- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
289

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fraxinus - Fredløs - Freesia - Fremavl - Frenela - Fritillaria

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hveranden Række, naar de har staaet i 2 Aar.
Varieteterne og Arter, hvoraf man ikke kan faa
Frø, formeres ved Barkpodning paa F. excelsior.
F. ynder dyb, stærk, noget fugtig Jord, taaler
endogsaa Vand omkring Roden om Vinteren, men
trives ikke paa høj eller sandet Bund. F. Ornus
kræver mere muldet og varm Jord og lidt beskyttet
Plads.
J. B.

F. excelsior kan i det sydlige Norge dyrkes
indtil en Højde af 5-600 m over Havet. Den hører
til de faa Træer, som kan plantes endog i Nordland
helt til den 68. Breddegrad. I de nordlige Egne
bliver den paa udsatte Voksesteder dog kun en
Busk.
N—k.

Fredløs se Lysimachia.

Freesia (Iridaceæ), Koldhusplante fra
Kaplandet med lange, sværdformede Blade og talrige
lange, vellugtende, gulgrønne eller hvide
Blomster, der bestaar af 6 sammenvoksede Blosterblade,
foroven dannende en 6-lappet Krave. En
overordentlig smuk og anvendelig Plante til al Slags
Binderi og Dekoration; blomstrer i de paa
Blomster sparsomme Vintermaaneder. F. refracta
Klatt., med gulgrønne Blomster. F. r. alba har
hvide Blomster. F. r. Leichtlinii har større,
gule Blomster og blomstrer noget senere.
Kultur: F. formeres ved Frø eller Knolde, men den
første Formeringsmade giver det bedste Resultat.
Frøet saas paa en varm Bænk i let sandet Jord,
sidst i Marts eller først i Maj, eftersom man vil
have Planterne tidlig eller sildig i Blomst. Naar
de unge Planter bar to Blade, prikles de i 20 cm
dybe Kasser med 5 cm Afstand i en let, men
kraftig Jord. Er Planterne godt rodfæstede, gives
rigelig Luft, indtil Vinduerne i Juni helt aftages,
og de lægges kun paa, naar der indtræder koldt
og raat Vejr; af og til gives en Vanding med
stærkt fortyndet Gødningvand. Hen paa Efteraaret,
naar Nattefrosten begynder, lægges Vinduerne over,
men der gives rigelig Luft. Knopperne vil nu
begynde at dannes. Planterne overvintres i
Bænken, men maa holdes frostfrit. Efterhaanden som
man har Brug for Blomsterne, indflyttes Kasserne
i et lyst og luftigt Hus med 12-14° C., men
Planterne skal vise Tegn til Knopper, inden de drives.
Et Hovedpunkt ved Kulturen er Vandingen.
Jorden maa ikke blive sur, men paa den anden Side
maa Planterne heller aldrig blive for tørre.
Kulturen af ældre Knolde foregaar paa følgende Maade:
I Aug.-Septbr. lægges Knoldene i 10 cm Potter i
en Blanding af lige Dele Løvjord og sandblandet
Græstørvjord og sættes paa et afbrugt Varmebed
eller nær Glasset i et Koldhus, saaledes at Frosten
ikke kan beskadige dem. De vandes sparsomt,
indtil Bladene viser sig, hvorefter Gødningvanding
ved den mere fremskredne Vækst vil befordre
Blomsteransætningen; i gunstigt Vejr luftes
rigeligt. Planterne vil da blomstre frodigt fra Decbr.
til April. Naar de sættes i en Temperatur af
10-12° C., vil Blomstringen finde Sted tidligere.
Efter Blomstringen lader man F. indtørre og
sætter dem ud paa Friland paa et tørt og solrigt Sted,
indtil Knoldene i Begyndelsen af Juli er fuldt
modnede, og Bladene er visnede. Man tager da
Knoldene op, renser og sorterer dem samt gemmer
dem til Lægningen i Aug. I det store kan man
lægge Knoldene i Karme, der er tilberedte med
ovennævnte Jordblanding, og de kan blive
liggende i flere Aar uden at behøve Omplantning. I
Løbet af Vinteren maa man sørge for stadig at
forny Omsatsen, og Blomstringen vil da falde i
Februar.
Edv. B.

illustration placeholder
Freesia refracta alba.


Fremavl se Frøavl.

Frenela se Callitris.

Fritillaria (Liliaceæ), Løg vækster med bladet
Stængel og i alt Fald hos de her anførte Arter
hængende eller nikkende Blomster. F. armena
Boiss., Armenien, 20-30 cm Stængel med 4-5
linie-lancetformede Blade og én purpurbrun Blomst; Maj.
F. aurea Schott, Lilleasien, Kaukasus, c. 20 cm
Stængel med 7-10 lancetformede, blaagrønne Blade
og én enkelt stor, gul Blomst med brunlige
Pletter indvendig; Maj. F. Imperialis L.,
Kejserkrone, Persien, 60-120 cm Stængel, rigtbladet,
Blomsterne orangerede, talrige i Krans, ovenover
disse sidder en gold Bladdusk; fl. luteo har gule
Blomster, fl. pl. har fyldte Blomster, desuden
findes et stort Antal andre Havesorter; April. F.
kamtschatcensis
Ker. Gawl.,
Nordvestamerika og Nordasien, 30-40 cm. Stængelen har
dels kransstillede, dels spredte Blade og en eller to
sortpurpur Blomster; Juni. F. latifolia Willd.,
Kaukasus, Persien, c. 20 cm Stængel med
oval-lancetformede Blade og en rødbrunlig svagt
tærnet Blomst; Maj. Heraf flere Havesorter. F.
Meleagris
L., Europa, Danmark, Vibeæg, 15-30
cm Stængel med faa linieformede Blade og 1-3
Blomster, disse er kødfarvet- og
mørkerødt-tærnede; fl. albo har hvide, fl. pl. har fyldte
Blomster. Desuden findes talrige andre Havesorter;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free