaret lige ved Løvspring eller lige naar
Planterne har afsluttet den første Længdevækst.
Podekvisten maa være stærkt, enaarigt Træ eller
ogsaa have toaarigt Træ ved Basis. Ved Podning
i Hus er de unge Planter ømtaalige for Luft og
Sol, og de maa derfor passes meget omhyggeligt
med Skygge, opbindes og vænnes langsomt til
Luften. Naar de unge Skud ud paa Foraaret har
opnaaet tilstrækkelig Fasthed, og Luften er varm,
udplantes Planterne, helst en Graavejrsdag, i
Rammer, hvor de kan skygges den første Tid, men
forbliver ellers urørte i 1-2 Aar, hvorefter de
omplantes. F. silvatica trives bedst i god, kraftig,
lermuldet, kalkholdig Jord og paa en Plads, som
har Læ fra andre Plantninger og dæmpet, lidt
fugtig Luft. Paa saadanne Steder faar den høje, glatte
og lyse Stammer, medens den paa Steder med
stærkt gruset eller stiv, leret Bund og høj, tør
Luft faar mossede Stammer, tungere, trykket eller
forkrøblet Vækst, og paa lave, sumpede Steder lider
den i de yngre Aar ofte af Frosttaage. Skønt den
i streng Forstand ikke er vindhaard, kan den ved
Masseplantning og især ved Mellemplantning af i
Ungdommen hurtigvoksénde Planter, som Lærk,
Gran, Ahorn o. s. v., bringes frem paa udsat
Plads, naar Jorden egner sig for den, men fjerner
man i en senere Alder de yderste Træer paa
saadanne Steder, gør man i stor Omkreds ubodelig
Skade for de andre.
J. B.

F. silvatica og F. silvatica atropurpurea trives
godt i de norske Kystegne helt til Inderøen i
Nordre Trondhjems Amt. Paa Steder med barskt
Indlandsklima og i Nordland trives de mindre godt.
N—k.

Fallugia (Rosaceæ) F. paradoxa Endl.,
Nord-Amerika. En lille Busk af noget strittende Vækst
og med kileformede fjerfligede Blade, som er
filtede paa Undersiden. Blomsterne hvide med 5
Kronblade, minder om Dryas, som Fallugia ogsaa
staar meget nær. Kultur: Formeres ved
Frøudsæd. Plantes paa Stenhøj.
A. L.

Familieavl se Frøavl.

Fangbælter se under Æblesnudebillen.

Farfugium grande se Ligularia
Kæmpferi
.

Farve, Jordbundens. Hovedmængden af
Jordbestanddelene, Kaolin, Kvarts samt Kalksaltene
er farveløse, men paa Grund af de enkelte
Smaadeles Finhed tilbagekaster disse Jordbestanddele
Lyset fuldstændig, og synes derfor hvide. — Det
er særlig Muldstoffer og Jærnforbindelser, der
giver Jorden F. Muldstofferne giver Jorden en
brunlig, i vaad Tilstand en graalig til sort F. Disse F.
træder naturligvis des stærkere frem, jo mere
muldholdig Jorden er. Den samme Muldmængde farver
Sandjord langt stærkere end Lerjord. Allerede ved
et Humusindhold af 1/4-1/2 pCt. antager Sandjord i
fugtig Tilstand en tydelig graalig F., 2-4 pCt.
giver den en dybgraa, og 5-10 pCt. Humus en
næsten sort F. — Jærnforbindelserne kan give
Jorddelene en blaalig, gullig, rødlig eller brunlig F. Den
blaalige F. skyldes de giftige Jærnforilteforbindelser
og træffes kun i Jordlag, til hvilke Luften ikke
eller kun i ringe Grad har Adgang. Den gule
og røde F. skyldes særlig Jærntveilte og den brune
F. Jærntveiltehydrat eller Jærntveiltesilikater. I
Lighed med, hvad der er meddelt om
Humusfarvningen, farver den samme Jærnmængde Lerjord og
Sandjord ulige stærkt. Den sidste kan være stærkt
rødfarvet ved et Indhold af blot 1 pCt. Jærntveilte,
medens rødfarvede Lerjorder ofte indeholder 5-10
pCt. Jærnforbindelser
H. C.

Farvelære. Da det i Havebruget nærmest er
Farvernes Sammenstilling, der har Interesse, skal den
øvrige Del af den almindelige Farvelære her kun
belyses ved ganske kort at fremsætte de
Resultater, som Videnskaben har naaet. Alt i Naturen
er farveløst. Farve er kun til Stede som en
Lysvirkning i vort Øje ɔ: Farve er en Lysvirkning,
fremkaldt ved, at Lysstraaler af forskellig Art
(med forskellig Bølgebredde og
Svingningshastighed) træffer Øjet, hvorved der opstaar en
Bevidsthedstilstand, som kaldes Farvefornemmelse eller
Farve. Naar et Legeme f. Eks. viser sig blaat, er
dette altsaa begrundet i, at det optager alle
Lysstraaler i sig undtagen dem, der ved at kastes
tilbage fra eller gaa igennem et Legeme og derefter
træffe Øjet bibringer dette en Farvefornemmelse af
»blaat«; i daglig Tale siger vi, at Legemet er
blaat. Lysstraalerne, som frembringer
Farvefornemmelser, kaldes i daglig Tale Farvestraaler.
Farvestoffer (de tekniske Stoffer, som Maleren
anvender til at bibringe Legemer en bestemt Farve)
er Stoffer af en saadan Beskaffenhed, at de kun
tilbagekaster bestemte Farvestraaler. For at
anskueliggøre Farveteorierne tænker man sig
Farverne systematisk ordnede som Punkter i Rummet,
enten efter deres indbyrdes Ligheder eller
Afvigelser (det naturlige eller psykologiske Farvesystem)
eller efter bestemte Afhængighedsforhold mellem
vore Farvefornemmelser og deres fysiske Aarsager.
Farvestraalerne (det fysiske Farvesystem).
Naturligvis kan saadanne systematiske Ordninger kun
være tænkte, da Farve blot er en Lysvirkning,
men har man de nødvendige Farvestoffer, som
nærmer sig de prismatiske Farver, kan man let ordne
dem efter Systemet. I det naturlige
Farvesystem
har man 4 Hovedfarver: rødt, gult,
grønt og blaat, og mellem disse ligger der en
Mængde Farvetoner, som danner Overgange fra en
Hovedfarve til en anden. Ordner man nu disse
forskellige Farvetoner i en Cirkel, saaledes at den ene
danner Overgang til den anden, faar man en
Farvekreds (se Fig. 1). Farvekredsen omfatter
imidlertid ikke hvidt, ɔ: det rene hvide Lys og sort ɔ:
den fuldstændige Mangel paa Lys, og heller ikke
de graalige Overgangsformer mellem hvidt og sort.
Disse kan ikke faa Plads i Farvekredsen, da der
findes Overgange fra hvidt og sort ligesom ogsaa
fra de graa Overgangsfarver til enhver af
Farvetonerne i Kredsen. Dette udtrykkes billedligt ved,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free