- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
281

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forædling kaldes den vegetative Formeringsmaade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et vandret Snit i den Højde, man ønsker. I den
ene Side af Stammen udskæres et trekantet,
kileformet Indsnit, hvori Podekvisten anbringes efter
at være tilskaaret saaledes, at den saa nøje som
muligt passer ind i og udfylder Udskæringen i
Stammen. Ved Forædling
i Væksthus, særlig ved
urteagtig Podning af
Roser, hvor der til
Podekviste benyttes unge,
fremdrevne Skud, der er bløde
og urteagtige, og derfor
maa behandles med
Forsigtighed, benyttes
Triangulering meget, idet det
unge Skud, ved at an
bringes i Udskæringen i
Stammen, ikke saa let
bliver udsat for Tryk ved
Ombindingen som ved
Anvendelse af almindelig
Kopulation (se Fig. 9). Ved
Triangulering, som ogsaa
ved andre Podemaader,
hvor Fremgangsmaden
tillader det, f. Eks.
Kopulering og Barkpodning, vil
det være rigtigst at skære
Snittet paa Podekvisten
umiddelbart under den
nederste Knop, saaledes at Knoppen, naar Kvisten
er sat paa Plads, kommer til at vende ind mod
Stammen, tæt over Stammens Snitflade (se Fig.
4 b). Derved kommer Knoppen nærmere det Parti,
hvor Sammenvoksningen foregaar, og det Skud,
der bryder frem af denne Knop, bliver maaske af
denne Grund ofte forholdsvis kraftigt og kommer
til at sidde mere lodret over Grundstammen, end
naar Knoppen vender udefter.

Barkpodning (Fig. 5) udføres i April, naar
der er kommen saa megen Vækst i
Grundstammerne, at Barken kan løsne. Grundstammen
afskæres med et vandret Snit, og med Kniven gøres
derefter et lodret Snit gennem Barken paa
Stammen. Podekvisten tiiskæres med et skraat Snit,
som Fig. 5 a viser, og med Bagsiden af
Knivsbla-det aabnes Barklæberne saa meget, at Kvisten kan
skydes ind mellem Barken og Veddet paa
Grundstammen. Forædlingsstedet ombindes og smøres
over med Podevoks. Bortset fra enkelte specielle
Tilfælde anvendes Barkpodning i Reglen kun som
Supplement til Vinter-Forædlingen i de Tilfælde,
hvor man enten ikke har naaet at faa alle
Stammerne kopulerede, eller hvor det først hen paa
Foraaret kan afgøres med Sikkerhed, om
Okulations-Øjnene er døde. Lejlighedsvis benyttes
Barkpodning endvidere ved Ompodning af ældre
Frugttræer, hvor man da i de tykkere Grene indsætter 2
eller flere Podekviste i hver Gren.

Spaltpodning (Fig. 6). Efter at være
nedskaaret spaltes Grundstammen saaledes, at der
fremkommer en Revne, der med Kniven eller, hvor
Stammen er for tyk, ved Hjælp af en Trækile
holdes saa meget aaben, at Kvisten kan skydes ind
i Spalten. Podekvisten tiiskæres fra begge Sider,
saa den bliver kileformet, og saaledes, at den
Side, der skal ind i Spalten, bliver en Smule
tyndere end den, der vender udefter. Den anbringes
i den ene Side af Spalten, saa Bark kommer til at
støde mod Bark, hvorefter Bastbaandene omlægges,
og Saarene smøres med Podevoks. I tykke
Stammer kan der anbringes en Podekvist i hver Side
af Spalten. Ved Spaltpodning foraarsages der
store Saar, som vanskelig læges. Denne
Podningsmaade anvendes i det hele taget ikke ret meget
her i Landet ved Podning paa Friland, hvorimod
den i visse Tilfælde benyttes ved Podning i
Væksthus, f. Eks. til Podning af Cactus, jvnf.
Epiphyllum.

Ved al Podning paa Friland er det nødvendigt at
give Forædlingerne en ny Ombinding i Løbet af
Forsommeren, naar Sammenvoksningen er godt
fremskreden og Bindene begynder at sprænges eller
snære. Samtidig vil det i Reglen være nødvendigt
at forsyne alle de Podninger, der er slaaet an,
med en Stok af passende Længde. Arbejdet
foregaar paa den Maade, at Baandene, selv om de
ikke snærer endnu, skæres løse ved et lodret Snit
gennem Basten paa den Side af Grundstammen,
der vender modsat Podekvisten, men uden at tage
det gamle Bind af, da dette ved at blive
siddende fremdeles beskytter Podestedet mod
Udtørring og samtidig støtter Kvisten. Derefter tilsættes
Stokkene, ligeledes paa den Side af Stammen, der
vender modsat Podekvisten. Man maa passe, at
Stokken kommer til at staa helt lodret, thi sættes
den skraat, saa den kommer til at hælde mer eller
mindre ud fra Planterækkerne, vil det genere ved
Rensningen med Hestehakken, idet Stokken da let
vil rives løs ved at gribe fat i Hestens Seletøj.

Naar Stokken er sat fast i Jorden, lægges et nyt
Bastbind omkring Podningsstedet udenpaa det
gamle Bind og tillige udenom Stokken, hvorved
denne altsaa bindes fast til Grundstammen, og
samtidig gives det ny Skud en Opbinding til Stokken,

illustration placeholder
Fig. 4. Triangulering.

a Podekvisten, b

Podekvisten anbragt

paa Grundstammen.


illustration placeholder
Fig. 5. Barkpodning,

a Podekvisten, b

Podekvisten anbragt under

Barken paa

Grundstammen.


illustration placeholder
Fig. 6. Spaltepodning,

Podekvisten anbragt i

Spalten paa

Grundstammen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free