Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foryngelse af Frugttræer - Foryngelse af Parkbestaand se Plantning - Forædling kaldes den vegetative Formeringsmaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
daarligt udviklede Frugter, vil det hurtigt gaa til
Grunde, hvis der ikke træffes Foranstaltning
derimod. I alle de nævnte Tilfælde tyr man til
Foryngelse. I Tiden fra Novbr. til Febr. skæres de
ydre Forgreninger tilbage til to Tredjedele eller
Halvdelen af deres Længde. Ethvert Snit bør ske
over en lille Sidegren, helst en, der vender udad.
Hvis der forefindes Vanskud, især saadanne, som
allerede har faaet Lov at forgrene sig, benytter
man disse som Udgangspunkt for nyt Stillads,
ligesom man senere kan tage frembrydende Skud i
Brug til Udfyldning af Huller i Kronen. Er
Grenene nøgne paa saa lange Strækninger, at man
efter Afskæring til passende Længder kun vilde faa
lutter nøgne Stabbe, bør man første Aar skære
over de nederste Smaagrene. Der vil da længere
nede paa Grenene udvikle sig Vanskud, over hvilke
der saa skæres tilbage. Efter Foryngelsen kan det
før halvtørre og purrede Træ frembyde et godt
formet og lovende ungdommeligt Træ. Man bør saa
meget som muligt undgaa at fjerne store, stærke
Grene; hvis det imidlertid er nødvendigt, bør man,
for at undgaa Spaltning, først — efter tilbørlig
Undersavning — save dem af et Stykke over det
bestemte Sted og derefter skære Stumpen af.
Saarene glattes og behandles som omtalt under
»Frugttrækroners Udtynding«. I Tilfælde, hvor man ikke
kan efterlade synderlig mange Smaagrene paa
Træet, bør Arbejdet fordeles paa et Par Aar. Naar
en stor Gren skal fjernes fra en Hovedgren eller
fra selve Stammen, maa Snittet vel gøres tæt ved
Grenens Grund, saa at der ikke bliver nogen Stab,
men dog ikke saaledes, at man ved at medtage en
Plade af Stammen eller den paagældende
Hovedgren efterlader et for langt og dybt Saar. Et
stærkt tilbageskaaret Træ kommer først rigtig i
Vækst, naar Saarene er lægte. Samtidig med, at
Kronen skæres tilbage, bør der foretages en, dog
ikke for radikal, Rodbeskæring, under hvilken der
tilføres Træet Næring. Man graver 1,50-2 m fra
Stammen en 1 m bred og 1 m dyb Ringgrøft;
Rødderne overskæres med rent Snit, og Grøften fyldes
med Kompost. Har man ikke Kompost eller ikke
nok heraf, tager man gammel Gødning til Hjælp
og blander i øvrigt en Del af den gamle Jord
imellem. Der vil nu foregaa en livlig Rodudvikling.
Træer, som bliver reducerede i saa høj Grad, at der,
saa at sige, kun bliver nøgne Grene tilbage, faar
først Rodbehandlingen et eller to Aar efter, naar
Toppen ved Hjælp af sine ny Grene er fuldt
arbejdsdygtig. — Formtræer, saavel fritstaaende som
Espalier, forynges ved Tilbageskæring af
Hovedgrenene over passende Sidegrene ɔ: saadanne, som
kan afgive Forlængelser og ny Ledegrene. Saafremt
man vil have en lige Forlængelse, maa den
Sidegren, til hvilken der er skaaren tilbage, skæres
ned paa en lille Stab, fra hvilken der saa fra en
sovende Knop kan ventes en Forlængelsesgren, der
kan ledes i den ønskede Retning. Naar vandrette
Snortræer ved Forsømmelse eller af andre Grunde
efterhaanden har faaet for kraftige oprette Grene,
maa disse skæres meget stærkt tilbage; samtidig
foretages en Omplantning eller en gennemgribende
Rodbeskæring, saaledes som omtalt under
»Beskæring af Rødder«. — Førend man griber til at save
løs i et gammelt, svagt Træ, maa man altid først
overveje, om Svagheden ikke kan afhjælpes, og
Foryngelsen indtræde alene ved Hjælp af
Gødskning.
J. J.
Foryngelse af Parkbestand se
Plantning.
Forædling kaldes den vegetative
Formeringsmaade, hvor de til Formering bestemte Plantedele
ikke, som ved Aflægning eller Stikning, selv
danner Rødder, men derimod paa kunstig Maade, ved
Okulation, Podning eller Afsugning, bringes i saa
inderlig Forbindelse med Stamme eller Grene af
en anden Plante, at en Sammenvoksning finder
Sted, hvorved altsaa den til Formering benyttede
Gren eller Knop fremtidig vokser og ernæres
gennem den forædlede Plantes, Vildstammens, Rødder.
F. anvendes først og fremmest i alle de Tilfælde,
hvor andre Formeringsmaader ikke lader sig
benytte, altsaa naar vedkommende Plante ikke eller
kun vanskeligt danner Rødder ved Stikning eller
Aflægning, og ikke lader sig formere ægte af Frø.
De forskellige Frugtsorter lader sig, som bekendt,
ikke formere ved Frø. Saar man Kærner af et
Graastensæble, faar man ikke Graastener paa de
Træer, der vokser op af disse Kærner, men
derimod som Regel daarlig og ubrugelig Frugt. Da
vore dyrkede Frugtsorter, Æbler, Pærer o. s. v.,
praktisk talt heller ikke lader sig formere ad
anden vegetativ Vej, men derimod meget let ved F.,
benyttes selvfølgelig denne Formering’smaade ved
Formering af Frugttræer som baade den hurtigste
og billigste. Mange Varieteter af Sirtræer med
brogede Blade eller med smukke Blomster og
Frugter maa af samme Grund ligeledes formeres ved F.,
for at faa Sorten ægte. Endelig kan der være
Tilfælde, hvor vedkommende Plante, som Art, vel
lader sig formere ægte ved Frø, men hvor F.
alligevel ofte maa anvendes, fordi vedkommende
Planteart har sin Hjemstavn i saa fjerntliggende Egne
af Jordkloden, at spiredygtigt Frø ikke, eller kun
sjældent, lader sig fremskaffe. Ved Fremkomsten
af ny Varieteter, f. Eks. af Roser og flere andre
træagtige Planter, hvor det gælder om hurtigst
muligt at faa vedkommende Nyhed i stærk
Formering, vil F. ligeledes i Reglen være den hurtigste
og billigste Formeringsmaade. Ved F. faar man,
som ovenfor nævnt, en Del af den Plante, man vil
formere, til at vokse og leve videre ved Hjælp af
Grundstammens Rødder. Dette Forhold faar
Betydning i Frugtavlen, ved Tiltrækning af de
saakaldte Dværgtræer. Forædles Pærer paa
Kvæde-Grundstammer og Æbler paa Grundstammer af det
svagtvoksende Doucinæble, faar man Træer af mere
moderat Vækst og i Reglen tidligere
Bæredygtighed, end hvis man til de samme Sorter havde
benyttet Grundstammer af den almindelige Æble og
Pære. Omvendt kan der ogsaa forekomme Tilfælde,
hvor det kan være formaalstjenligt at bibringe
en svagtvoksende Art eller Varietet en kraftigere
Vækst ved at forædle den paa en mere
kraftigvoksende Grundstamme. Endelig bliver det ved at
benytte F. i flere Tilfælde muligt at dyrke mere
sarte og kælne Planter under mindre gunstige
Jordbunds- og Klimatforkold, hvor de vilde
vantrives, hvis de dyrkes som rodægte. De fleste af
vore fine Rosen sorter, som Theroser, Thehybrider
o. s. v., forædler man derfor næsten altid paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
