- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
277

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forædling kaldes den vegetative Formeringsmaade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Podning i Huse Side 279). — Okulation med sovende
Øje, hvor Øjet ikke bryder ud og danner Skud før
næste Foraar, foretages i Juli-August med
Knopper af samme Aars Vækst, men dog ikke før
Planternes anden Saftstigning er godt i Gang.
Forudsætningen for at naa et godt Resultat af
Okulationen er nemlig, at der er rigelig Saftbevægelse
saavel i Grundstammerne som i Ædelkvistene,
saaledes at Barken løsner villigt uden at efterlade
Trevler, og saaledes, at der kan ske en hurtig og
solid Sammenvoksning mellem Øjet og Stammen.
Det kan hænde i tørre Somre, at Grundstammerne
staar i Stampe, naar Okulationstiden er inde, saa
Barken ikke lesner ordentligt. Der er under
saadanne Forhold ikke andet at gøre, end vente til der
efter Omslag i Vejret kommer tilstrækkelig Saft
op i Stammerne. Hvor det ikke drejer sig om
meget større Antal, kan man i Reglen hjælpe sig
ved at give Grundstammerne et Par stærke
Grundvandinger nogen Tid før Okulationen skal
foretages. Under større Forhold er dette ikke gørligt,
men da Kirsebær- og Blommestammerne i Reglen
har Saft nok selv i tørre Somre, okulerer man
naturligt disse først, for derefter at fortsætte med
Æble- og Pærestammerne. Det skal dog bemærkes,
at Kirsebær, særlig de søde Sorter, og Blommer ofte
vokser bedst ved Podning, hvorfor denne
Forædlingsmaade ofte foretrækkes for disse. Skønt det
vel nok er bedst at foretage Okulationen i stille
Vejr med blød og overtrukken Luft, saa lader det
sig selvfølgelig ikke altid gøre i Praksis at
indskrænke Arbejdet til saadanne, ofte sjældent
forekommende Dage. Særlig under større Forhold,
hvor det ofte drejer sig om Stammer i Titusindvis,
maa Tiden tages i Agt og hver Dag benyttes, da
det undertiden kan knibe haardt nok med at blive
færdig, inden Saftbevægelsen ud paa
Eftersommeren atter begynder at tabe sig. Ganske vist kan
Vejret være saaledes, Dage med stærke Storme og
heftige Regnskyl, at det kan blive nødvendigt at
indstille Arbejdet, men fraregnet saadanne
eksceptionelle Vejrforhold, kan Okulationen foretages saa
temmelig uafhængig af Vejret, naar blot Stammer
og Ædelkviste er i den Kondition, de skal være, og
Arbejdet bliver udført hurtigt og paalidelig. Dette
sidste Forhold er selvfølgelig af stor Betydning,
og det viser sig næsten altid, at den Okulatør, der
har Øvelse og navnlig har et godt Haandelag,
procentvis faar langt flere Øjne til at slaa an, end den,
der staar og kludrer med Arbejdet, og tilmed i
samme Tid end ikke naar at sætte det halve Antal
Øjne i. Før Okulationen paabegyndes, vil det ofte
være nødvendigt at give Grundstammerne en
Afpudsning, saaledes at de Skud, der i Løbet af
Foraaret er brudt frem paa den nederste Del af
Stammen, bortskæres, da de ellers let vil komme i Vejen
ved Indsætningen af Øjnene. Det gælder dog om
ved denne Afpudsning kun at borttage de Skud,
som nødvendigvis maa fjernes, da en stærkere
Beskæring af Grundstammerne umiddelbart før
Okulationen let kan foraarsage Forstyrrelse i
Saftomløbet. Af Hensyn hertil har det sin store Betydning,
at Grundstammerne, som ovenfor anført, er
omhyggelig eftersete og beskaarne inden Udplantningen.
Er dette forsømt og der altsaa ved Afpudsningen
om Sommeren kan blive Tale om at bortskære
forholdsvis mange Grene, bør Beskæringen af
Stammerne udføres 3-4 Uger før Okulationen skal
foregaa, for at den ved Beskæringen foraarsagede
Forstyrrelse i Saftstremningen kan faa Tid at komme
i Orden igen. Til Okulationskviste bruger man
kraftige Sommerskud fra sunde Træer, som har
opnaaet en vis Grad af Modenhed. I Reglen
kendes dette paa, at Endeknoppen paa Kvisten har
naaet sin fulde Udvikling. Man benytter kun
kraftige, veludviklede Øjne af et sundt Udseende, og
kun dem, der sidder paa den midterste Del af
Kvisten, Øjnene i Spidsen og paa den nederste Del er
nemlig sædvanligvis for ufuldstændig udviklede.
Naar Okulationskvisten er afskaaren, fjerner man
straks den øverste og nederste Del med de
ubrugelige Øjne og afskærer derefter Bladet indtil
Bladstilken paa de Øjne, der skal benyttes. Selve
Bladstilken bibeholdes, da den yder Tjeneste paa
forskellig Maade.

Okulationskvistene afskæres af Moderplanten,
efterhaanden som de skal bruges, og de maa
hurtigst muligt efter Afskæringen med deres
nederste Del anbringes i en Kande Vand, der henstilles
paa et skyggefuldt Sted i Nærheden af Stykket,
hvor der skal okuleres. Fra denne Beholdning
forsyner saa Okulatørerne sig efterhaanden som
Arbejdet skrider frem, idet hver i en lille Kurv
med fugtigt Græs medfører et mindre Antal Kviste
under Arbejdet i Rækkerne, og disse Kviste maa
i tørt Vejr oven i Købet helst være tildækkede
med et eller andet fugtigt Materiale, f. Eks.
fugtigt Græs, for at forhindre Udtørring. Skal
Okulationskvistene hentes længere borte fra, maa de
under Transporten være beskyttede mod Udtørring
ved Indpakning i passende fugtigt Materiale.
Selve Haandgrebene ved Okulationen udføres paa
den Maade, at man tager Okulationskvisten i
venstre Haand, saaledes, at Kvisten hviler mod den
kødfulde nedre Del af Tommelfingeren og med
Topenden viser ind mod Brystet. Med Okulerkniven
afskærer man saa Øjet med et vedhængende Stykke
Barkskjold af passende Længde, idet man anbringer
Kniven c. 1,3 cm nedenfor Øjet og med et sikkert
Snit fører Kniven frem indtil c. 1,5 cm ovenfor
Øjet, saaledes at et ganske tyndt Lag af Splinten
— den yngste Del af Veddet — medfølger, for til
sidst med et hurtigt Ryk at rive Øjet med
Barkskjoldet helt løs fra Kvisten. Man opnaar derved,
at en større eller mindre Flig af selve Barken
yderligere medfølger. Denne Barkflig griber og
fastholder man nu mellem venstre Haands Pege- og
Tommelfinger, idet man samtidig bøjer Barkfligen
saa meget tilbage, at man ved Hjælp af
Knivspidsen og højre Haands Tommelfinger kan faa fat
i den øverste Del af det tynde Splintlag paa
Skjoldets indvendige Side, hvilket saa fjernes ved et
hurtigt Ryk, saaledes at de Karstrænge, der i Form
af en lille Knude sidder paa den indvendige Side
af Barkskjoldet, umiddelbart under Øjet, ikke
følger med. Sker dette, hvad let kan konstateres, idet
der da i Stedet for en lille Knude viser sig en lille
Fordybning i Barkskjoldet, maa Øjet kasseres, da
disse Karstrænge er nødvendige for at en
Sammenvoksning mellem Øje og Grundstamme kan finde
Sted. Der gives dog Tilfælde, hvor Splinten maa
bibeholdes, og man maa da ved Afskæringen af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free