- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
262

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskedamme - Fiskeguano - Fittonia - Fjerbregne - Fjergræs - Fjernellike - Fjældribs - Fjældsimmer - Fjärilar - Fladbælg - Fladeberegning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ørreddambruget er, at Fiskeri skal holdes vel sorteret efter
Størrelse, bør man ikke holde Ørreden mere end
højst et Aarstid ad Gangen uden at frasortere de
største og de mindste. Mellem den typiske
Karpedam og den typiske Ørreddam er der en Del
Overgangsformer; men i de Damme, der er lovlig
kølige til Karpen, finder allerede Regnbueørreden
sig til Rette. Denne amerikanske Ørredart taaler
varmere Vand end sin Landsmand, Kildeørreden,
og den hjemlige Ørred. Af dennes to Former, Hav-
og Bækørreden, vil man gøre klogest i at holde
sig til den sidste. — Kan det ikke lade sig gøre
at anbringe Munk i Dammen, er der dog den
Mulighed at tømme den gennem Pumpning eller med
Snegl. Maa ogsaa dette lades ude af Betragtning,
og lader Dammen sig ikke fuldstændig udfiske
med et finmasket Vaad, er man ikke i Stand til at
kontrollere Fiskebestanden nøjagtigt. Mindre
Damme kan een Gang for alle renses for en
forhaandenværende Bestand af Hundestejler eller
Smaaaborrer ved Behandling med brændt Kalk, men
saadanne Tilfælde maa dog helst en Fagmand
bedømme. Driften af Damme, der ikke kan tømmes,
giver i Reglen kun et ringe Overskud. Er
Dammen uden Gennemstrøm og dækket af Is om
Vinteren, maa der »vækkes« ɔ: hugges Vaager, i
hvilke da anbringes et Halmneg. Det er i
saadanne Vande nødvendigt at sørge for en passende
Balance mellem Rovfisk og Fredfisk. Rovfisk er
Gedden, Aborren, Ørredarterne og til Dels Aalen,
medens alle Karpefiskene (Karpe, Karuds, Suder,
Skalle, Brasen o. s. v.) er Fredfisk. Aborren bør
aldrig udsættes, da den er graadig og vokser
daarligt. Ørreden udsættes kun, hvor der ingen
Gedder er; i næsten alle Tilfælde staar man sig ved
at udsætte halvaars eller ældre Ørreder i Stedet
for Yngel. Gedden er let fangelig og fornøjelig,
men bør i Damme aldrig faa Lov til at opnaa
større Vægt end 1 kg. Aalen taaler næsten al
Slags Vand, hvor den blot kan overvintre; den
lever delvis af samme Næring som Suderen,
hvorfor den ikke skal holdes i Suderdamme. Af
Fredfiskene gør man rettest i at nøjes med een eller
nogle faa Arter i hver Dam. Er der Brinker i
Dammen, og er denne ikke stærkt dyndet eller
bladfyldt om Efteraaret, forsøges tillige med
Krebs. Til Udsætningen kan bruges enten unge
Krebs eller Moderkrebs, der fra Jul til
Forsommeren gaar med de befrugtede Æg under Halen;
indtil de selv faar gravet Huler, hjælper man
dem til et Skjul Dagen over ved at udlægge
Drænrør. Krebsen behøver tre Aar til at opnaa
Spisestørrelse; den kan fodres med Aadsler (ikke
mere ad Gangen, end der ædes den paafølgende
Nat) eller f. Eks. med Roer. Hovedreglen for
Driften maa være at sørge for, at der ikke er flere
Fisk i Vandet, end at der bliver rigelig Næring
til dem alle. Bliver Fiskene i Dammen for smaa,
er det vist hyppigere, fordi der fiskes for lidt,
end fordi der fiskes for meget; det gælder da at
træffe Grænsen. Som Prydfisk maa særlig
anbefales Guldrimten, en smuk, guldskinnende
Varietet af en af vore Skallearter (Leuciscus idus var.
orfus). Den udmærker sig fremfor Guldfisken
(Cyprinus auratus) og Guldsuderen (Tinca
vulgaris var. aurata) ved at være livligere og holde sig
mere i Vandets øvre Lag. Guldrimten er haardfør
og kan let overvintres. I Henhold til Lov om
Ferskvandsfiskeri af 2. Juni 1917 § 24 er
Fiskeriinspektøren pligtig til saa vidt muligt at yde
private Vejledning; der ydes intet Honorar, kun
Rejseudgifter maa betales efter fastsatte Regler.
C. V. O.

Fiskeguano se Kunstgødning.

Fittonia (Acanthaceæ), Varmhusplante fra de
ækvatoriale Egne af Amerika. F.
argyroneura
E. Cocm. med krybende, halvt hængende
Stængler og ovale Blade med sølvhvidt Aarenet.
F. gigantea Lindl. med oprette, indtil 60 cm
høje Stængler og grønne Blade med røde Aarer.
F. Verschaffeltii E. Coem. med krybende,
halvt hængende Stængler og ovale Blade med røde
Aarer; E. Pearcei adskiller sig kun fra
Stamarten Verschaffeltii ved en noget kraftigere Vækst
og stærkere rødt Aarenet. De krybende Arter
hører til de smukkeste Kant- og
Indfatningsplanter i Varmhuset og er ogsaa fortræffelige til
Udplantning i smaa Jordrabatter, ved Bagvæg og
lignende Steder, hvor de vil danne et nydeligt
tegnet Bladtæppe. Kultur: Formeres let ved
Stiklinger af halvmodne Skud i Formeringsbedet
og trives godt i en noget let Jordblanding, men
fordrer Skygge.
M. H.

Fjerbregne se Athyrium.

Fjergræs se Stipa pennata.

Fjernellike se Dianthus plumarius.

Fjældribs se Ribes alpinum.

Fjældsimmer se Dryas.

Fjärilar (s.) se Sommerfugle.

Fladbælg se Lathyrus.

Fladeberegning kaldes den Beregning, ved
hvilken man udfinder en plan Flades Størrelse
(Fladeindhold) i Forhold til en bestemt Fladeenhed, f.
Eks. i Forhold til 1 m2, 1 Kv.-Alen o. s. v. Et
Kvadrats (Fig. 1) Fladeindhold er Længden
af den ene Side X sig selv. Eksempel: er
Kvadratets Sider lig 4 m, bliver Fladeindholdet 4 X 4
= 16 m2. — Et Rektangels (Fig. 2)
Fladeindhold er = Længden af dene ene Side ab
(Grundlinien X Længden af den tilstødende Side bc
(Højden), ab X bc = □. Eks. ab = 5 m bc =. 4 m
5 X 4 = 20 m2. — Et Parallelograms (Fig.
3) Fladeindhold er = Længden af den ene Side
(Grundlinien) ab X Længden af den vinkelrette
Afstand fra den parallelle Side (Højden) h.
ab X h = □. Eks. ab = 5 m, h = 4 m, 5 X 4
= 20 m2. Til Grundlinie vælger man den
længste Side. — Et Trapez’s (Fig. 4) Fladeindhold
er = Summen af de to parallele Siders Længder
ab + dc divideret med 2 X Længden af deres
vinkelrette Afstand (Højden) h. (ab + dc) : 2 X h

illustration placeholder
Fig. 1.


illustration placeholder
Fig. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free