- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
284

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forædling kaldes den vegetative Formeringsmaade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at Forædlingsstedet bliver dækket med Jord.
Derefter stilles Potterne under Glasklokker, i en
Temperatur af 20-25° C., hvor de henstaar til
Sammenvoksningen er færdig, og de ny Skud har naaet
en Længde af nogle faa cm, da de flyttes ud af
Klokkerne og derefter behandles paa samme Maade
som de urteagtig podede Roser. Naar Planterne er
afhærdede, og der er indtraadt mildt Vejr, plantes
Clematisforædlingerne ud paa Friland, i en let,
kraftig Jord og paa et beskyttet Sted, hvor der er
Skygge for Middagssolen, eller ogsaa plantes de i
større Urtepotter, der om Sommeren stilles ud paa
en beskyttet Rabat paa Friland.

Podning af Naaletræer i
Væksthus
. Naaletræer vokser praktisk talt ikke ved
Forædling paa Friland og bliver derfor enten
forædlede ved Podning under sluttet Luft i Væksthus
eller ved Stikning. Grundstammerne maa være
plantede i Urtepotter Foraaret eller Sommeren
forud, saa de kan være rodfæstede i Potterne, naar
de paafølgende Høst eller Vinter skal forædles. Til
Grundstammer bruges 2-4aarige ompriklede
Frøplanter af Blyantstykkelse eller lidt tyndere. Til
Podekviste benyttes i Reglen etaarige Skud af
passende Tykkelse, helst af Topskud, eller da disse
ofte kun kan skaffes i ringe Antal, af Endeskud af
Sidegrenene. Til Podning af Varieteterne af Abies
Slægten bør der kun anvendes Podekviste af
Topskud, eller i hvert Fald kun de Endeskud af
Sidegrenene, der har 3 Knopper foruden selve
Endeknoppen, og Knopperne maa sidde i samme Højde
i Spidsen af Podekvisten, da man ellers kun faar
uregelmæssige, daarligt formede Træer, der først
efter Aars Forløb opnaar en nogenlunde
regelmæssig Vækst. Podekvistene maa først afskæres
fra Moderplanten samtidig med, eller højst et Par
Dage før de skal bruges, idet man dog ved
Podning om Vinteren maa passe paa, at Kvistene
ikke er frosne, naar de afskæres. Podningen kan
foretages baade fra Midten af Aug. til først i
Septbr. og i Febr.-Marts, hvilken sidste Tid i
Reglen maa foretrækkes, hvis man har et
Væksthus til Raadighed, der er egnet til Formaalet.

Forædlingen af Thuja,
Chamæcyparis, Tax
o. l. foregaar bedst ved
Sidepodning (Fig. 11) paa den Maade, at der paa et
passende Sted paa Grundstammen, hvor denne er lige
og med glat Bark, gøres et Længdesnit paa skraa
ind gennem Barken og det yngste Vedlag,
saaledes at der fremkommer en Spalte af 2-3 cm
Længde (Fig. 11 a). Paa Podekvisten afskæres
Naalene forneden, hvorefter den tiiskæres paa begge
Sider, saa den bliver kileformet, og saaledes, at
den Side, der skal ind i Spalten, bliver meget
tyndere end den Side, der skal vende udefter
(Fig. 11 b). Kvisten indsættes i Spalten, saa
Barken paa Stamme og Kvist kommer til at støde
sammen, og da den øverste Flig af den fra
Stammen løsskaarne Barkdel gerne henvisner, maa
Kvisten sættes lidt dybere, end hvor Spaltens
Aabning begynder. Podestedet ombindes med vokset
Bomuldsgarn, saaledes at der bliver en lille
Aabning mellem de enkelte Traadslyng, og saaledes,
at der ikke lægges noget Baand over selve Stedet,
hvor Spalten ender forneden, da det er her, at
Sammenvoksningen først begynder. — Hvor
Podekvistene er forholdsvis tykke, som hos Abies,
Picea og Pinus Slægterne, udføres
Sidepodningen paa en noget anden Maade (Fig. 12). Paa
den ene Side af Grundstammen afskæres et Stykke
af Barken, saa dybt, at lidt af Veddet følger med
(Fig. 12 a). Efter at Kvisten er tilskaaret paa
tilsvarende Maade, anbringes den i Udskæringen
paa Stammen med Bark mod Bark, i det mindste
ved den ene Side, hvis Stamme og Kvist er
forskellige i Tykkelse. Ved Ombindingen maa man
her ligeledes sørge for ikke at lægge noget Bind
om selve den nederste Del af Forædlingsstedet.
Ved Forædling af Naaletræer i Hus smøres ikke
med Podevoks. Ikke alle Væksthuse egner sig til
Forædling af Naaletræer; Glasfladerne maa vende
mod Øst og Vest, ikke være for store, og ligge
temmelig skraat, for ikke at fange Solen for

illustration placeholder
Fig. 10. Spaltpodning af Clematis i Hus. a Rod

spaltet foroven og Podekvist, b Podekvist,

c Podekvisten anbragt paa sin Plads.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free