- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
280

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forædling kaldes den vegetative Formeringsmaade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samme som angivet under Okulation. Til
Grundstammer bruges 1-3aarige Planter, der om Foraaret
udplantes paa Stykket, hvor de skal vokse, til de
er tjenlige til Udplantning paa Blivestedet, og
podes det paafølgende Foraar. Til Podekviste
anvendes kraftige, velmodne, etaarige Skud med
veludviklede, tætsiddende Knopper, altsaa ikke de
saakaldte Vanskud. Podekvistene maa tages af sunde
Træer, og de maa afskæres tidligt, i Løbet af Febr.,
før der er begyndt at komme Vækst i Knopperne.
Afskæringen af Kvistene maa saa vidt muligt
foregaa i Tøvejr eller, hvis det er Frostvejr, midt
paa Dagen, naar Temperaturen er i Nærheden af
Frysepunktet. Kvistene kan nemlig i frossen
Tilstand tage Skade ved at berøres og sammenbindes,
De Podekviste, der først skal bruges hen paa
Foraaret, i April, maa, efter at være bundtede i
Smaaknipper, med deres nederste Halvdel indslaas i let
Jord eller fugtigt Sand og derefter tildækkes med
et luftigt Dække af Granris eller lignende let
Materiale. De maa opbevares paa et køligt, ikke for
fugtigt Sted, f. Eks. ved Nordsiden af en Mur eller
et Plankeværk, for at Knopperne saa længe som
muligt om Foraaret kan holdes fra at bryde, da
det er af Vigtighed, at de, naar de skal bruges, er
noget bagefter Grundstammerne i Udvikling.
Kvistene maa under Opbevaringen hverken holdes saa
fugtige, at de mugner, eller saa tørre, at de
skrumper ind. I tørt, blæsende Vejr kan det hen paa
Foraaret undertiden være nødvendigt at give dem
en eller flere Overbrusninger med Vand. Naar de
skal bruges, renses de for vedhængende Jord ved
Afskylning i Vand, og viser det sig, at nogle af
Kvistene har taget Skade under Opbevaringen,
frasorteres disse. Resten anbringes med deres
nederste Ende i en Beholder med Vand, for at friske dem
inden Brugen, om Cellerne muligvis skulde være
blevne noget indtørrede. I større Planteskoler
begynder man allerede at pode paa Friland i
Febr.-Marts, naar Vejret tillader det — Vinterpodning —,
fordi der da er bedre Tid end længere hen paa
Foraaret, og tillige af Hensyn til, at nogle
Planter, f. Eks. Kirsebær og Syrener, kun lader sig
pode med et tilfredsstillende Resultat, naar
Podningen foretages meget tidlig paa Aaret. De
Podekviste, der bruges ved Vinterpodningen paa
Friland, skæres først af, umiddelbart før de skal
benyttes. Ved Udførelsen af selve Podningen
nedskæres først Grundstammen i den Højde, man
ønsker, hvorefter Podekvisten afskæres saa lang, at
der bliver 2-3 Knopper paa hver Kvist. Den
øverste, ofte daarligt udviklede Del af Podekvisten
benyttes ikke, og ofte maa ligeledes et Stykke af
den nederste Ende kaseres, hvis det viser sig, hvad
undertiden kan hænde, at den under Opbevaringen
er bleven sort i Veddet. Ved Podning af Nyheder
og i andre Tilfælde, hvor der er Anledning til at
spare paa Kvistene, vil man i Reglen nøjes med
at skære Kvistene i saa korte Stykker, at der kun
bliver en Knop paa hver Podekvist. Naar Stamme
og Kvist er tilskaarne, indsættes Kvisten saaledes,
at Dannelsesvævet paa de to Saarflader kommer til
at støde sammen, hvorefter Forædlingen ombindes
med Bast. Ved al Podning er det af Betydning;,
at Kniven holdes skarp, saa Saarfladerne kan blive
glatte og jævne, og at Podekvisten bindes godt fast
til Grundstammen. Efter Ombindingen maa ved al
Frilandspodning Forædlingsstedet omhyggelig
oversmøres med Podevoks for at forhindre Udtørring
og holde Regnvandet ude fra Saaret.

Kopulation (Fig. 3) og Triangulering (se
nedenfor) er de Podningsmaader, der anvendes mest
ved Podning af løvfældende Træer paa Friland og
under Glas. Kopulation paa Friland ligesom
Triangulering foretages sidst paa Vinteren eller i det
tidlige Foraar, inden Saftstigningen i Stammer og
Kviste er rigtig begyndt. Ved Kopulation tiiskæres
baade Grundstamme og Podekvist med et plant,
altsaa ikke hult eller udbuet, skraat Snit af ens
Længde, hvorefter Saarfladerne føjes sammen og
ombindes med et solidt Bastbaand. Ved Kopulation
maa Stamme og Podekvist helst være af
nogenlunde samme Tykkelse, saa Saarene saa vidt
muligt kan dække hinanden. Dette vil imidlertid
sjældnere være Tilfældet, ofte vil Stammerne være
adskilligt tykkere end Kvistene, men dette har,
indenfor en vis Grænse, mindre at betyde, blot man
anbringer Podekvisten saaledes, at Barken og
Dannelsesvævet paa Stamme og Kvist kommer til at
berøre hinanden ved den ene Side af Snittet paa
Grundstammen. Efter Ombindingen oversmøres
Forædlingsstedet med Podevoks, saa alle Aabninger
bliver omhyggelig dækkede, ligesom ogsaa den
øverste Saarflade paa Podekvisten smøres med
Podevoks. Da det undertiden hænder, at Podevokset
trækker sig lidt sammen hist og her, hvorved der
kan fremkomme Aabninger, vil det være rigtigst
at gennemgaa Stykket efter nogle Dages Forløb og
smøre mere Podevoks paa, hvor det tiltrænges.

Triangulering eller Kilepodning (Fig. 4)
anvendes meget, særlig hvor Stammerne er for
tykke i Forhold til Kvistene til, at almindelig
Kopulation kan benyttes. Grundstammen afskæres med

illustration placeholder
Fig. 3. Kopulation a Podekvisten, b

Grundstammen, c Podekvisten anbragt paa sin Plads.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free