- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
247

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farvelære

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at der i Farvekredsens Centrum tænkes oprejst en
lodret Linie, i hvis Endepunkter (se Fig. 2) hvidt,
H, og sort, S, er anbragt. Trækker man nu Linier
fra H og S til alle Punkter i Farvekredsen,
indeholder disse alle de hvide og sorte Farvenuancer
af Kredsens Farvetoner. Faa Linien H til S har
man Overgangene fra hvidt til sort og i Linier
fra Farvekredsen til alle Punkter i Linien HS alle
graalige Farvenuancer. I det fysiske
Farvesystem
har man 3 Grundfarver: rødt, grønt og
violet; disse er de eneste Farver, som ikke kan
fremstilles ved Blanding af 2 Farvestraaler.
Tidligere antog man fejlagtigt, at rødt, gult og blaat
var Grundfarverne i Spektret. Man kan imidlertid
ikke ved Blanding af disse 3 Farver frembringe
alle andre Farvetoner, derimod kan man ved
Blanding af røde og grønne Farvestraaler frembringe
alle mellemliggende Farver og ligeledes ved
Blanding af grønt og violet alle grønblaa og blaa
Farvetoner. Blander man røde, grønne og violette
Lysstraaler, faar man hvidt. Til enhver Straaleart
svarer der altid en anden, som, naar den blandes
med den i et bestemt Mængdeforhold, giver hvidt;
saaledes forholder røde og grønblaa Farvestraaler
sig, ligeledes blaa og orange o. s. v., det vil sige,
at disse Farver udfylder hinanden til hvidt, og de
kaldes derfor komplementære. I Farvekredsen er
Farverne stillede saaledes, at de komplementære
Farver staar diametralt modsat hinanden.
rødtorangegultgulgrøntgrønt
grønblaatblaatindigovioletpurpur


Naar her tales om Farver og Farveblandinger,
tænkes udelukkende paa de prismatiske (Spektrets)
Farver og Blandinger af Spektrets Farvestraaler,
derimod ikke paa de forskellige tekniske
Farvestoffer. Efter Arten af den Farvefornemmelse, som
de forskellige Farvetoner frembringer, deler man
ogsaa Farverne i varme eller aktive Farver og
kolde eller receptive (passive) Farver. Varme
Farver er: rødt, orange, gult, gulgrønt og alle
mellemliggende Farvetoner, kolde Farver er: blaat,
indigo, violet. Grønt og purpur ligger midt
imellem de varme og kolde Farver. Hvidt henføres til
de varme Farver, sort til de kolde. I Farvekredsen
er blaa den koldeste, orange den varmeste Farve.
Alle Farver bliver varmere, jo mere Lys (hvidt)
de indeholder, og koldere, jo mindre Lys de
indeholder: en lysered Farve er altsaa varmere end en
mørkerød, ligesom en lyseblaa er varmere end en
mørkeblaa. Ligeledes betegnes den grønne Farve
varm, naar den har Tilsætning af gult, og kold,
naar den har optaget blaat. De varme Farver
virker oplivende, de kolde beroligende. Anvender
man en varm Farve over for en kold, synes den
varme altid endnu varmere, den kolde endnu
koldere.

Vil man nu sammenstille Farverne, er der især
to Forhold at tage Hensyn til, nemlig
Farvekontrast, som er den Forandring, der foregaar med to
Farver, der betragtes Side om Side, og
Farveharmoni, der er den æstetisk tiltalende
Sammenstilling af Farverne. Kontrasten anvendes til at bringe
Liv i Farvesammenstillinger, Harmonien til at
frembringe Overensstemmelser. Harmonien
forhøjes i Reglen, jo renere Farverne er, altsaa ved
Farver, som afskygger til hvidt eller sort, f. Eks.
lyserødt, mørkerødt o. l., de graa Farvetoner
derimod forhøjer ikke Harmonien. Selv om de
Farver, vi finder i Naturen, i Planter og Blomster,
sjældent er rene, men mer eller mindre iblandede
hvidt, sort og graat, kan man dog godt ved
Anlæg af Blomsterbede, Plantninger og ved
Dekoration med afskaarne. Blomster anvende de
almindelige Farveteorier. Tager man f. Eks. en
Pelargonium zonale, »Henry Jacoby«, som er rød med
purpur, fordrer den altsaa en blaalig grøn Farve,
medens Begonia boliviensis, som er orange med lidt
rødt, staar bedst mod en lidt grønlig blaa.
Clematis Jackmannii, der er blaaviolet, fordrer en
grønlig gul Farve, saaledes som den ofte findes hos
vore Calceolarier; Lobelia Erinus compacta »Kaiser
Wilhelm«, som er mørkeblaa med ganske lidt
violet, fordrer lys orangegult med gulgrønt, hvorfor
den sjældent er en harmonisk Kontrast til
Pyrethrum partheniifolium, som enten bliver for orange
eller for grøn, hvorimod sidstnævnte med sin som
Regel gulgrønne Farve staar bedre til en mere
violet Lobelia-Varietet. Blandt Plantearter af
Perilla, Coleus, Beta findes Varieteter, der har saa
stærkt afskyggede purpur eller røde Farver, at de
nærmer sig sort — disse Farver fordrer altsaa
hvidgrønne Farvetoner, og saa fremdeles.
Saadanne Blandingsfarver, som vi almindeligt træffer
i Naturen, er:
rosa,Blandingafhvidt og rødt.
lysegrønt»»hvidt og grønt,
brunt»»sort og rødt.
mørkegrønt»»sort og grønt,
lysegult»»hvidt og gult.
mørkegult»»sort og gult.
lilla»»hvidt og blaaviolet.
mørk-violet»»sort og violet o. l.


De komplementære Farver for disse er:
rosabruntlillamørk-violet
mørk-grønblaatlys-blaagrøntmørkegult lys-grøngult

Fremdeles har vi alle de grønlige, brunlige og
graalige Blandinger. For at lette Farvebestemmelsen
er nedenfor anført et Udtog af hyppigt
forekommende Betegnelser paa forskellige Farver med
dertil hørende Forklaring samt en Farvetavle. De
komplementære Farver danner saakaldte
harmoniske Kontraster, idet de fremhæver hinandens
Egenskaber, naar de staar Side om Side. En
purpurrød Blomst forekommer os saaledes f. Eks.

illustration placeholder
Fig. 1.


illustration placeholder
Fig. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free