- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
268

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foreninger og Tidsskrifter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

været en vigtig Opgave. Af udprægede
Specialforeninger indenfor Gartneriet i Danmark er
der efterhaanden opstaaet mange — et
Vidnesbyrd om en stærkt vaagnende Erkendelse af
Samarbejdets Nødvendighed paa ethvert
Omraade, hvor der er et Fællesskab. Blandt de
ældste af disse Foreninger er Foreningen af
danske Planteskoleejere
(stiftet 1898,
oprindelig kun omfattende jydske Planteskoleejere,
men 1906 udvidet til at omfatte hele Landet), hvis
vigtigste Opgave har været at fastsætte ensartede
Priser og Salgsbetingelser og modvirke Udlandets
ofte haarde Konkurrence (115 Medlemmer).
Dansk Anlægsgartner- og
Havearkitekt-Forening
omfatter den efterhaanden
— navnlig under Verdenskrigen — stærkt
voksende Gren af Gartneriet, der giver sig af med
Projektering, Anlæg og Vedligeholdelse af Haver og
Parker. Foreningen er stiftet 1902 som en
udpeget Arbejdsgiverforening, men er siden omformet
og varetager nu Standens Interesser i al
Almindelighed; den er landsomspændende og har fornylig
delt sig i en Række lokale Kredse med et samlet
Medlemstal paa c. 150.

En Kreds af Privatgartnere dannede i 1917
»Dansk Privatgartnerforening« med
Overgartner Risum som Formand. Foreningens
Formaal er at virke for en social og økonomisk
Højnelse af Privatgartnernes Stilling, anvise Pladser
o. s. v. Medlemsantallet er c. 260.

Indenfor Handelsgartnernes Kreds er der nogle
mindre specielle Organisationer, saaledes
»Foreningen af Havefrøavlere« stiftet Marts
1918 indenfor Københavns Handelsgartnerforening,
men efterhaanden ogsaa med Medlemmer ud over
Landet, i Særdeleshed Kaalfrøavlere. — i alt omtr.
40. Formaalet har særlig været at tilvejebringe
et rimeligt Forhold mellem Frøets Markedspris og
Avlerprisen. Andre af Verdenskrigen fremkaldte
Organisationer er de to Foreninger af danske
Blomsterløgdrivere
— een for
København og Omegn og een i Provinsen. Den
første er ældst og oprindelig udgaaet af Københavns
Handelsgartnerforening. Det er særlig Forholdet
til de hollandske Eksportører, som har
fremtvunget disse Organisationer, der dels samvirker
indbyrdes og dels med tilsvarende i vore Nabolande.
Dernæst er der
Kaaldyrkerforeningerne, af hvilke der er en i hver af de større
Landsdele, og som er sammensluttede til »De
samvirkende
Kaaldyrkerforeninger
« med Folketingsmand Lillelund som
Formand; Medlemmerne (i alt c. 400) er for en stor
Del Landmænd. Det var de vanskelige
Eksportforhold og den uundgaaelig Misfornøjelse med
Dispensationernes Fordeling, der fremkaldte denne
Sammenslutning i Efteraaret 1917.
Lilliekonvaldyrkerne i Odense havde for nogle
Aar siden en Forening til at varetage Eksporten.
Endelig eksisterer der endnu et Par Foreninger af
ældre Dato, der ogsaa har en enkelt Kultur til
Samlingsmærke; det er Dansk
Chrysantemumselskab
fra 1897 og Fyns Stifts
Chrysantemumselskab
fra 1900, hvis
Formaal er at vække Opmærksomhed om denne
Blomst ved Afholdelse af Udstillinger,
Fremskaffelse af Nyheder, Uddeling af Stiklinger, Udgivelse
af faglig Beretning o. s. v.; de omfatter mest
Handelsgartnere som Medlemmer.

Til de specielle Foreninger maa ogsaa
henregnes Foreningen af danske
Havebrugskandidater
, der foruden at være et
Bindeled mellem forhenværende
Landbohøjskolestuderende ogsaa skal søge at varetage
Havebrugskandidaternes Interesser, navnlig virke for at der
ved Besættelse af forskellige offentlige
Gartnerembeder fordres saadanne Kvalifikationer, at
Havebrugskandidater særlig vil komme i Betragtning.
Af forhenværende Elever paa hver af de tre
Havebrugsskoler (Aarslev, Beder og Vilvorde) er dannet
Elevforeninger, der — særlig ved
Udgivelse af en Aarsberetning og Afholdelse af Møder
— holder Forbindelse mellem Eleverne indbyrdes
og deres gamle Skoler.

Vi gaar derefter over til en Gruppe af
Sammenslutninger, der dog endnu ikke spiller nogen
større Rolle indenfor Gartneriet — de
kooperative
. Man har paa Fyn en
Kulindkøbsforening i Forening med Andelsmejerierne, og
indenfor Københavns Handelsgartnerforening blev
i 1918 startet »Gartnernes
Fællesindkøb
«, der i Maj 1919 er gaaet over til at blive
en selvstændig Forening med Handelsgartner N.
Schmidt som Formand; det er i Særdeleshed Indkøb
af Brændsel, Virksomheden er baseret paa, og
dens Omsætning i det første Prøveaar var over
600,000 Kr. I Næstved og Nordjylland
er der ogsaa et Par Fællesindkøbsforetagender, der
i Særdeleshed er baseret paa Indkøb og Fordeling
af Frø, Blomsterløg o. l. Den nørrejydske bærer
Navnet »Jydske Gartneres
Frøforsyning
« og omfatter baade Avl og Salg af Frø. Et
Tilløb til kooperativ Virksomhed af anden Art var
»Gartnernes Tørreri«, der forsøgtes dannet i 1917,
men resulterede i, at det allerede eksisterende
Tørreri »Ama« i Tømmerup paa Amager optog
Gartnerne som Medinteressenter.

De sociale Modsætninger er først i de
allersidste Aar kommen frem i Gartneriet, naar
Anlægsgartneriet undtages. Medhjælperforeningen
»Flora«, der i 1880erne og 90erne havde
Afdelinger et Par Steder i Landet, var ingen
Fagforening i almindelig Forstand. Omkring 1900
dannedes en saadan, men det er først under
Verdenskrigen, at »Dansk Gartnerforbund« faar
synderlig Betydning. Det har særlige Afdelinger
for Anlægsgartnere, Planteskole- og
Handelsgartnermedhjælpere og Arbejdere, og det har
Afdelinger i flere Provinsbyer. Hvad der særligt har givet
den faglige Bevægelse Vind i Sejlene er den store
Statshjælp til de med Fagforeningerne nøje
sammenknyttede Arbejdsløshedskasser; der har
endvidere været knapt med Arbejdskraft, og
Lønningerne i Gartnerierne var heller ikke ganske fulgt
med Tiden, »Foreningen af
arbejdsgivende Anlægsgartnere
« af 1902 er
allerede nævnt. Den i 1899 stiftede »Forening
af arbejdsgivende Gartnere i Kbh.
og Omegn
« fik aldrig siden Betydning og
opløstes, men i 1919 er der Landet over stiftet
flere Arbejdsgiverforeninger, dels for
Planteskoleejere, dels for Handelsgartnere, men
det hele er endnu ret løst og spredt; der er dog
gjort Forarbejder for en Landssammenslutning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free