- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
272

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foreninger og Tidsskrifter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

pligtig at deltage i forekommende
Undervisningskursus paa Foreningens Regning. Foreningen
udleverer de nødvendige Arbejdsredskaber, hvilke
Træbeskæreren er pligtig at tage Vare paa og ikke
at udlaane. Naar Foreningen bekoster
Uddannelsen og Værktøjet, maa Træbeskæreren ikke
udføre Arbejder i Frugttræbehandling hos
Ikke-Medlemmer uden Bestyrelsens Tilladelse.
Træbeskærerens Uddannelse har hidtil bestaaet i dels
særlig foranstaltede Kursus ved Havebrugsskolerne i
Åtvidaberg, Alnarp og Eksperimentalfältet, dels
kortere Kursus, foranstaltede af Lenskonsulenterne i
de forskellige Len. Desuden plejer Træbeskærerne
at følge Lenskonsulenterne til Bistand indenfor
Foreningens Omraade fra det ene Arbejdssted til det
andet, for derved at faa Underretning om,
hvorledes de forskellige Arbejder skal udføres paa
passende Tider. Ved næste Besøg kontrolleres
Arbejderne og rettes mulig forekommende Fejl og
Misgreb. De Redskaber, som Foreningen plejer at
anskaffe, er Save, Sakse, Knive, Skrabere og
Barkbørster samt Sprøjter, som altsaa gennem
Træbeskærerne staar til Medlemmernes frie Disposition.
Endvidere anskaffes fælles Materiale til Limbaand
og til Besprøjtning, som debiteres Medlemmerne
til Indkøbspris efter Forbruget. Pakkemateriale
som Dele til Kasser, Kartoner, Træuld og
Silkepapir, hjemtages i rige Frugtaar i større Partier
og stilles til Medlemmernes Raadighed.
Deltagelse i Frugtudstillinger, Præmieringer og
Frugtmarkeder sker i Fællesskab ved Foreningens
Omsorg. Med Tiden turde en særlig Organisation for
hele Landet blive nødvendig til Ordning af
Frugthandelen, med Støtte af det grundlæggende
Arbejde, som udføres af Foreningerne. Disses
Hovedopgave turde vedblive at være den forud angivne,
Røgt og Pleje af Træerne og det bedste Udvalg
af Sorter. I mange Foreninger er allerede plantet
Tusinder af Træer af udvalgte passende Sorter;
ligeledes er en Mængde Træer ompodede. Da
disse Arbejder i en nær Fremtid kommer til at
»bære Frugt«, turde det ikke være saa
besværligt, som det nu synes, at faa en planmæssig
ordnet Frugthandel indenfor Landet. En af de
vigtigste Opgaver for Foreningsbevægelsen kan siges
at være at give Almenheden Lejlighed til bedre
at drage Nytte af de i de fleste Provinser ansatte
Lenskonsulenter, som herigennem faar en mere
specielt undervisende Virksomhed og derved gør
meget større og almindeligere Gavn.
Husholdningsselskaberne understøtter ogsaa
Foreningsvirksomheden paa mange Maader, dels gennem
Organisationstilskud paa 15 à 20 Kr. til hver
nydannet Forening, dels ved at bekoste
»trädskötarnes« Uddannelse samt ved at bidrage noget til
deres Lønning, hvilket Bidrag i de fleste Len
udbetales med 5 Øre pr. Arbejdstime. For de
respektive Lenskonsulenter er Foreningerne ogsaa af stor
Betydning, idet de gennem dem ikke alene har
den Tilfredsstillelse at kunne gøre meget mere
Gavn paa deres Pladser, end hvad der ellers vilde
være Tilfældet, men ogsaa at de gennem
Foreningerne og deres »trädskötare« kan indsamle en hel
Del statistiske og andre Opgivelser fra deres
Virksomheds Omraade. Paa Initiativ af Sveriges
Pomologiska Forening er udarbejdet et omfattende
Forslag til bedre Uddannelse af
Frugtavlerforeningernes »trädskötare«. Dette Forslag er senere
indgivet til Statsmagten af en Komité af Sagkyndige,
der paa Opfordring fra Rigsdagen har udarbejdet
et omfattende Forslag til Foranstaltninger for at
højne Havedyrkningen i Landet.
P. L.

Foreninger og Tidsskrifter i
Finland
. Omtrent 1820 blev der i Åbo, som er det
finske Havebrugs Vugge, dannet en Forening
under Navn af» Åbo
Trädplanteringssällskap
«, hvis Formaal var at forskønne Byens
Gader og Omegn med Plantning. Herfra udgik den
første Forening til Havedyrkningens Fremme i
Finland, nemlig »Finska
Trädgårdsodlings Sällskapet
«, som blev stiftet den 10.
Oktober 1837 i Åbo, og som i sin Tid talte c. 500
Medlemmer blandt Landets intelligenteste og mest
bekendte Mænd. Æren for denne Forenings
Oprettelse skyldes den daværende Guvernør i Åbo og
Björneborg Län L. G. v. Haartman. Til Selskabets
Formand valgtes daværende Ministerstatssekretær
R. H. Rehbinder, og denne Post beklædte han til
sin Død 1841. Ved Stiftelsen modtog Selskabet af
Kejser Nikolaj I en Gave paa 5000 Rubler, og af
Åbo By blev der paa fordelagtige Vilkaar tilstaaet
Selskabet et større Areal ved Kuppis källa.
Selskabet havde paa sit Program: Bøjning og
Udbredelse af Havedyrkning i Finland, Forsøgsdyrkning
med ny Planter og særlig Forsøg til
Undersøgelse af Haardførheden hos Planter hørende
til det økonomiske Havebrug. Endvidere at
bistaa Landbefolkningen med Raad og Daad ved dens
Havedyrkning. Tiltrækning af gode Frugttræer og
Frugtbuske samt Avl af Havefrø, for at Selskabet
kunde sælge disse Ting til billigst mulig Pris til
Almenheden. Dernæst skulde Selskabets Have ikke
alene være tilgængelig for Offentligheden, men
tillige blive en Botanisk Have for Gymnasiet og
Skolerne. I Forbindelse med nævnte Have
indrettedes en Havebrugsskole til Uddannelse af
Gartnere. Endelig uddelte Selskabet Præmier for
velpassede Haver og foranledigede afholdt
Havebrugsudstillinger. Haven blev anlagt ved Kuppis, og
Havebrugsskolen, den første i Finland, blev
grundlagt i 1841. Som Gartner og Forstander for Skolen
blev antaget Danskeren A. Floor. Selskabet
oppebar dengang et aarligt Statstilskud paa 400
Rubler, og i 1841 fik det ekstra Tilskud paa 1000
Rubler. Selskabets øvrige Indtægter var det aarlige
Medlemsbidrag, og Medlemstallet var i 1839 444
og i 1843, da Selskabets sidste Aarsskrift udkom,
639. Selskabets Aarsmøder afholdtes i
Husholdningsselskabets Lokale i Åbo, ved hvilken
Lejlighed Rehbinder altid plejede at indfinde sig, saa
længe han levede, ligesom ogsaa Foreningens
Stifter v. Haartman. Efter 1843 slappedes Interessen
for Foreningen lidt efter lidt, og ved et Møde i
Marts 1855 blev det besluttet at opløse Selskabet
og at overlade til Åbo By Jorden, Plantningerne
og Bygningerne samt tillige Selskabets Gæld. Det
ovennævnte Åbo Trädplanteringssälskap eksisterede
noget længere, og i hvert Fald kan dets
Virksomhed spores endnu i 1860.

Det varede nu længe, inden der blev dannet et
nyt Haveselskab i Finland. Først i Aaret 1881
stiftedes Finska Trädgårdsföreningen i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free