- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
287

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forædling i den Hensigt at tiltrække - Fosfor - Fosforit se Kunstgødning - Fothergilla (Hamamelidaceæ)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ændring af den oprindelige Planteart for at gøre den
mere nyttig for Mennesket. En højt forædlet
Varietet er altsaa en Kulturform med arvelig og langt
værdifuldere Egenskaber i Retning af Skønhed eller
Velsmag eller Tidlighed eller andre lignende
Egenskaber end Stamformen. Om en Planteart kan
forædles eller ikke, beror paa dens Evne til at kunne
variere. I nogle Planteslægter er der nedlagt en
stor Variationsevne (f. Eks. hos Brassica,
Callistephus, Chamæcyparis og Æbler), hos andre en
mindre (f. Eks. Rhabarber, Convallaria, Cratægus og
Valnød), og hos adskillige andre saa godt som
ingen (f. Eks. Havrerod, Latania, Gynerium og
Abies). Nogle Planteslægter frembyder derfor større
Sandsynlighed for Tiltrækning af Forbedringer end
andre. Foruden som Følge af Variationsevnen kan
ny Kulturformer ogsaa opstaa ved Krydsning
mellem to Plantearter eller Varieteter (se Arvelighed
og Befrugtning). Ved Udførelsen af F. i Praksis
benytter man Isolering og Rendyrkning af det ene
eller de enkelte Individer, der har de Egenskaber,
man har til Hensigt at indarbejde i den ny
Kulturform. Man maa imidlertid mærke sig, at
Fremgangsmaaden bliver ikke ens, naar det er
Selvbestøvere, som Bønner, eller det er
Fremmedbestøvere, som Kaal, man arbejder med. Bruger man
til F. en enkelt Bønneplante, og der ikke er
foretaget kunstig Krydsning, bliver Afkommets mange
Individer i Hovedsagen ganske ens, og Udvalg af
enkelte Individer af et saadant Afkomshold i
første og senere Slægtled er omsonst. Hos de rene
Selvbestøvere naar man altsaa straks i første
Slægtled Maalet, men hos krydsede Selvbestøvere
og alle Fremmedbestøvere maa Udvalget gentages
i Slægtled efter Slægtled for paa den Maade
efterhaanden at skille sig af med de Individer, som har
Krydsningsarv fra Individer, der ikke besidder
den attraaede Nyheds Egenskaber, og for
Individer, som har Degenerationstilbøjelighed nedlagt i
sig. Fremmedbestøvere er paa nogle faa
Undtagelser nær næsten alle Haveplanter, og da F. af
Selvbestøverne ingen særlige Vanskeligheder volder, skal
den følgende Omtale indskrænkes til at behandle de
Forhold, der vedrører Fremmedbestøverne.

Som bekendt er det ikke alene ved
Tiltrækningen af en forædlet Kulturform, at Udvalget er den
Hjørnesten, hvorpaa man bygger, men det samme
er Tilfældet, naar man i en saadan forædlet
Nyhed skal opretholde og bevare dens gode
Egenskaber. Et Eksempel vil bedst kunne belyse dette
Forhold. Af Vild Havekaal er i Oldtiden foruden
Grønkaal og Blomkaal tiltrukket Hvidkaal, og af
sidstnævnte er i den nyere Tid opstaaet Amager
Hvidkaal. Den oprindelige Stamform for Amager
Hvidkaal er altsaa Vild Havekaal med almindelig
Hvidkaal som Mellemled. Plantebestanden paa en
Mark med Amager Hvidkaal maa opfattes som
et Selskab af Enkelt-Individer, der hver især
har en større eller en mindre Tilbøjelighed til
at gaa tilbage og nærme sig den almindelige
Hvidkaal og maaske enkelte delvis tillige den vilde
Havekaal. Da Amager Hvidkaalen ikke er et
Naturprodukt, men er en ved Menneskets Indgriben
frembragt Kulturform, er det givet, at saa snart
Retledningen gennem Frøavlerens Udvalg ophører,
gaar Stammen tilbage. Fordi en Frøavler kan
fremlægge Bevis for, at han engang har købt ægte
Amager Hvidkaal, er det altsaa dermed paa ingen
Maade givet, at det Frø, han avler, f. Eks. en halv
Snes Aar efter, ogsaa er Amager Hvidkaal.
Amager Hvidkaalen kan være degenereret saa meget, at
den er bleven til Almindelig Hvidkaal i Stedet for.
Man maa ikke overse, at naar et Menneske
degenererer, bliver han alligevel ved at være et
Menneske, men det samme er ikke Tilfældet med
Kulturformen Amager Hvidkaal. Netop fordi Amager
Hvidkaal ikke er et Naturprodukt, men et ved
Frøavlerens Indgriben fremkaldt Kunstprodukt, vil
den, naar den degenererer, vende tilbage til sin
oprindelige Ophavsvarietet, den almindelige Hvidkaal.
Den bliver altsaa en anden Varietet end det, den
var dengang, Frøavleren anskaffede den, og den
Frøavler, der er sig bevidst, at hans Amager
Hvidkaal er gaaet saa meget tilbage, at den er
bleven til Almindelig Hvidkaal, gør sig altsaa skyldig
i falsk Varebetegnelse, hvis han sælger en saadan
Frøvare for Amager Hvidkaal. For alle de
Kulturformers Vedkommende, hvor der i Litteraturen
foreligger en autentisk og tilstrækkelig
fyldestgørende Beskrivelse af de Særegenskaber, som
kendetegner disse, kan der altsaa gøres Ansvar gældende
overfor Frøsælgeren, saafremt Frøet viser sig ikke
at være den Varietet, som det er udgivet for at
være.

Som ovenfor angivet, bliver det Hovedopgaven
ved F. gennem Udvalget at skaffe sig af med de
Individer, som ikke er i Besiddelse af de for den
attraaede ny Varietet typiske Egenskaber, eller
som har Degenerationstilbøjelighed i sig.
Frøavleren vælger efter bedste Skøn de Moderindivider,
som i Følge deres Udseende synes at komme Idealet
nærmest. Da Erfaringen imidlertid har godtgjort,
at det ret almindelig hænder, at selv de
tilsyneladende mest typiske Moderindivider kan give et
Afkom, der afviger betydelig fra den attraaede
Type, er man i de senere Aar kommen ind paa ved
F. at lægge Hovedvægten paa Udvalget efter
Afkommet. Snarest mulig at gøre den ny Varietet
konstant ved Frø er selvfølgelig af største
Vigtighed, og at naa dertil, gøres sikrest ved hvert Aar
til Fremavlen kun at benytte Afkom efter de
Moderindivider, som mest trofast lader de attraaede
Egenskaber gaa i Arv til Afkommet. Man høster
Frøet af hver Plante for sig, saar det ud hver for
sig, og kun de Afkomshold bruges til Udvalg af
Moderindivider, hvor den attraaede Nyheds
Særpræg er mest fremherskende. Denne Avlsmetode
kaldes Familieavl og er nærmere omtalt under
»Frøavl«.
L. H.

Fosfor. Denne yderst farlige Gift anvendes
stundom til Udryddelse af Rotter og Mus. Midlet faas
paa Apoteket i Form af Dejg, tilberedt til Brug i
det givne Øjemed. Paa Grund af F.s Giftighed
bliver det i den senere Tid ikke anvendt i større
Udstrækning; man har nu flere andre mindre
farlige og meget virksomme Midler. Se Ratin.
A. T.

Fosforit se Kunstgødning.

Fothergilla (Hamamelidaceæ), haardfør Busk. F.
alnifolia
L. fil., Nordamerika, lav Busk med
omvendt ægformede, hen imod Spidsen groft
tandede Blade og i Maj-Juni hvide Blomster i korte,
tætte, oprette Aks.
A. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free