- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
282

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forædling kaldes den vegetative Formeringsmaade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvis det er tilstrækkelig langt. Opbindingen af
Skuddene maa gentages en eller to Gange senere
i Sommerens Løb, efterhaanden som de vokser til.

Rodpodning. Ved denne Forædlingsmaade
indsættes Podekvisten i selve Roden eller i kraftige
Rodstykker af den vilde Plante. Den træagtige
Pæon, Pæonia arborea, forædles saaledes ved
Podning paa Roden af den almindelige urteagtige
Pæon, Pæonia officinalis (Fig. 7). Podningen
foretages i August, og Podekvistene, der tages af
modent Træ, podes ved Triangulering ind i kraftige
Rodstykker af den urteagtige Pæon. Til
Ombinding benyttes smalle Blystrimler, og
Forædlingsstedet dækkes omhyggeligt med et ikke for tyndt
Lag af æltet Ler. Blystrimlerne har den Egenskab,
at de kan strække sig, efterhaanden som
Podningsstedet tiltager i Tykkelse, hvorved man undgaar
at forstyrre den podede Plante med Ombinding
senere, hvad den i dette Tilfælde ikke taaler. Naar
Tykkelsevæksten bliver for stærk, sprænges
Blystrimlerne, som Figuren viser. Efter Forædlingen
plantes Rodstykkerne i en afbrugt Bænk med let
Jord, saa dybt at selve Forædlingsstedet kommer
lidt i Jorden, hvorefter der sættes Glasklokker
eller tætte Vinduer over Planterne for at skaffe
sluttet Luft, ligesom de maa skygges mod Solen.
Disse Glasklokker eller Vinduer maa blive
liggende over Planterne den første Vinter, og naar
Frosten indtræder, maa der yderligere dækkes med
Lemme eller Maatter. Fraregnet et Eftersyn
engang imellem, naar de enten trænger til Vand,
eller Afpudsning for Raaddenskab, lades Planterne
for øvrigt urørte til næste Eftersommer, da de,
efter at være vænnede til Luften, kan optages og
med Forsigtighed udplantes paa et beskyttet Sted
paa Friland.

Podning af løvfældende Træer og
Buske i Hus
. Der findes forskellige Træer og
Buske, som f. Eks. Varieteterne af Birk, Bøg, Eg,
Kastanjer o. fl. a., der enten slet ikke, eller kun
med et meget tarveligt Resultat, lader sig forædle
paa Friland i vort Klima. Andre Træer, som f.
Eks. forskellige Varieteter af Lind, Pyrus o. fl.,
lader sig vel forædle paa Friland, men Podning
under Glas foretrækkes ofte som en baade sikrere
og billigere Formeringsmaade end Forædling paa
Friland. Formeringshuset maa have dobbelt Glas
og maa ikke være af for ringe Størrelse, for at
Luften i Huset, samtidig med at være indesluttet,
alligevel kan holde sig ren og frisk. Glasfladerne
maa helst vende mod Vest og Øst, og Huset maa
være forsynet med et kraftigt Varmeapparat, saa
Varmen kan holdes nogenlunde ensartet, selv om
Temperaturen skifter stærkt udenfor. Til
Grundstammer for Træer og Buske anvendes sunde
1-2-aarige Planter, der beskæres forholdsvis stærkt paa
Rødderne, for ikke at tage for megen Plads i
Urtepotterne. Podekvistene maa helst afskæres kort før,
de skal bruges, da frisk afskaarne Kviste, ved
Podning i Hus, næsten altid vokser bedre end Kviste,
der har været opbevarede i længere Tid. Sorter,
der ikke er helt haardføre, maa dog afskæres, før
streng Frost indtræder, og Kvistene indslaas i
fugtigt Sand paa et frostfrit, køligt Sted. Til
Podekviste benyttes etaarige, velmodne Skud med 1-2
Knopper, og Podningen sker i Reglen ved
Kopulation (Fig. 8) og Triangulering. Kvistene
indsættes temmelig lavt, ofte endog paa selve Rodhalsen
af Stammerne, og Forædlingsstedet ombindes med
tyndt Bomuldsgarn, der er indgnedet med Voks
for ikke at raadne for hurtigt. Efter at
Forædlingsstedet er smurt over med Podevoks, plantes
Stammerne i smaa Urtepotter i passende let Jord
og stilles frit paa Bordene i Formeringshuset, hvor
der holdes en Temperatur af 12-16° C. Nogle
Slægter kan dog nøjes med en lidt lavere
Temperatur. Den første Tid maa Podningerne jævnlig
sprøjtes med en fin Sprøjte, og Luften i Huset maa
stadig holdes fugtig ved nogle Gange om Dagen
at sprøjte Vand paa Gulvet og Væggene. Det er
ikke heldigt at begynde Podningen alt for tidlig
paa Aaret, da det synes at Resultatet for flere
træagtige Arters Vedkommende bliver bedre hen
i Februar-Marts, altsaa nærmere ved den naturlige
Saftstignings Periode, end naar man begynder
Drivningen straks efter Nytaar. Da der imidlertid
i Planteskolerne ofte er bedst Tid om Vinteren,
kan man hjælpe sig ved foreløbig at indslaa
Podningerne i Jord i et frostfrit, sluttet Rum, og saa
senere indplante dem i Urtepotter. Bedre er det
straks at plante Podningerne i Potte og foreløbig
stille disse i et Hus, hvor der holdes nogle faa
Grader, for saa senere at flytte lem over i
Formeringshuset. Naar Podningerne har henstaaet nogen
Tid i Formeringshuset, begynder de snart at danne
Kallus ved Saarene, og efter nogen Tids Forløb ny
Rødder og Skud. I Reglen vil der ogsaa
fremkomme ny Skud fra selve Grundstammen, hvilke
maa afbrækkes, naar de er bleven nogle faa cm

illustration placeholder
Fig. 7.

En et Aars Podning

af Pæonia arborea

paa Roden af

urteagtig Pæon.


illustration placeholder
Fig. 8.

Kopulation af Lind i Hus.

a Podekvisten, b

Podekvisten anbragt ovre i den ene

Side paa Grundstammen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free