- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
288

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fothergilla (Hamamelidaceæ) - Fotogenemulsion - Fragaria - Fragaria vesca - Franciscea - Fraxinus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kultur: F. formeres ved importeret Frø, som
rettest saas i Potte, holdes jævnt fugtigt, ligger et
Aar over og spirer vanskeligt. Naar den er
kommen i god Vækst og staar uforstyrret, giver den
undertiden Rodskud, der kan tjene til Formering.
Den ynder en noget fugtig, grus- og lyngblandet
Muldjord og et beskyttet Voksested. F. er nærmest
en Busk for Samlinger.
J. B.

Fotogenemulsion (s.) se
Petroleumsemulsion.

Fragaria (Rosaceæ). F. indica Andr., Indien,
Ampelplante til Koldhus, Værelse eller Altan, gule
Blomster fra Maj til Oktbr. og smukke, røde
Frugter, der fremkommer i Juli. Kultur: Formeres
ved Udløbere og Frø, som spirer i Løbet af 3-4
Uger. En Jordblanding af Løvjord, Kompostjord og
gammel Gødning, med passende Tilsætning af Sand,
vil være mest tjenlig. F. kan med Held benyttes
til Stenhøje eller lign., men er næppe fuldt
haardfør.
Edv. B.

Fragaria vesca se Jordbær.

Franciscea se Brunfelsia.

Fraxinus (Oleaceæ), Ask, haardføre Træer. De
talrige Arter af Ask, som kan dyrkes hos os,
ligner hinanden meget i deres ydre Præg. Med
Undtagelse af en enkelt Varietet, der har hele Blade,
har de alle uligefinnede Blade, som dog hos de
forskellige Arter varierer betydeligt i Størrelse og
Form. De fleste er meget høje Træer, nogle kun
smaa Træer eller buskagtige. Blomsterne er hos
de allerfleste i højeste Grad uanselige, kun hos en
Underafdeling (Ornus) har ogsaa Blomsterne
Betydning for Træet som Prydtræ, idet de er
fuldstændige, smaa, hvide og sidder samlede i store,
mangeblomstrede Toppe. Til disse sidste hører: F. Ornus
L., Manna-Ask, Sydeuropa, alm. plantet, mindre
Træ med fireparrede, mellemstore Blade.
Ufuldstændige og uanselige Blomster har: F.
americana
L., Nordamerika, et højt Træ med meget
store, tre- til fireparrede Blade. Varieteten fol.
albo-marginatis
har hvidrandede Blade.
F. angustifolia Vahl, Sydeuropa, et højt Træ
med lange, mangeparrede Blade med smaa,
lancetformede, fjerntstillede Smaablade. F. excelsior
L., Alm. Ask, Europa, Danmark, et meget højt,
hos os i Eksemplarer af over 33 m Højde
forekommende Træ. Af de meget talrige Varieteter
fremhæves: F. e. atrovirens, Kaalask, et lille
Træ med korte, tykke, knudrede Grene og Skud og
smaa, tæt sammenhobede, krusede, mørkegrønne
Blade. F. e. aurea med gule unge Grene. F. e.
elegantissima
med tynde, slanke Grene og
sirlige, smaafinnede Blade. F. e. foliis luteis
har helt gule Blade. F. e. globosa er en ganske
lavtvoksende Dværg-Buskform med ganske smaa
Blade. F. e. monophylla (F. heterophylla
Vahl), meget ejendommelig ved i Stedet for
finnede Blade at have enkelte, usammensatte, men i
Indskæring meget forskellige Blade. F. e.
pendula
, Hængeask, velbekendt Hængetræ. F. e.
spectabilis
med pyramideformet Vækst. F.
parvifolia
Lam., Orienten, lille Træ med tynde
Grene og temmelig smaa, mangeparrede Blade. F.
pubescens
Lam., Nordamerika, er et højt Træ
med filtede unge Skud, Bladstilke og
Bladunderside, og med store, tre-fireparrede Blade.
Varieteten F. p. aucubæfolia har stærkt
gul-marmorerede Blade.
A. B.

Anvendelse: Fraxinus hører for Løvets
Vedkommende til vore smukkeste Træer. F.
excelsior er vindstærk, taaler Lerjord og Sumpbund og
kan derfor finde Anvendelse som Allétræ, Lætræ
o. s. v. paa Lokaliteter, hvor andre Træarter
vanskeligt trives. Dens mere almindelige Brug
hindres derimod ved, at den udfolder sine Blade meget
sent paa Foraaret og taber dem tidligt om
Efteraaret, ligesom den har langtrækkende, graadige
Rødder og ved sine vægtige, stive Grene virker
ødelæggende i Blæst paa de omgivende Træers
Knopper. De fremmede Arter og Varieteterne egner
sig bedst for lyse, aabne Grupper, hvor de kan
udvikle sig frit, for Grupper med finnetbladede
Træer og som frit staaende. F. e. pendula er
særlig anvendelig ved Vandpartier, Vandfald,
Gravsteder og Lysthuse, men maa i de første Aar have
Træværk, hvortil man kan binde og derved retlede
Grenene. De to finbladede Varieteter, F. e.
elegantissima og F. parvifolia minor, er meget
virkningsfulde i Forening med Planter med stort Løv. F. e.
aurea er dekorativ i Vinterlandskab og i Grupper
med forskelligfarvet Bark, og F. e. globosa, podet
i Stamhøjde, er særdeles egnet til Anbringelse ved
Indgange, mindre Indkørsler, til smaa Alléer og
som kugleformet Træ paa udsat Plads. Kultur:
F. excelsior formeres ved Frø, som saas om
Efteraaret eller indslaas 1 Aar i Grus eller Jord, i
hvilket sidste Tilfælde det saas næste Efteraar og spirer
paafølgende Foraar. F. pubescens spirer første
Foraar. De enaarige Planter optages om Efteraaret
eller om Foraaret, studses i Roden og prikles om
Foraaret i 7 Rækker paa 1,20 m brede Bede,
optages efter 2 Aars Forløb, studses i Roden og
udskoles i Rækker i 60-80 cm Afstand. Vil man
beholde Planterne i Priklebedene, til de er komne
over »Dyrebid«, hvilket vil sige, indtil de er blevne
saa høje, at Raadyr ikke kan naa at afbide
Endeknoppen, maa de højst prikles i 5 Rækker paa
Bedet, hvis man da ikke foretrækker at borttage

illustration placeholder
Fraxinus Ornus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free