- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
258

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finlands Havebrug

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arbejde for Havedyrkningen begyndte lidt efter lidt
at blive frugtbringende i Landets sydlige Dele,
saa at Gabriel Rein Aar 1768 kunde skrive,
at »Havebruget paa de senere Tider er gaaet saa
vidt fremad, at man nu hos os ser dyrket
saadanne Planter, som man tidligere næppe kendte
blot Navnet til«. De første større Væksthuse i
Landet — foruden Kurks, som nu var ødelagte —
byggedes 1775—90 paa Fagervik Brug i Ingå
(Nyland) af Assessor Johan Hising. De kolde
Vintre 1759 og 1760 samt 1769 anrettede stor
Ødelæggelse i Landets Frugtplantninger. Uhyre
Mængder af Æbletræer, ældre og yngre, bortfrøs da
totalt. Under de haarde Krigsaar 1808—1809 laa
Havedyrkningen ligesom al anden Næring stille,
men da Landet atter begyndte at rejse sig, og
Befolkningen paa ny kunde ofre sig til fredelige
Hverv, vaagnede ligeledes Havedyrkningen atter
til nyt Liv. De første Foreninger til
Havedyrkningens Fremme i Landet stiftedes nu, og
Havedyrkningen stod paa denne Tid i sin fulde
Glans paa de større Godser og Herregaardene i det
sydlige og mellemste Finland, som t. Eks. ved
Fagervik. Paa Huvitus Gods, Yläne Sogn i
Åbo Len, anlagde Prof. C. R. Sahlberg paa denne
Tid den første Frugthave, som talte 1227 Æble-,
Pære- og Blommetræer, samt 100 Kirsebærtræer,
Helt anderledes blev Forholdene efter 1870. Nu
begyndte Arbejdet for at sprede Interesse for
Havedyrkningen i videre Kredse, ogsaa blandt
Landbefolkningen, og det trængte stedse længere mod
Nord. I Særdeleshed kan man sige, at
Virksomheden paa Havedyrkningens Omraade i Finland
blev mere livskraftig og dens Resultat ogsaa mere
synligt og følgerigt efter Aarhundredets Midte,
60-Tallets tunge Nødaar og fra Tiden efter 1870.
Gartnere ansattes ved Statens Institutioner,
Handelsgartnerier, Planteskoler, Frøhandeler og
Havebrugsskoler indrettedes, Haveselskab stiftedes, og
fra denne Tid kan man sige, at Havedyrkningen
begyndte at blive en virkelig Næringsvej i
Landet. Ved Statens Jærnbaner ansattes paa
Foranledning af den for Havedyrkning varmt
interesserede Stationsinspektør i Wiborg J. G.
Niklander
1873 en selvstændig Gartner for Have-
og Parkanlæg omkring Jærnbanestationerne, og i
dette Øjemed anlagdes Planteskoler ved Hyvinge
og Kouvola. De fleste af Finlands Jærnbanestationer
og Holdepladser er nu beplantede. Den nordligste
Stationsplantning er i Rovaniemi, d. v. s. næsten
ved Polarkredsen. For Tiden beskæftiges én Over-
og fire Undergartnere, og Omkostningerne ved
Pasningen af disse Plantninger er nu stegne til
100,000 Mk. (1 finsk Mark = 72 Øre) aarlig, heri
ikke medregnet Gartnernes Lønninger. 1875 fik
det kejserlige finske Husholdningsselskab Bevilling
til Lønning af en ambulatorisk Instruktør i
Havebrug ,for det sydvestlige Finland. Nu har
samtlige Landets Landbrugsselskaber — foruden
Lapplands Landbrugsselskab —, hver sin Instruktør. I
Aarene 1893—1896 ansattes forsøgsvis en
Statspomolog, og dette Arbejde overdroges til
Bjørn Lindberg. Senere anmodedes B. W.
Heikel
om at bestride denne Post, og 1909 blev
Stillingen et ordinært Statsembede, som først
indehavdes af Hr. Heikel og fra 1917 af Olavi
Collan
. Et stort Arbejde for Frugtdyrkningens
Fremme i Finland er udøvet af Frk. Alexandra
Smirnoff
, født i Wasa 1838, som for sin for
Landets Havedyrkning nyttige Virksomhed fra
1907 til sin Død i Septbr. 1913 fik en aarlig
Pension af Staten. Stadsgartnere findes nu i alle
Landets større og middelstore Stæder (i
Tammerfors siden 1874), og Plantningerne i Helsingfors,
Åbo, Wiborg og Tammerfors tilfredsstiller selv
højtgaaende Krav til Smag i Anlægskunst og til
kostbare og velholdte Plantninger. Ved de fleste
Landbrugsskoler er der ansat Gartnere; ved Mustiala
siden 1854. Ligeledes har samtlige
Folkeskoleseminarier Plantninger og Gartnere, deriblandt
Seminariet i Ekenäs siden 1871. Aar 1910
ansattes en særlig Havebrugskonsulent under
Skolebestyrelsen for at have Tilsyn med
Havedyrkningen ved Landsbyskolerne. Siden 1919
arbejder to saadanne Konsulenter. Aar 1910
ansattes en Statskonsulent for
Havedyrkningen i Landet, med den Opgave bl. a. at foretage
Inspektion af alle Havebrugs-Læreanstalter i
Landet, der nyder Statstilskud. Til Stillingen
udnævntes Magister G. Ignatius, som tillige er
Forstander for den finske Havebrugshøjskole paa
Stjernsund. Siden 1918 er Magister Ignatius
Repræsentant for Landets Havedyrkning i
Landbrugsstyrelsen. Den første selvstændige
Havebrugsudstilling fandt Sted i Åbo 1885, og den første
Frugtudstilling i Helsingfors 1891. Havebrugets
nuværende Standpunkt er ingenlunde glimrende; men
alligevel har visse Grene af Havedyrkningen, som
f. Eks. Handelsgartneriet og især da
Rosendyrkning og Blomsterdriveri, naaet en ganske høj
Udvikling. Ogsaa Frilandskulturer som Frugt- og
Bærdyrkning og fremfor alt Dyrkning af
Køkkenurter begynder mer og mer at vinde Indgang
blandt Folket. Ifølge Landbrugsstatistikken for
1910 udgjorde det dyrkede Areal i Finland
1,878,235 ha, hvoraf kun 0,3 pCt. eller omkring
5,171 ha optoges af Havedyrkning; under
Krigsaarene 1916, 1917 og 1918 er dette Areal
mindst tidoblet, særlig til Dyrkning af
Køkkenurter og Bær. Til Havedyrkningens store
Fremskridt og Udbredelse i Finland gennem de
seneste Aar har først og fremmest den lærerige
Hungers- og Nødstid 1916—1919 bidraget; men
ogsaa en Mængde andre Omstændigheder, saasom
Oprettelsen af talrige Have- og Fagskoler med
Undervisning i Havebrug, Vandrelæreres og
Lærerinders Arbejde i Landsbyerne,
Marthaforeningens velsignelsesrige Virksomhed,
Tilkomsten af værdifuld hjemlig Havelitteratur og
Havetidsskrifter, Udstillinger og Præmieringer,
Skolehaver og Skolekøkkener, Kolonihaver m. m.
Siden 1917 arbejder Statens Kommission
för huslig Ökonomi
for Havedyrkningen.
Saavel denne Kommission som Selskaber og
Foreninger har i de seneste Aar udsendt en talrig
Skare kvindelige Instruktører, som i Landsbyerne
giver Befolkningen Raad og Anvisninger til
Dyrkning af Køkkenurter og disses Anvendelse i
Husholdningen. I Aaret 1918 var 1082 saadanne
Instruktører virksomme i Landet. Havedyrkningen
har derved vundet sikkert. Fodfæste mange
Steder i Landet og i mange Hjem, hvor dens Værd

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free