- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
257

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Figen - Figenkaktus - Fikon - Fiksernellike - Filtrust - Filtsyge - Fingerbøl - Finjord - Finlands Havebrug

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Planter ompottes ikke hvert Aar, men de fordrer
megen Næring og maa have en kraftig, ikke alt
for svær Jord. Figener ynder under Drivningen
stærk Luftfugtighed, undtagen under
Blomstringen og Frugtmodningen, og ligeledes ret rigelig
Sprøjtning, undtagen før Brydningen og under
Frugtmodningen. Dog maa Bladene være tørre før
Natten. Mellem Blomstringen og Frugtmodningen
gives gentagende Gange flydende Gødning. Sætter
man Figen til Drivning i et Vinhus ved
Nytaarstid, vil Blomstringen indtræde midt i April, og
Vinterfrugterne vil modne fra Midten af Maj til
efter Midten af Juni. Frugten maa opnaa fuld
Modenhed paa Planten, den fordrer meget varsom
Behandling, og den maa nydes snarest muligt
efter Afhøstningen.
F. P.

I Norge kan Figentræet holde sig paa lune
Voksesteder i de sydvestlige Kystegne, f. Eks. ved
Bergen.
N—k.

Figenkaktus se Opuntia Ficus indica.

Fikon (s.) se Figen.

Fiksernellike se Agrostemma Coronaria.

Filtrust (Cronartium ribicola) er en
værtskiftende Rustsvamp, hvis Udvikling foregaar
dels paa Ribes-Arter, dels paa Weymouthsfyr
(Pinus Strobus) og flere andre 5-naalede
Fyrrearter. Paa Ribes- Arterne, især Solbær,
bemærkes F. i Eftersommeren som talrige gule
Rusthobe, der efterhaanden afløses af en paa
Undersiden af Bladene udviklet brunlig Filt; de
angrebne Blade bliver sammenkrøllede, visner og
falder af længe før Tiden, hvorved Buskene
svækkes. Paa Weymouthsfyr viser F. sig paa
Stammer og Grene som talrige gule, støvfyldte Blærer
(»Blærerust«), der i Maj-Juni bryder frem af
Barken; de angrebne Træer gaar til Grunde efter
nogle Aars Forløb. Weymouthsfyr bør derfor
holdes fjernet fra Frugthaver og disses Nærhed.
Solbær og andre Eibesarter maa ikke findes i
Planteskoler, hvor Planter af 5-naalede Fyrrearter
tiltrækkes.
F. K. R.

Filtsyge se Galmider.

Fingerbøl se Digitalis.

Finjord se Jordens mekaniske
Sammensætning
.

Finlands Havebrug. Historie. Havebruget i
Finland regner sin Tilblivelse fra Kristendommens
Indførelse og Klostrenes Grundlæggelse i Landets
sydvestlige Del. Ganske vist var dette et Havebrug
i den mest indskrænkede Betydning, nemlig de
saakaldte »kryddgårdar« el. »örtsängar« ved
Klostrene, hvor Læge- og Krydderurter dyrkedes, men
alligevel den første Begyndelse til Havedyrkning i
Landet. Især var Nonneklosteret i Nådendal kendt
for sin Havedyrkning. Antagelig dyrkedes der
ogsaa nogle af de almindeligste Køkkenurter, som
paa Fastetiderne kom til Anvendelse i Nonnernes
Husholdning. Fra Klosterhaverne spredtes senere
lidt efter lidt Haveplanter, og Interessen for
Plantedyrkning blev efterhaanden vakt i de nærmeste
Omgivelser paa Adelens og det højere Præsteskabs
Godser. I Gustav Vasas og hans Sønners
Regeringstid begunstigedes Havedyrkningen i
Landet igennem Paabud om Dyrkning af Køkkenurter
ved »Sätesgårdarne«, og at Bønderne burde
anlægge Humlegaarde. Hertug Johan udstedte
1557 et Paabud om Egens Beskyttelse, og de
vældige Ege paa Runsala ved Åbo skriver sig
rimeligvis fra disse Tider. I gamle Dokumenter fra
1560 træffer man allerede »Kålgårdar« omtalte,
og i Begyndelsen af det 16. Aarhundrede omtales
de første Frugtplantager i Finland. Erik
Flemming
, Herre til Svidja og Fader til den
mægtige og navnkundige Rigsmarsk Klas
Flemming
, indforskrev nemlig 1539 fra Reval til
nævnte Gods Æble- og Pæretræer samt Løg. Fra
denne Tid kender man ligeledes de første
Væksthuse og Frugtdriverier i Finland. De anlagdes og
ejedes af Præsidenten i Åbo Johan Kurk, og i
dem dyrkedes blandt andre Sjældenheder saavel
Orange som Vin. Efter Trediveaarskrigen havde
Havedyrkningen god Fremgang i Finland. De fra
Tyskland tilbagevendende Krigere havde i de
sydligere Lande lært at kende og faaet Smag for
Køkkenurter og Frugt. Paa Dronning Christinas
Tid, omkr. 1650, var smaa Haver allerede ret
almindelige paa Adelens Godser. 1683 opregner
Professor ved Åbo Akademi, Elias Tillandz
i andet Oplag af sin »Catalogus plantarum« ikke
mindre end 50 forskellige Køkken- og
Krydderurter, som paa den Tid dyrkedes i Åbo og Omegn.
Det er dog først med den Linné’ske Tidsalder, at
en virkelig Vækkelse paa Havedyrkningens
Omraade fandt Sted i Finland. For Plante- og
Havedyrkning virkede dengang Mænd som Pehr
Kalm
, Pehr Adrian Gadd, Johan
Leche
, C. N. Hellenius m. fl. Talrige,
saakaldte, Plantager anlagdes nu overalt i Landet, og
i Særdeleshed efter Kalms Tilbagekomst fra hans
nordamerikanske Rejse i 1751. Først og fremmest
var disse Plantager bestemte for Økonomiplanter,
men tillige Forsøgsfelter og Planteskoler for
udenlandske, fornemmelig nordamerikanske og
sibiriske Planter. 1728 indførtes og plantedes de første
Syrener i Landet af Apoteker Synnerberg i
Åbo, og fra Sibirien hjemvendende Krigsfanger
medførte til Sverrig og Finland 1720 Frø af det
sibiriske Ærtetræ (Caragana aborescens).
De første Kartofler indførtes til Landet 1730 af
sachsiske Smede, hvilke indforskreves til Fagervik
Jærnbrug i Nyland. Åbo Akademi havde endnu
ingen botanisk Have. For at kunne redde de
Planter, Kalm førte hjem med sig fra Amerika, og som
han til en Begyndelse plejede i sin egen Have,
blev hans første Gerning efter Hjemkomsten at
anlægge en saadan. Denne Have anlagdes ved
Biskopsgatan i Åbo og strakte sig derfra ned
mod Aura Aa. Planeringsarbejdet begyndte 1758.
Haven havde en Længde af 147 og en Bredde af
114 Alen; den var inddelt i to store Firkanter,
den ene for enaarige, den anden for fleraarige
Planter, ordnede efter Linnés System. Midt i
Haven fandtes en Dam. Desuden plantedes levende
Hegn af forskellige Slags Træer og Buske. I
Aarene 1769—70 byggedes Orangeribygningen
efter Tegning af C. F. Adelcratz. Denne bestod af
»Caldarium, Tepidarium og Frigidarium«. Den af
Kalm saaledes anlagte botaniske Have ødelagdes
ved Byens Brand 1827. Da Universitetet senere
flyttedes til Helsingfors, anlagdes den ny botaniske
Have der 1829, under Professor C. R.
Sahlbergs
Ledelse. Kalms og Gadds ufortrødne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free