- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
251

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farvesammenstilling - Farvevisse - Farvning - Faskiner - Fatsia janonica - Fattig Mands Orchidé - Febertræ - Februar - Fedia - Fendlera - Fenkål - Fennikel - Fenzlia dianthiflora - Ferdinanda - Ferraria Pavonia - Fersken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og purpurrøde Farver, der for Tiden sættes saa stor
Pris paa, er smukkest som afskaarne og kan være
af stor dekorativ Virkning i en gammel fin Stue.
Ude paa Friland kan de undertiden virke mindre
smukt, særlig i Nærheden af røde Bygninger. De
meget omtalte Regnbuerabatter er sikkert et
udmærket Puslespil for engelske Damer, og de røde,
blaa og gule Haver er vist mere opstaaet ved et
Lune, end af virkelig Skønhedstrang.

Det er en Kendsgerning, at det Arrangement,
der er smukt paa et Sted, under andre Forhold kan
virke aldeles miserabelt. Der kan i Virkeligheden
ingen Regler gives, det maa til alle Tider bero
paa den personlige Smag og Forstaaelse. Enhver
Tid har sine Skønhedsidealer, en Tids Stil kan
være ligesom mere udpræget og finere end en
andens, men der er noget smukt i dem alle, og i
hver af dem har Tiden nedlagt noget af sin
Stræben og Skønhedsglæde, og naar vi nu saa
ubarmhjertigt bryder Staven over de gamle Haver med
deres Tæppebede og brogede Træer og Buske, saa
maa vi ikke være blinde for, at den kommende
Slægt vil handle ligesaadan med vore Sten- og
Staudehaver, Vand- og Rosenhaver og i det hele alt
det, som vi syntes var smukt og rigtigt.
J. K. J.

Farvevisse se Genista tinctoria.

Farvning se Tørring og Farvning af
Blomster og Græsser
.

Faskiner se Vandafledning.

Fatsia janonica se Aralia Sieboldii.

Fattig Mands Orchidé se Schizanthus
hyb. Wisetonensis
.

Febertræ se Eucalyptus Globulus.

Februar se Oversigt over de
maanedlige Arbejder paa Friland og under
Glas
.

Fedia (Valerianaceæ). F. cornucopiæ
Gaertn., Middelhavslandene, enaarig Sommervækst,
anvendelig til Blomsterbede og Rabatter, 15-20
cm, rosa-purpur Blomster i Juli-Aug. Kultur:
Saas i April-Maj paa Voksestedet; er meget villig
og nøjsom. Frøets Spirekraft 3 Aar; Spiring i
Løbet af 8-12 Dage.
L. F.

Fendlera (Saxifragaceæ), haardfør Busk. F.
rupicola
Englm. & Gray, Colorado, er en
først for faa Aar siden indført, smuk, lav Busk
med smaa, lancetformede Blade og i Juli anselige,
smukke, hvide Blomster.
A. B.

F. er en lille, fintbygget, langsomt voksende
Busk, som kan finde ’Anvendelse i Forgrunden af
Busketter. Den formeres ved Aflægning og
urteagtige Stiklinger under Glas og synes i øvrigt ikke at
frembyde Vanskeligheder ved Dyrkningen.
J. B.

Fenkål (s.) se Fennikel.

Fennikel. Anethum Foeniculum L.
(Umbelliferæ), fleraarig Køkkenurt fra Sydeuropa.
Frugterne anvendes som Krydderi i Husholdningen,
i Medicinen som Smagskorrigens i Hostemidler og
til veterinært Brug. Kultur: Frøet saas tidligt
om Foraaret i 3 Rækker paa 1 m brede Bede, og
Planterne faar en Afstand i Rækkerne af 35-40
cm. Spireevnen bevares i 3 Aar. 1 Gr.
indeholder c. 225 Korn. Anvendelse se
Krydderurter.
J. J. H.

Frøavl er usikker i Danmark, idet den kun
lykkes i gode Somre, og da vi derfor vanskelig
kan konkurrere med de sydligere Avlssteder, er
der næppe Grund til at paabegynde F. af den. Den
sker i øvrigt omtrent som Avl af Kommen, men
Frøet maa dog skæres af flere Gange. Kulturen
er 3-4aarig.
H. G—m.

Fenzlia dianthiflora se Gilia
dianthoides
.

Ferdinanda (Compositæ). F. eminens Lag.,
Meksiko, fleraarig, urteagtig Plante, der i
Sommerens Løb kan naa en Højde af 3-4 m. Den er en
ypperlig Dekorationsplante paa en Græsplæne.
Undervarme gives ved at lægge varm Gødning i
Bunden af Bedet; de ægrunde, graafiltede Blade,
der ved Gnidning lugter som Æbler, kan da opnaa
en Længde af 60 cm. Kultur: F. formeres
ved Stiklinger om Foraaret paa Varmebed. De
gamle Planter indplantes om Efteraaret og
overvintres i halvvarmt Hus.
F. E.

illustration placeholder
Ferdinanda eminens.


Ferraria Pavonia se Tigridia Pavonia.

Fersken. Prunus persica Stokes
(Amygdalaceæ) (Persica vulgaris Mill.), Kina.
Kultur: Formeres ved Okulation med sovende
Øje, for det meste paa Blomme (St. Julien).
Forædlingen bør om Efteraaret ombindes med
Pergamentpapir, og de etaarige Stammer bør under
uheldige Forhold skærmes med Granris eller
jordhyppes. I øvrigt kan man af F. vel i højere Grad
end af vore andre Frugttræer opnaa gode Resultater

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free