Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Formuldning (Humificering) - Forraadnelse - Forsendelse - Forsythia (Oleaceæ) - Forsøg med Haveplanter se Havebrugets Forsøgsvæsen - Foryngelse af Frugttræer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samlingsnavn for de mange forskellige, men endnu kun
lidet kendte Processer, gennem hvilke dyriske og
vegetabilske Legemer overføres i den brunlige el.
sortagtige Masse, som benævnes Humus el. Muld.
Ved rigelig Luftadgang og ved Tilstedeværelse af
en tilstrækkelig Mængde basiske Stoffer, særlig
Kalk til Mætning af de under Omsætningerne
dannede frie Humussyrer og andre organiske Syrer,
skrider F. temmelig hurtigt frem. Under disse
Forhold foregaar F. sædvanlig i sund Have- og
Agerjord, og Resultatet er her Dannelsen af
»nevtral Humus«, den Humusform, som alm. benævnes
Muld. Hvor Luften ikke eller kun i ringe Grad
har Adgang, som i vaade og kolde Jorder, eller
hvor Jorden er meget fattig paa mineralsk
Plantenæring og navnlig paa basiske Stoffer (f. Eks.
Hedejord) fremstaar den for Plantedyrkningen saa
skadelige »sure Humus«. Er Jorden baade vaad
og fattig paa mineralske Stoffer, som f. Eks. de
raa Højmosejorder, foregaar Formuldningen saa
langsomt, at aarhundredgamle Planterester kan
forefindes i omtrent uomsat Tilstand i Tørven. De
lavere Dyreformer er utvivlsomt af væsentlig
Betydning for Omsætningen af Dyre- og Planterester
og særlig da i Jorder, som ikke eller kun
sjældnere udsættes for kunstig Bearbejdning
(Skovjorder, vedvarende Græsmarker o. a.). Af størst
Betydning i denne Henseende er vel nok under de
fleste Forhold Regnormenes Virksomhed, men ogsaa
adskillige andre Dyreformer som Rundorme, Snegle,
Tusindben, Insektlarver o. a. spiller utvivlsomt
ofte en betydelig Rolle. Dog er ingen af disse i
Stand til direkte at danne egentlige Humusstoffer,
men deres Betydning for F. bestaar væsentligst
deri, at de findeler Plante- og Dyreresterne, optager
dem i sig som Næring for derefter at udskille
dem i mere eller mindre omsat Tilstand i deres
Ekskrementer. Ved den inderlige Blanding med
Jordbundens mineralske Stoffer, som disse
Dyreformers jordrodende Virksomhed giver Anledning til,
skabes der gode Betingelser for de organiske
Stoffers fortsatte Sønderdeling ved Hjælp af
Mikroorganismer.
Humusdannelsen er sikkert overvejende af
mikrobiologisk Natur, men ogsaa rent kemiske
Omsætninger, navnlig Iltningsprocesser, maa dog
antages at være medvirkende ved denne. Vort
Kendskab til de Organismer, der særlig er medvirkende
ved F., er kun ringe. Bakterier spiller næppe
nogen større Rolle ved Dannelsen af selve
Humusstofferne, hvorimod de naturligvis er stærkt
medvirkende i de første Stadier af Plante- og
Dyreresternes Omdannelse til Muldstoffer. Selve
Dannelsen af Humusstoffer tillægges almindeligt
Skimmelsvampe.
De forskellige organiske Stoffer formulder ikke
lige let. I al Almindelighed kan det siges, at
kvælstofrige Stoffer formulder hurtigere end
kvælstoffattige, dyriske Stoffer derfor sædvanlig hurtigere
end Plantestoffer. Grøn Plantemasse formulder
hurtigere end tør Plantemasse. Træ formulder
særdeles langsomt, men særlig modstandskraftig
overfor Formuldningsprocesserne er dog den sure Tørvs
helt eller delvis uomsatte Bestanddele.
Jordens Reaktion er, som foran berørt, i
væsentlig Grad bestemmende for Formuldningens
Hurtighed. Formuldningsprocesserne forløber livligst
ved nevtral til alkalisk Reaktion, og for at
bibeholde denne maa der forefindes et Oplag af
syremættende Stoffer (Kalk) til Neutralisation af de
under Omsætningerne dannede Syrer. I sure Jorder
foregaar Formuldningen forholdsvis langsomt, hvad
der kan medføre en større Humusophobning (Mor-
eller Tørvedannelse). Humusstofferne er
naturligvis ikke Slutningsprodukterne ved Plante- og
Dyreresternes Sønderdeling, der, omend forholdsvis
langsomt, føres videre, indtil Dannelsen af de rent
uorganiske Bestanddele: Vand, Kulsyre, Brint og
Ammoniak. Humusstoffernes Dannelse er saaledes
ikke ensbetydende med en Afbrydelse men kun
med en Forhaling af de elementære Stoffers
Kredsløb.
H. C.
Forraadnelse. Ved F. betegner man sædvanlig
den ildelugtende og af Mikroorganismer
foranledigede Nedbrydning af døde organiske,
kvælstofholdige Stoffer. Nedbrydningsprocesserne i de
kvælstoffrie organiske Stoffer betegnes sædvanlig ved
»Gæringer«, men for øvrigt benyttes Betegnelserne
F. og Gæring ofte i Flæng. — F.bakterier
forekommer overalt, og F. indledes og forløber hurtig,
hvor Betingelserne — særlig passende Varme og
Fugtighed — er til Stede. Ved Indtørring og
Frysning standser F.processerne, og som bekendt
benytter man sig ofte af dette Forhold ved
Konservering af Fødemidler. F., kan foregaa saavel ved
som uden Luftadgang.
H. C.
Forsendelse af Havesager og Frugt, se
Frugtpakning, og Forsendelse af Planteskoleartikler og
Potteplanter, se Pakning.
Forsythia (Oleaceæ), haardføre Buske, meget
værdifulde som Prydbuske paa Grund af de som
oftest meget talrige, gule Blomster, der tidlig om
Foraaret, førend Løvspring, bedækker Grenene. De
forskellige Arter ligner hinanden meget i det
væsentlige. F. suspensa Vahl., Kina, mellemhøj
eller høj Busk med stærkt overhængende Grene.
Den almindeligst dyrkede. — F. viridissima
Lindl., Kina, mellemhøj, opret Busk med grønne,
næsten firkantede unge Grene.
A. B.
Anvendelse: F. er yndede Busketplanter.
Arterne med overhængende Grene er de
smukkeste og kan anvendes som espalierede ved
Gitterværk, Verandaer o. l., løst hængende ud over stejle
Skrænter og Stenpartier, højstammede paa fri Plads,
syd for mørke Naaletræer o. s. v., og alle Steder
er de af stor Virkning. Kultur: F. formeres
ved Aflægning eller ved Stiklinger af grønt Træ
under Glas, som nævnt under Deutzia, og tillige,
dog ikke saa sikkert, ved Stiklinger af modent Træ
paa Friland. Naar de gives en solrig Plads,
fremskyndes Blomstringen. F. viridissima er lidt
ømtaalig.
J. B.
Forsøg med Haveplanter se Havebrugets
Forsøgsvæsen.
Foryngelse af Frugttræer. Naar
Blommetræer fremtræder med nøgne Grene, der kun i de
yderste Spidser er besatte med Frugtgrene, idet
det nedre frugtbærende Parti efterhaanden er gaaet
ud, giver de kun daarlig Frugt og oven i Købet
kun i ringe Mængde. Naar Æble- og Pæretræer
ikke giver Skud, medens tværtimod den ene Gren
efter den anden i Toppen efterhaanden dør, er
Træet svagt. Dersom et Træ ikke giver Skud, men
lutter Blomsterknopper, der kun naar at give smaa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
