- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
255

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferula - Festuca - Ficus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke taaler, at Rødderne beskadiges. F. kan
ogsaa formeres ved Deling, men Planterne lider en
Del derved. F. fordrer god, næringskraftig Jord.
A. L.

F. vil antagelig kunne trives i de sydvestlige
Kystegne i Norge.
N—k.

illustration placeholder
Ferula ccmmunis.


Festuca (Gramineæ). F. glauca Lam., Europa;
fleraarigt Sirgræs med blaa- eller graagrønne Blade,
20-30 cm, meget anvendeligt som
Indfatningsplante. Kultur: Formeres let ved Deling orn
Foraaret; plantes med 15-20 cm Afstand. Kan
ogsaa formeres ved Frø, som saas i kold Bænk eller
paa Friland i April-Juni; udplantes, naar Planterne
er passende store. Indfatninger deles og omplantes
hvert 3. eller 4. Aar; Blomsterstænglerne bør
afskæres, saa snart de viser sig. Frøets Spirekraft
2-3 Aar; Spiring i Løbet af 2-3 Uger.
L. F.

Ficus (Moraceæ), Varmhusplante. F. elastica
Roxb., Østasien, er en kendt og yndet
Dekorationsplante; den er tillige en fortrinlig Stueplante og
som saadan mest kendt under Navnet »Gummitræ«.
De senere Aars Smag med Hensyn til Anvendelsen
af Planter og Blomster i Stue har ligesom sat
Ficus elastica i anden Række. Som
Dekorationsplante vil den sikkert endnu hævde sin Plads ved
sin slanke Vækst og de prægtige store, læderagtige
Blade. Kultur: Formeres ved Stiklinger, der i
Febr.-Marts tages af overvintrede Planter.
Stiklinger af Topskud giver de bedste Planter, men
ogsaa den øvrige Del af det aargamle Træ kan
bruges til Formering, naar Øjnene i Bladhjørnerne
er vel udviklede. Stiklinger, med Undtagelse af
Topskuddene, skæres med et Blad og 3-6 cm
Stængelstykke. For at undgaa Safttab maa det
tilraades at dyppe de nyskaarne Stiklingers
Snitflade i pulveriseret Trækul, brændt Ler eller i
hvert Fald opsætte Stikningen, til Mælkesaften
paa Saarfladen er tørret ind. De stikkes fast —
men ikke dybere, end at Øjet i Bladhjørnet ikke
er dækket af Jord — enkeltvis i Smaapotter i en
let Jordblanding; Bladene sammenfoldes og
opbindes til smaa Stokke. Potterne henstilles
derefter i et Formeringsvindue med god Undervarme,
fugtig Luft og en Lufttemperatur af 25-26° C.
Efter Roddannelsen ompottes Planterne i større
Potter og beholdes fremdeles i Formeringshuset
uden Vindue over, eller henflyttes i Gødningsbænk
eller Bakke paa god Undervarme. I Maj-Juni
udplantes de paa en Gødningbænk med 22-25 cm
Jordlag, eller de forbliver i Potterne og nedgraves
saa dybt, at Potteranden er c. 4 cm under
Jordoverfladen. I sidste Tilfælde lider de ikke saa
meget ved Indplantning, medens man i første
Tilfælde faar en kraftigere Plante. Den første Tid
holdes de under Glas, men afhærdes efterhaanden,
saa at de hen paa Sommeren kan staa uden
Vinduer Dag og Nat naar Vejret er godt. Under stærk
Nedbør eller stormfuldt Vejr maa Vinduerne dog
lægges paa, for at Bladene ikke skal ødelægges.
Pasningen i Sommerens Løb indskrænker sig til
Renholdelse og Grundvanding, af og til med
flydende Gødning. I den varme, tørre Tid overbruses
Planterne 1-2-3 Gange daglig. I første Halvdel
af Septbr. indplantes de fritudplantede, holdes i
sluttet Luft i Hus eller Bakke med en svag
Undervarme, for at de kan rodfæste sig i Potterne.
Dersom Planterne har været nedgravede med
Potterne, optages de midt i Septbr., og de Rødder, der
er skudt frem over Potteranden, fjernes. Paa tørre
og milde Efteraarsdage kan de atter staa uden
Vinduer. I Slutningen af Oktbr. indflyttes de i et
Hus og overvintres ved 12-14° C. saa lyst som
muligt. De angribes undertiden paa Bagsiden af
Bladene af Thrips og Spind; det bedste Middel
mod disse Fjender er Afvaskning med Sæbevand.
F. macrophylla Desf., Ny-Holland, ligner
foregaaende, men kan overvintres i Koldhus.
Kultur: se F. elastica. F. stipulata Thunb.,
Kina, Varmhusplante med klatrende eller
nedhængende Stængler; den har en hel anden Karakter
og Udseende, end de foregaaende, er forsynet med
kraftige Hæfterødder og derfor meget anvendelig
til Dækning af Mure i Drivhuse eller som Kant-

illustration placeholder
Ficus Parcellii

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free