- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
250

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farvelære - Farvesammenstilling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rubinrød,gennemsigtig purpurrød.
rustfarvet,rødlig gulbrun.
safran,orange med gult.
siskengul,graalig grøngul.
skarlagen,rød med ganske lidt gult.
skiferfarvet,blaasort med lidt rødt.
smaragdgrøn,næsten ren grøn.
smørgul,safrangul med hvidt.
snehvid,næsten ren hvid.
staalblaa,lys graablaa m. Metallets Glans.
staalgraa,lys blaagraa.
stenfarvet,gullig graa.
straagul,lys varm gul (neapelgul med
hvidt).
svanehvid,hvid med Stofkarakter som Dun.
svovlgul,hvidgul med svagt grønligt skær (chromgult og hvidt).
søgrøn,klar blaagrøn.
sølvhvid,hvid med graalig Glans.
teglstensfarvet,engelskrød med karmin.
topasgul= vingul.
turkisblaa,ultramarin med lidt grønligt.
ultramarinblaa,indigo og blaat.
umbra,= bjergbrun.
vandblaa,gennemsigtig hvidblaa.
vermillon,rød med gult.
vingul,gennemsigtig lys orangegul.
vinrød,mørk karmin med lidt purpur.
violblaa,mørk lilla med lidt rødt.
vokshvid,gennemsigtig hvid.
æggeblommefarvet,orangegul med hvidt.


E. G.

Farvesammenstilling. Det er ikke muligt at
give faste, blivende Regler for
Farvesammenstillinger, da disse altid vil være paavirkede af den
til de forskellige Tider herskende Smag og Mode
og maa underordne sig denne. Smagen skifter ofte
baade hurtigt og voldsomt; hvad vore Forældre
syntes var smukt og elegant, finder vi undertiden
er Toppunktet af Smagløshed, og hvad vi synes
er Udtrykket for en højt kultiveret Smag, vil vore
Efterkommere maaske betragte som noget
sørgeligt Pjank. Saadan har det været, og saaledes vil
det vedblive at være. Og dog kan der til alle
Tider tales om god Smag og daarlig Smag, om
Skønhedssans og Mangel paa Skønhedssans. Man
maa følge Strømmen, være i Overensstemmelse med
sin Tid og inden for de givne Rammer søge at yde
det bedst mulige; men for at kunne dette maa man
ikke staa uforstaaende over for andre Tiders
Skønhedsidealer, thi uden at have Sans for disse,
kommer man vanskeligt til Forstaaelse af sin Tids
Stræben. Man maa betragte de skiftende Tiders
Skønhedsidealer som en Stræben efter større og
større Skønhed, den aldrig hvilende Længsel efter
det fuldkomne, og drage Lære af det, man ser.

Det er kun saare lidt, man ved om svundne
Tiders Blomsterarrangementer, men de har sikkert
været prægede af deres Tid, af Renæssancens
svulmende Livsglæde, Rokokkoens legende Ynde,
ligesom senere af Empirens stive Sirlighed og den
efterfølgende Tidsperiodes lidt stilløse Borgerlighed,
for derfra at sejle ud i Nutidens underlige Virvar.
Hvorledes Smagen har skiftet i de senere Aar, har
vi alle været Vidne til. Fra de gamle brogede,
runde Buketter og ovale, flade Kranse gik man i
Begyndelsen af 80erne over til de mere fri og
lette Blomsterdekorationer, hvor man i Lighed
med Japanerne søgte at fremhæve hver enkelt
Blomsts særegne Skønhed og Ynde, og idet man
bestandig gjorde Blomsterdekorationerne mere og
mere usammensatte, tillige at opnaa en vis
Linievirkning.

I en lang Aarrække har alle
Blomsterarrangementer været prægede af denne Bestræbelse, men
i den sidste Tid er man, samtidig med at Moden
har kastet sin Kærlighed paa de gamle Møbler
og Kunstgenstande, atter vendt tilbage til de gamle
tunge, brogede Buketter, og det kan ikke nægtes,
at mellem de gamle Møbler og Billeder kan disse,
naar de er udført med Smag og Forstaaelse, virke
overmaade festligt og pragtfuldt.

Hvad nu selve Sammenstillingen af Farver
angaar, da er denne saa nøje bundet til Form og
Forhold, Tid og Smag, at det er meget vanskeligt
at sige, hvad man kan tillade sig, og hvad der er
utilladeligt. Der findes flere Teorier, men de er
alle mer eller mindre værdiløse. Man siger for
Eksempel, at alle Variationer inden for samme Art
harmonerer i Farve, og dette er ogsaa til en vis
Grad Tilfældet, men karmesinrøde og mørkeblaa
Asters klæder ikke hinanden særligt smukt, og lilla
og højrøde Tulipaner er heller ingen
Skønhedsaabenbaring. De højrøde Phlox fremhæver ikke de
lilla, og de gulrøde Pernettianaroser kan ikke godt
forliges med andre røde Roser, og hvordan mon en
Blanding af skarlagen og rosenrøde Pelargonier
vilde tage sig ud?

Det er dog ikke alene Farven, der er det
afgørende, baade Blomsternes Form og hele Plantens
Habitus spiller en stor Rolle. For Eks. klæder de
forskellige Former af Georginer ikke hinanden,
baade Kaktus- og Pompongeorginer taber i
Skønhed ved at stilles sammen. Det samme er
Tilfældet med de gamle og de moderne Roser; ogsaa
kun saare faa af vore Haveplanter harmonerer
med den vilde Flora, og saaledes kunde der
nævnes flere Eksempler. Men selv om der nu er
enkelte Blomster, hvis Farver ikke klæder hinanden,
saa er dog i det store og hele den megen Tale om
Farvesammenstillinger, særlig ude i Haven, ikke
af saa stor Betydning, som man er tilbøjelig til at
tillægge den. Næsten alle Sirbuske, Roser og
Stauder klæder hinanden, og deres brogede
Mangfoldighed smelter som Regel sammen uden
Disharmoni, det neutrale hvide og grønne vil altid virke
nedstemmende, selv om Blomsterfloret er nok saa
overvældende; og desuden staar jo ikke alle
Havens Blomster i Flor paa én Gang. Der er
egentlig kun én Farve, den skinnende højrøde, der
vanskeligt føjer sig ind mellem Forsommerens
Masser af rosa, lilla og blaat. De fleste har sikkert
bemærket, hvorledes de højrøde Pelargonier
misklæder de lilla Syrener, og hvor vanskeligt det er
at faa anbragt de faa højrede Stauder paa en
fordelagtig Maade. Den gamle Teori om
Farvekontrasterne skal man, naar det drejer sig om
Masseplantning, være varsom med at følge. For meget
af »rødt imod hvidt« og »blaat imod gult« kan
let forvandle en Have til en Dyrskueplads, og det
er jo ikke Meningen. — De mange lilla, violette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free