- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
294

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frugthavens Beplantning og Pasning - Frugthus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kvælstof og Kali, der er letopløselig; men da den kun
indeholder lidt Fosforsyre, bør den altid anvendes
med Tilskud af Superfosfat. Ajlen udføres helst i
selve Foraarstiden Marts, April, og hvis Træerne
faar tilstrækkeligt paa den Tid, er senere Tilskud
overflødigt, l Nødstilfælde kan den anvendes i
fugtige Perioder i Forsommeren. Naar Jorden ikke er
tør, anvendes Ajlen ublandet. Til større
frugtbærende Træer anvendes c. 25 Ajletønder fulde pr.
ha eller 6-8 Spande pr. Træ; desuden gives 2 à
300 kg Superfosfat pr. ha.

Af Kunstgødninger anvendes som
Kvælstofgødning Chilisalpeter ’eller Norgesalpeter, som
Fosforsyregødning 18 pCt. Superfosfat og som
Kaligødning 37 pCt. Kaligødning, og hvis ingen anden
Gødning gives, vil en Mængde af c. 3 à 400 kg
Salpeter, 3 à 400 kg Superfosfat og 250 kg Kali
kunne erstatte Næringen i den førnævnte Mængde
Staldgødning. Til et større frugtbærende Træ 1 à 2
kg af hver Slags.

Naar Træerne bliver gamle og bærer meget, kan
de taale betydeligt mere, men de passende
Mængder kan man bedst se sig tilrette med ved at
betragte Træernes Vækst og Frugtbarhed fra Aar til
Aar.

Salpeteret udføres helst i Foraarstiden, mens der
endnu er en Del Fugtighed i Jorden; ved
Anvendelse selv i Forsommertiden kan Tørkeperioder
undertiden hindre det i at virke, før det er for sent.
Fosforsyre- og Kaligødninger udstrøs helst i
Midvintertiden, saa Vinterfugtigheden kan opløse og
fordele deres Næringsstoffer i Jorden. Ved
Foraarsbehandlinsren mellem Træerne vil de saa ogsaa blive
noget nedfældet.

Foruden de her nævnte Gødninger kan som
Kvælstofgødning særlig paa lettere Jord anvendes
svovlsur Ammoniak i knap saa store Mængder som
Salpeter, det maa nedfældes. I Stedet for
Superfosfat kan paa kalkfattig Jord anvendes
Thomasslagge i lidt større Mængder end Superfosfat.
Desuden er en god Kompost værdifuld til
Frugttræerne. I øvrigt kan anvendes hvad som helst,
der indeholder nogenlunde lettilgængelige
Plantenæringsstoffer, naar man har billig Adgang til
saadanne Gødninger, men deres Virkning vil i Reglen
være betydelig ringere end af de her nævnte
Gødninger. Hvor Jorden ved Undersøgelser viser sig
at trænge til Kalk, maa dens Tilførsel ikke
forsømmes, enten i Form af Gødningskalk eller
Mergel. Navnlig kræver Kirsebærrene for at trives
godt en kalkrig Jord.
Ø. C.

Vanding vil under visse Forhold være
nødvendig, naar man skal vente fuldt Udbytte af
Frngttrædvirkningen. Mange Frugter falder af som
smaa, fordi der ikke er Fugtighed nok ved
Rødderne, og i tørre Eftersomre ansættes af samme
Grund Blomsterknopperne mangelfuldt. Navnlig
bliver Vandmangelen følelig, hvor man har
Græsflade under Frugttræerne. Derfor: Intet voksende
Græs under Frugttræerne, men hellere et Lag
dækkende Materiale.
J. J.

Ved Anlæg og Valg af Plads til en
»Formfrugthave«
, en Have med Træer
i kunstige Former, gælder det i særlig Grad
om, at Forholdene er saaledes, at Sneen ikke kan
fyge ind over Træerne. Hvor Sneen ikke kan
holdes ude, er det umuligt at tildanne Træer. Man
kan afstive Stammer, Grene, til Nød Kviste, men
man kan ikke binde Knopper og Frugtsporer fast,
saa at Sneen ikke kan skrælle dem af, naar den
efter det sædvanlige Par Døgns Tøvejr midt i
Snevinteren bliver tung og skarp. Man maa dernæst
værne mod Harer og sørge for Læ mod Nord og
Vest. Terrænet kan være plant eller hældende,
dog maa det ikke hælde stærkt mod Nord.
Jordbunds- og Fugtighedsforholdene maa være gode.
Inddelingen samt Længden af Mure og disses
Retning maa rette sig efter Læforholdene og efter de
Slags Træer, man særlig vil dyrke. Mure
anbringes i øvrigt baade fra Nord til Syd og fra Øst til
Vest eller tilnærmelsesvis i disse Retninger, men
det maa iagttages, at Murene ikke kommer saa
nær, at de skygger for hverandre. Fritstaaende
Espalierer bør have Retning N. til S. eller noget
nær saaledes, for at Solen kan skinne paa begge
Flader. Lave Former anbringes saaledes, at de
ikke gemmes bag eller beskygges af de højere.
Gangene gøres lige og tilstrækkeligt brede, hvilket
ogsaa gælder for Rabatterne. Afstanden mellem
Trærækkerne bør være saa stor, at man altid frit
kan passere mellem dem. Med Hensyn til
Benyttelsen af Murene i Forhold til deres Retning kan
i al Almindelighed angives: Ved Sydvæg
plantes Fersken, Vin, Vinterpærer. Sydvest: De
ovennævnte og desuden Abrikos. Sydøst:
Vinterpærer, Abrikos. Vest: Abrikos, Pære, Æble,
Blomme, Kirsebær. Øst: Blomme, Æble, Pære,
Kirsebær. Nordvest og Nordøst: Kirsebær,
tidlige Æbler og Pærer. Nord: Skyggemorel,
Ribs. Hvad de Afstande angaar, hvori Træerne
bør plantes, da kan de være lidt forskellige,
eftersom Træerne kan antages at ville vokse mere eller
mindre kraftigt i den forhaandenværende
Jordbund. Selvfølgelig vil Afstandene ogsaa rette sig
efter den Størrelse, hvori Træerne tiltrækkes. I
Almindelighed kan angives: Æble: Vifter paa
Frrstamme 6-8 m, paa Doucin 4-5 m, Palmetter
4-5 m, toarmede, vandrette Snortræer 3-4 m,
enarmede 2-2,50 m, skæve Snortræer 50 cm,
lodrette 35 cm. Pære: Pyramider 3-4 m,
Vifter 5-7 m, lodrette Snortræer 35 cm; U-Former
og Verriers Palmetter skal have 35 cm Afstand
mellem de yderste Grene af to Nabotræer.
Blomme: Vifter 4-5 m, U-Former og Verriers
Palmetter som for Pære. Kirsebær og Abrikos:
Vifter 4-5 m. Fersken: Vifter 4-5 m.
Oprette Former: 65 cm Afstand mellem de yderste
Grene af to Nabotræer.
J. J.

Frugthus. Herved forstaar man i Almindelighed
et Væksthus til Dyrkning af Frugttræer i Potter,
oftest uden kunstig Opvarmning. I 1850 byggede
Thomas Rivers i England det første F., og efter at
være blevet almindeligt i Hjemlandet, har det
senere ogsaa fundet ret almindelig Udbredelse i
Tyskland, Sverrig og Danmark, altsaa i Lande,
hvor Klimaet ikke er tilstrækkelig gunstigt til
altid at give veludviklede, fine Frugter af f. Eks.
Ferskener og sildige Pærer. Disse to Frugtarter
bliver derfor Hovedkulturen i et saadant Hus, men
dertil kan efter Behag føjes Abrikoser, Blommer,
Kirsebær og Æbler samt nogle faa Eksemplarer af
Morbær, Figen og Vin. Det betydelige Antal Arter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free