- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
254

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fersken - Ferula

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kraftigste Skud knibes over c. 30 cm og alle
Sommersideskud (Biskud) over to Blade. Lige saavel som
Skuddene maa Frugterne paa et normalt kraftigt
Træ udtyndes i ikke ringe Grad, man kan endog
undertiden blive nødt til at borttage langt over
Halvdelen af de ansatte Frugter for at ende med
12-30 Stkr. paa en m2, alt efter Træets Styrke
og Alder samt efter Drivningens tidligere eller
senere Paabegyndelse. Omtrent 14 Dage efter
Blomstringen hæves Temperaturen til 14-15° med
forøget Luftfugtighed og genoptagen Sprøjtning,
der dog af Hensyn til de laadne Frugter mindskes
eller indstilles paa mørke Dage, medens man
ellers helst sprøjter baade Morgen og Aften for at
holde Utøj borte. Grundvanding med tempereret
Vand vil stundom være fornøden,i denne Periode,
og Skududtynding foretages efter de ovenfor givne
Regler. Omtrent 3 Uger efter Afblomstringen vil
Frugterne være saa store som smaa Hasselnødder,
og de indtræder da i den saakaldte
Stendannelsesperiode, der fordrer særlig
Paapassenhed. Man vogter sig for at fremskynde
Væksten ved høj Temperatur, og giver i Solskin
rigelig Luft. I Periodens Slutning foretages den
anden Sommerbeskæring, og Frugter, der trykkes
af Espalieret eller Nabogrene, bringes ved Hjælp
af Stivere i heldigere Stilling. Efter
Stendannelsens Afslutning, der vil indtræffe efter c. 5 Ugers
Forløb, og kendes paa, at Væksten atter tiltager,
og at Frugterne er saa store som Valnødder,
foretages, om fornødent, den sidste Frugtudtynding.
Man hæver Temperaturen igen til 15-18, ja endog
20° C., giver rigelig Fugtighed saavel ved Rod
som ved Top og vander en Gang om Ugen med
flydende Gødning. Et Par Uger senere begynder
Frugterne at antage en rødlig Farvetone paa
Solsiden, og rigelig Luftgivning er nu nødvendig;
man kan undertiden endnu nogen Tid vedblive
baade at sprøjte og at tilføre Gødningvand, hvilket
dog ganske indstilles under Frugtmodningen.
Grundvanding maa heller ikke forsømmes, da
Frugterne ellers modner, før de har naaet fuld
Størrelse. For at Frugten skal blive saa velfarvet
og god som muligt, maa den sidde lyst og helst
frit for Solens Straaler, er den skygget af Blade,
fjerner man disse i den sidste Tid før Modningen,
enten ved at bøje dem til Side eller ved at skære
dem af. Man vil snart lære at se paa en Fersken,
naar den er ved at modne, idet Farven bliver
klarere og renere baade paa den røde og gule Side,
og man vil derved undgaa at røre mere ved den
end nødvendigt. Frugten er i moden Tilstand
overordentlig følsom for Tryk, men løsner nemt fra
Stilken, naar man letter forsigtigt under den.
Efter Modningen kan de opbevares koldt nogle
faa Dage, og maa spises, inden de ved
Overmodning bliver melede. Skal man pakke og forsende
Fersken, eller skal man sælge dem til handlende,
maa man varsomt trække dem af Træet, inden
Modningen, medens de endnu er haarde, men en
saadan Fersken faar aldrig saa fin en Smag som
en, der er modnet paa Træet. Under hele
Drivningen maa man sørge for at skaffe Træerne saa
megen frisk Luft som muligt, da Fersken absolut
ikke holder af indeklemt, daarlig Luft — derfor
er det ogsaa heldigt at anvende store, lyse Huse
i Stedet for de gammeldags Ferskenkasser, hvor
Træerne heller aldrig trivedes saa godt eller
ansatte deres Frugter saa villigt, som i større Huse;
naturligvis er det af Vigtighed at undgaa kold
Træk gennem Husene, hvorfor man om Foraaret i
ustadigt Vejr ofte maa forandre Ventilationen
flere Gange om Dagen. Efter Frugtens Afplukning
er det heldigt at give Træerne en stærk
Sprøjtning, helst med Slange, da de under Modningen
ingen Rensning har faaet. Derefter holder man
Huset saa koldt og aabent, man kan, og vedbliver
med Sprøjtninger lige til Bladene falder, forinden
hvilken Tid man foretager den ovenfor nævnte
sidste Beskæring.

Fersken angribes af flere forskellige Skadedyr cg
Svampe, men kan dog nok under god Kultur og
især hvor de drives i Huse, der udelukkende
anvendes i dette Øjemed, holdes rene og sunde. —
En af de værste Plager er »Rødt Spind«, der
fremkommer paa Undersiden af Bladene og foraarsages
af smaa, røde Mider, som lige kan ses med blotte
Øje. Tager Spind først Overhaand, vil det svække
Træerne i overordentlig høj Grad, hvorfor man
straks, naar man opdager det, tager kraftig fat
med Vand (kraftige Oversprøjtninger) og
pulveriseret Stangsvovl, som enten ved Hjælp af de
stærkt ophedede Varmerør, eller ved særlige
Apparater bringes til at fordampe (ikke forbrænde).
Besprøjtninger med flere andre Midler er ogsaa
godt mod Spind, men vil ofte forringe Frugternes
Udseende og Brugbarhed. Om Vinteren, naar
Bladene er faldne af, vil det være heldigt at
oversprøjte Træerne med Svovlkalk eller Kalkvand,
tilsat Svovlkalium. Lus kommer ofte paa de unge Skud
og formerer sig hurtigt, hvis de ikke straks
dræbes ved Rygninger med Tobakspræparater,
Skjoldlus dræbes om Vinteren af ovenomtalte Blanding af
Kalk og Svovlkalium eller ved en Oversprøjtning
med Vand, der holder 48-53° C., om Sommeren kan
man oversprøjte Træerne med »Plantevask«, der —
anvendt i rette Forhold — kan holde Angrebet
indenfor rimelige Grænser, men Træerne er dog
ret ømtaalige overfor stærke Nikotinopløsninger.
Thrips holdes nede ved omtrentlig samme Midler
som er anbefalet mod Spind, og forebygges især
ved stærk Sprøjtning.
S. B.

Ferula (Umbelliferæ), Stauder. Bladene er
gentagne Gange snitdelte; Blomsterne gule i Skærme,
der atter er ordnede i store, topformede Stande. F.
communis
L., Sydeuropa, Højde 2-3 m. Bladene
store og fyldige. Bladafsnittene linie-traadformede.
Forsommer. F. tingitana L., Lilleasien, c. 2
m. Har endnu større, mere aabent udskaarne og
mere glinsende Blade; Forsommer. F. hører paa
Grund af deres smukke Løvværk til vore bedste
Frilands-Dekorationsplanter, især naar de
anbringes enkeltvis paa Græsplæner eller ved Bredderne
af Vandløb. Naar Blomsterstængelen i Tide
bortfjernes, bliver Planten yppigere og holder sig
længere Tid grøn. Kultur: F. formeres ved Frø,
som i Maj-Juni saas i Skaale, der anbringes i
kold Bænk og overvintres frostfrit; Frøet spirer
ofte først Foraaret efter. I Maj-Juni prikles de
unge Planter paa Bede, hvor de dækkes mod
Indtrædende Frost. Næste Foraar plantes de paa
Blivestedet, hvilket maa ske med Forsigtighed, da de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free