- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
252

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fersken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Frøudsæd; adskillige Tilfælde afgiver Eksempel
herpaa. Sortsægthed hos Avlen er dog udelukket.
Ferskentræet bør helst plantes noget sent om
Foraaret; hvis det plantes om Efteraaret, maa det gøres
saa tidligt som muligt, og det bør dækkes den
første Vinter. Træet ynder en varm, kalkholdig,
nærende Jord. Man udgraver Rabatten 65-85 cm
dyb og 1,50-2 m bred. Bunden bør stensættes eller
belægges med Skærver og gives Fald udad. Hvis
Rødderne ikke forhindres fra en ubegrænset
Udbredelse i Dybden, vil Følgen heraf ofte vise sig i
gejle, umodne og ufrugtbare Skud. En passende
Jordblanding udgøres af 2 Dele noget leret
Græstørvjord eller Markjord og 1 Del Kompostjord samt
Kalk — 2-4 Liter pr. m3 Jord. Jorden tilføres
Rabatten lagvis og stampes fast for hvert Lag.
Overfladen holdes dækket med gammel Gødning.
Kalk tilsættes fremtidig hvert 5te Aar. Kalkslam
fra Sukkerfabrikker er ypperligt at anvende, naar
Træet er formet og bæredygtigt. Hvis det nævnte
Fald af Bunden ikke er tilstrækkeligt, maa man
yderligere træffe Foranstaltninger til Afledning af
overflødigt Vand. Man vander, efter at Frugten er
ansat, og efter Stendannelsen, hvis det er
nødvendigt. Naar Jorden er udmagret, kan man give
gammel Hestegødning eller vande med
Gødningvand. I øvrigt vil den omtalte Belægning med
Gødning i det væsentlige afgive tilstrækkelig
Næring. Som Hjælpegødning anbefales det hver
Vinter at udstrø Træaske, 1 Liter til et stort Træ.
Fersken dyrkes ved Espalier, og Vifteformen er den,
der fortrinsvis bør anvendes. Endvidere kan Træet
tildannes i U-Former og som Verrier’s Palmette, i
alle Tilfælde med en Afstand af 50 cm mellem
Grenene. Fersken giver ikke villigt Skud fra
gammelt Træ; der bør derfor i givne Tilfælde være
noget ungt Træ at skære tilbage over. Hvad
Beskæringen i øvrigt angaar, henvises til
»Ferskenkultur under Glas«. Pladsen bør være en sydvendt
Væg, men det er endda ikke alle Sorter, der her
kan opnaa fuld Udvikling paa Friland. I Febr.
Maaned, naar Dagmildningen begynder, bør man
skygge for at tilbageholde Blomstringen noget. I
Blomstringstiden dækkes, om fornødent, mod
Nattekulden. Sygdomme se Blæresyge, Meldug og
Skjoldlus.
J. J.

Fersken-Sorter. Amsden. Sidst i
Juli-først i Aug. Fin Bordfrugt, Træet haardført og
meget frugtbart. Espalier mod Syd. Bredsteds
York
. Midt i Septbr. Stor, fin Bordfrugt,
haardfør, bærer tidligt og godt. Espalier mod Syd eller
Sydøst. Double Montagne. Midt i Septbr.
Udmærket, smukt farvet Frugt, fast, smeltende
Kød. Bærer sikkert og godt. Espalier mod Syd.
Early York (Rivers). Først-midt i Septbr.
Fin Bordfrugt, haardfør og meget frugtbar; den
angribes ikke let af Blæresyge. Espalier mod Syd.
Hale’s Early. Midt i Aug. Fin Bord- og
Handelsfrugt. Espalier mod Syd. Sea Eagle. Sidst
i Septbr.-først i Oktbr. Stor, smukt farvet Frugt,
fint, smeltende Kød. Espalier mod Syd.
Nektariner: Humboldt. Sidst i Septbr. Stor,
gul Frugt. Espalier mod Syd. Lord Napier.
Først i Septbr. Lille, fin, mørkerød Frugt med lyst
Kød. Espalier mod Syd.
Ø. C.

Tidligt modnende Ferskensorter kan i Norge
dyrkes paa lune Steder i de sydlige Fjordegne, dog
bliver Frugten ikke altid fuldmoden.
N—k.

Drivning af Fersken i Hus. Det danske
Klima er ikke rigtig egnet til Frilandskultur af
Fersken, og skønt man jo nok kan faa ret god
Frugt ved en Espaliermur eller et Plankeværk,
maa man sikkert dyrke sine Fersken under Glas
for at erholde virkelig veludviklet og fin Frugt,
i alt Fald for de største Sorters Vedkommende.
Baade de egentlige Ferskener — hvis
Overhud er laadden — og Nektarinerne med
deres glatte Frugter maa henregnes til de
allerfineste og saftigste Frugter, man har. Ferskenen
med dens nydelige og fristende Udseende har altid
hævdet Førstepladsen, og dyrkes langt mere end
Nektarinen, men den, der en Gang har smagt en
rigtig veludviklet og fuldmoden Nektarin, vil dog
sikkert indrømme, at denne er fuldt saa
velsmagende som hin. Der findes et overordentlig
righoldigt Sortiment af Fersken, og som nogle af de
bedste til tidlig Drivning kan nævnes: Amsden
eller Junifersken, der har ret lav Vækst,
hvorfor den fordrer mindre Vægplads. Den bliver
ikke gammel, men er rigtbærende og meget tidligt
modnende, nemlig i 5te Maaned efter Drivningens
Begyndelse. Rivers Early York har stærk,
sund Vækst, og Træet opnaar en betydelig
Størrelse og Alder, selv om det stadig benyttes til
Drivning; det er tillige en meget rigtbærende Sort.
Den modnes i Drivperiodens 6te Maaned. Endvidere
kan nævnes: Grosse Mignonne, Early
Alexander
, Waterloo, Early
Harper
og Royal George samt til noget senere
Drivning Bredsteds Early York,
Golden Eagle, Le vainqueur, Double
Montagne
, der har en kraftig Vækst og
overordentlig fin Smag, men ikke bliver saa smukt
farvet, samt endelig Dr. Hogg og Barrington,
der er en stor, fin Sort, vel egnet til at afslutte
Sæsonen med. — Af Nektariner kan anbefales:
Elrouge, Early Newington og Lord
Napier
, der er meget frugtbar. I ældre Tider
brugte man til Ferskendrivning de saakaldte
»Kasser«, der var ganske smalle Huse, som laa op
mod en Sydmur, der tjente til Espalier for
Træernes Grene, nu anvendes hellere større lyse og
luftige Huse, enten med Længderetning Øst-Vest,
hvor Drivning skal foregaa meget tidlig, eller
Nord-Syd (almindelige Sadeltagshuse), hvor Drivningen
først begynder i Februar eller senere. Figuren
viser et Rids af et rummeligt Ferskenhus til tidlig
Drivning med den store Glasflade mod Syd. Huset
afgiver Plads til 2 Rækker Træer, hvoraf den ene
er buet stærkt i Formen, for at Solen bedre kan
komme til at skinne paa den Række, der staar
langs Bagmuren. Slige Huse, der anvendes meget i
engelske Privathaver, er meget praktiske i Brugen.
Til senere Drivning kan anvendes almindelige
Sadeltagshuse med Glasflader til Øst- og Vestsiden,
med c. 5 m Længde af Sprosserne. Træerne
plantes da i Husets Ydersider og ledes op under
Glasset i en Afstand af c. 30 cm fra dette, ligesom
Stokkene i et Vinhus. Til Indplantning i Huse
anvendes oftest Træer i Vifteform, og man kan, for
hurtigt at faa en Afgrøde i Huset, godt plante ret
store Træer, naar disse blot er flere Gange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free