- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
291

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frostskade - Fruesko - Frugt - Frugtanvendelse - Frugtforraadnelse - Frugtgelé - Frugtgrene - Frugthavens Beplantning og Pasning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Slaphed tiltager; Blade og Skud tørrer hurtig ind og
kan antage meget mørke, næsten sortagtige
Farver. Efter Optøningen af frosne Rodfrugter,
Træfrugt o. l. kan Vandet presses ud som af en
Svamp. Ældre Grene og Stammer af Træer kan
ved stærk Frost danne dybe Revner
(»Frostspalter«); naar Grenenes Bark dræbes, antager den en
brunlig Farve og tørrer hurtigt ind. Til Erstatning
for de bortfrosne Væv kan der fra de uskadte Væv
udvikles ny Skud (St. Hansskud hos Træer,
Udvikling fra sovende Øjne). Naar der har dannet sig
Frostspalter, kan der udvikles langstrakte,
fremspringende Kallusdannelser (»Frostkamme«).

F.s ekonomiske Betydning kan være meget stor.
Vinterkulden kan dræbe mange overvintrende
Urter samt Buske og Træer af »kælnere« Arter.
Foraarsnattefrosten kan tilintetgøre Blomsterne af
Frugttræer og Rodfrugter til Frøavl samt de unge
frembrydende Skud af Løv- og Naaletræer.
Sommernattefrost kan f. Eks. afsvide Kartoffeltoppen
og derved fremkalde Misvækst af denne Plante.
Efteraarsnattefrosten gør megen Skade paa talrige
blomstrende Planter, paa frugtbærende Planter (som
Tomater o. fl.), paa modnende Frøafgrøder af
Blomkaal, Gulerødder og Runkelroer; den kan dræbe
eller svække de ikke helt modne Aarsskud af Træer
og Buske. Indirekte kan F. faa meget alvorlige
Følger, idet adskillige Snyltesvampe kan faa
Indpas gennem de dræbte Væv og derefter gøre ondt
værre (Knoldforraadnelse hos Kartofler, flere
Tilfælde af Kræft, Toptørhed o. lign.).

Den nyere Tids fysiologiske Undersøgelser har
vist, at Planternes Stivfrysning intet har med deres
Ihjelfrysning at gøre; mange Planter kan taale at
være stivfrosne i lang Tid, og omvendt kan mere
kælne Planter fryse ihjel uden at være stivfrosne.
Døden indtræder, naar Temperaturen kommer
under et Punkt, som Planten ikke kan taale. Nogle
Planter kan dræbes ved en hurtig Optøning,
medens de bevarer Livet ved en langsom og
forsigtig Optøning. Den af Vinterkulden fremkaldte F.
kan ofte blive meget forøget ved en stærk
Fordampning fra de frosne Planter (især stedsegrønne
Træer), naar de er udsatte for tørrende Blæst.
Herved berøves Planterne saa meget Vand, at Vævene
ved Optøningen ikke kan faa nok til at fortsætte
deres Livsvirksomhed; Rødderne er paa Grund af
Jordens lave Temperatur ude af Stand til at
forsyne de overjordiske Dele med de fornødne
Vandmængder; megen af den F., som tillægges
Vinterkulden, skyldes sikkert ofte denne Udtørring.

Forskellige Betingelser er afgørende for F.s
Omfang. Saaledes viser de forskellige Plantearter,
Varieteter og Sorter sig ulige haardføre. Den samme
Art kan paa forskellige Udviklingstrin forholde sig
forskelligt; jo livligere Væksten foregaar, des mere
Skade gør selv en ringe Frost; Plantedele i Hvile
og Dvale er særlig modstandsdygtige overfor F.
Træer, særlig de stedsegrønne, er ofte særlig
udsatte for F. i Febr.-Marts, naar der om Dagen er
stærkt Solskin og om Natten Frost; det kommer
af, at Sollyset og Varmen om Dagen virker til at
fjerne de Stoffer i Cellerne, som ellers værner mod
F. Kraftigt ernærede Planter, især Træer og
Buske, som har afsluttet deres Skududvikling i god
Tid, overvintrer bedre end slet ernærede Individer
eller saadanne, hvis Skud modnes sent. I denne
sidste Henseende kan en overdreven Gødskning med
kvælstofholdige Stoffer blive meget farlig;
Fosforsyregødning virker i modsat Retning. Planter paa
lavtliggende Arealer lider mest, dels fordi den
koldeste Luft samler sig i Lavningerne, dels fordi
Udviklingen varer for længe ved her paa den i
Reglen vaade Jord. Planter og Plantedele, som i
Vintertiden er dækkede med Sne, visne Blade eller
Jord, lider meget lidt. Nærheden af store
Vandflader hemmer Afkølingen. Nattefrost optræder
ikke i Blæst og Taage. Som Midler til
Forebyggelse af F. kan nævnes: 1) Valg af haardføre
Arter og Sorter. 2) Dækning af Planter eller
Plantedele med Jord, vissent Løv, Halm, Granris,
Maatter el. lign. Herved beskyttes Planterne mod for
stærk Udstraaling, mod bratte Overgange mellem
Varme og Kulde og mod Fordampning; Tilledning
af Varme fra Jorden kan bedre gøre sig gældende;
Stofskiftets Vintertilstand vedvarer længere ved
Beskygning, og Vævene beskyttes herved;
Kalkning af Træstammer og Grene kan virke i lignende
Retning. 3) Rigelig og alsidig Ernæring; ensidig
Kvælstofnæring bør undgaas. 4) Omhyggelig
Vandafledning. 5) Rygning (se denne Art).
F. K. R.

Fruesko se Cypripedium.

Frugt se Udvalg af Planter med
smukke Frugter
.

Frugtanvendelse se Frugts Anvendelse.

Frugtforraadnelse skyldes i Reglen Angreb af
Svampe, af hvilke nogle allerede begynder deres
Udvikling inden Frugten høstes (Kærnefrugt- og
Stenfrugtskimmel, Drueskimmel hos Jordbær og
Vindruer), medens andre først faar Betydning,
efter at Frugten er anbragt i Opbevaringsrummene
(især Penselskimmel paa Æbler og Pærer). F.
forebygges ved 1) Bekæmpelse af Insekter og Svampe
under Frugtens Udvikling paa Træerne, 2)
Skaansom Behandling under Plukning og Transport,
3) Kassation af alle mistænkeligt udseende
Frugter inden Anbringelse i Lagerrummene, 4)
Bortfjernelse af raadne Frugter i Opbevaringstiden,
5) Opbevaring ved en Temperatur, der er saa nær
ved 0° som muligt og ved en passende Ventilation,
6) Rengøring og Desinfektion af
Opbevaringsrummene, naar Frugten er fjernet.
F. K. R.

Frugtgelé se Gelé.

Frugtgrene se Frugttræets
forskellige Organer
samt under de forskellige Slags
Frugttræer.

Frugthavens Beplantning og Pasning.
Jordbunden til Frugttræerne maa hellere være sandet
eller grundet end for leret, da Træerne ynder en
varm Jord. Den lerede Jord er gerne den
frugtbareste, men den overfrodige Vækst gør Træerne
mindre modstandsdvgtige overfor Svampeangreb.
En mere moderat Vækst er at foretrække, og
Træerne er af Naturen saa nøjsomme, at de med
passende Kultur og Gødningstilskud let kan blive
kraftige nok paa lettere Jord. Jorden maa dog
helst være kalkrig. Der er dog nogen Forskel, idet
Kirsebær ynder en udpræget varm, kalkrig Jord,
Æbler og Pærer taaler den noget mere leret, og
Blommer vil gerne trives godt selv paa stærk
leret Jord. Hvis der kan vælges en Jord med lidt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free