- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
261

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskedamme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Cement, Asfalt-Blypapir el. a. Formen af
Dammens Overflade, der for Udseendet har saa stor
Betydning, har fiskeriligt mindre at sige. I større
Damme vil en kratbevokset Ø være af smuk
Virkning. Ved Beplantning af Bredderne bør der tages
Hensyn til, hvilke Fisk det er Hensigten at
opdrætte. Springvand i Dammen kan, hvor Vandet
kun har ringe Iltindhold, saaledes som det
hyppigt, men ikke alle Steder er Tilfældet med
Vældvand, gøre fortræffelig Gavn ved at gennemlufte
Vandet. Ved Anvendelse af særlige
Monteringsstykker kan man, naar Tilløbsvandet har større
Tryk end nødvendigt for Springvandets Højde,
bringe en Del af Damvandet med i Straalen eller
blande denne med Luft, hvorved saavel Nytte- som
Skønhedsvirkning forstærkes. Gaar der en
værdifuld Fiskebestand i Dammen, kan det være rigtigt
at værne den mod Tyve. Munken forsynes da med
Laag og Hængelaas, saa Dammen ikke alt for let
kan tømmes, og ude i Dammen nedrammes en
solid Pæl under Vandfladen; den er beregnet paa at
fastholde ubudne Vaad og spækkes derfor med Søm
og Kroge. Mod Odderen kan hele Dammen
omgives med et lavt Hønsetraadshegn. Til Værn mod
fiskende Fugle kan man danne »Tilty« for Fiskene
af nogle Pæle med en dækkende Plade over. Bedst
er det dog helt at holde Fuglene borte fra Damme
med Ungfisk; i Andedamme trives derimod større
Karper særlig godt paa Grund af den megen
Gødning. Vandet i Dammen kan efter sin Oprindelse
betegnes som Vældvand, Kildevand, Bækvand,
Aavand, Søvand, Mosevand eller Nedbørsvand, og
efter dets Art bør dets Fiskebestand afpasses. Ved
en Skildring af de mest udprægede Modsætninger,
en typisk Karpedam og en typisk Ørreddam, naas
lettest Forstaaelsen af, hvilke Omstændigheder der
i øvrigt spiller størst Rolle for Fiskene.
Karpedammen forsynes bedst med Nedbørsvand eller i
hvert Fald ikke med større Tilløb end nødvendigt
for at dække Fordampningen. Bunden maa skraane
ganske svagt fra Bredden udefter, og kun
nærmest Munken vokser Dybden til over 1 m. Læ for
de fremherskende Vinde er gavnlig, men Skygge
maa undgaas; Træer umiddelbart ved Dammen bør
altsaa saa vidt muligt indskrænkes til den nordre
Bred. Siv og andre skyggende Overvandsplanter
udryddes bedst ved at slaas af under Vandet to
Gange med kort Mellemrum om Sommeren,
hvorved Hjerteskuddet raadner. Der maa gerne være
Tilløb til Dammen fra Møddinger og
Køkkenrendestene, ligesom Gødning fra Ænder og fra Køer,
der trækkes til Vanding, kun gør Gavn. Endog
Svinegødning kan tilføres Dammen direkte, men
om alle disse Stoffer gælder det, at de skal
omsættes til Smaaorganismer, særlig Krebsdyr som
Dafnier, før de tjener til Karpeføde; en pludselig
Tilførsel af megen Gødning maa derfor ikke finde
Sted. Damvandet kan her til Lands aldrig blive
for varmt for Karpen, som vokser bedst, naar
Vandet er over 20°. Foruden sin naturlige
Næring, Smaadyrene, kan Karpen ogsaa tage kunstigt
Foder, f. Eks. knuste Lupiner eller Majs, men uden
en vis Brøkdel naturligt Foder trives den ikke.
Derfor maa Karpedamme ikke gerne være for
smaa, kun i gunstige Tilfælde under en kvart
Hektar. Hvor man kun har én Dam til
Raadighed, ligesom hvor man ikke vil sætte sig
grundigere ind i Karpedambrugets Kunst, bør man
lægge Driften saaledes, at man hvert Foraar
besætter Dammen med nykøbte, garanteret 2-Aars
Karper (ikke ældre!) paa mellem 1/4 og 1/2 kg
Stykket. I Løbet af Sommeren skal hver Karpe
tage et kg paa i Vægt, saa at man om Efteraaret
ved Udfiskningen har salgbare Spisekarper. Pr.
Hektar kan man for en middelgod Dam uden
Fodring regne en Tilvækst paa c. 120 kg, og her kan
altsaa udsættes 120 Sættekarper. Efter
Udfiskningen om Efteraaret er det rigtigst at lade
Dammen ligge tør, helst støvtør, og nu er det godt at
behandle den med Gødning; er den sur og dyndet,
faar den Kalk. Kan Dammen af Skønhedshensyn
ikke faa Lov at ligge tør, lige til Besætning paa
ny finder Sted i April Maaned, bør den dog i det
mindste ligge tør et Stykke Tid midt paa
Vinteren, saa at hele Bunden kan gennemfryse. —
Ørreddammen maa have Gennemstrøm af friskt,
køligt Vand (aldrig over 18°), bedst Kildevand.
Blæst kan gavne, hvor Strømmen gennem Dammen
er svag. Skyggende Træer gør kun Skade, for saa
vidt Løvfaldet vanskeliggør Ristens Renholdelse.
Vil man i Ørreddamme danne et skyggefuldt
Tilholdssted for Fiskene, lader dette sig praktisk gøre
saaledes: Man anbringer nogle Lægter flydende i
Vandskorpen, og mellem dem udkastes Stykker af
Brøndkarse (Nasturtium aquaticum (L.)), som da
hurtigt breder sig til et grønt Plantedække;
Fordelen ved dette er, at det hele før Udfiskningen
kan fjernes med en Rive eller kan flyttes andet
Steds hen, uden at Planterne ødelægges.
Overvintringen af disse sker bedst i et Vældsted. Den
vildtvoksende Brøndkarse er ikke rigtig ren i
Smagen, saa vil man tillige benytte Planten til
Spisebrug, bør man forsage med en forbedret Sort.
Ørreden taaler ikke urent Vand og holdes sikrest
i Damme med Sand- eller Grusbund. Til Yngelen
maa Dammen gerne være ganske lav, men til
ældre Ørreder mindst 1/4 m ved Bredden og 1-2 m
ved Munken. Ørreden tager villigt Foder (f. Eks.
hakket Fisk) og kan leve udelukkende deraf;
derfor kan der, naar Vandstrømmen er rigelig og
god, holdes mange Ørreder sammen paa en ringe
Flade; fornys Dammens Vandmasse en Gang i
Døgnet, kan der som Regel sættes 15 Stkr. spæd
Ørredyngel eller af Sættefisk c. 200 gr pr. m2,
men jo tættere Besætning des større Risiko. De
store Dambrug opdrætter Ørreden paa 2-3 Aar til
en Vægt af c. 1/8 kg; disse »Portionsfisk« sælges
levende til Tyskland. For mindre Partier end
hundrede kg vil en Transport af den levende Fisk
i Reglen ikke betale sig, men ogsaa den slagtede
Portionsørred kan opnaa god Pris. Der er heller
intet i Vejen for at opdrætte Ørreden til større
Vægt, og store Ørreder er meget fornøjelige Fisk.
Vil man give Afkald paa at opdrætte Spisefisk i
Dammen, vil det, hvis denne er rig paa
Naturnæring for Ørred (Tanglopper o. l.) mulig betale sig
bedst at købe spæd Ørredyngel i Marts-April
Maaned og udsætte c. 5 Stykker pr. m2. Yngelen
fodres da ikke; om Efteraaret skal der være mindst
50 pCt. af det udsatte Antal som 8-12 cm lange
Sættefisk. Da Fiskene vokser ret uens, og en af
Hovedreglerne for en rationel Drift af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free