- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
297

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frugthuskultur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fugtig Jord, og da det paa denne Tid, paa Grund
af Omplantningen og Jordfornyelsen, er vanskeligt
at se, om Jorden virkelig er tør eller ikke, maa
den største Forsigtighed iagttages, idet en
overflødig Vanding af et nyomplantet Træ paa denne
Tid let kan gøre Jorden sur og Træet sygt, medens
paa den anden Side en for vidt dreven Tørhed
ogsaa kan være skadelig. Den sikreste
Fremgangsmaade er at lade Potterne staa nedgravede,
saaledes at Overfladen er dækket med 5-6 cm, til
Bladudviklingen begynder, hvorefter Fugtighed
naturligvis behøves, Overfladen befries for
Dækningen og man foretager nu Vandingen efter en let
Sprøjtning paa Jorden. Denne maa have fundet
Sted den foregaaende Dags Aften, og saafremt det
tørt udseende ny Jordlag har en tør Klump
under sig, vil det ogsaa næste Morgen vise sig tørt,
hvorimod det viser sig vaadt, dersom Jordklumpen
er vaad indvendig. Efter at Bladudviklingen er
længere fremskreden, fordres betydeligt mere
Vand, og i den varmeste og tørreste Tid er en
Vanding om Dagen næppe tilstrækkelig, i alt
Fald ikke, naar Potterne ikke er nedgravede. I
hele Vækstperioden vander man helst om Aftenen
og ligeledes midt paa Dagen, saafremt Bladene
viser Tegn til Slaphed. Under Frugtmodningen
vander man noget sparsommere, da Kvaliteten af
Frugten derved bliver bedre, ligesom man ogsaa
formindsker Vandingen om Efteraaret for at opnaa
Modenhed af Træet. Har man Varmeapparat i
Huset og vil anvende dette til Chrysanthemum om
Efteraaret, saaledes at man altsaa maa flytte
Træerne ud, maa man derfor ogsaa beskytte
Potterne mod stærk Regn, og i Novbr. desuden mod
Frost, ved Dækning med tørt Løv el. l.; et koldt,
tørt Rum under Tag, selv om det ikke er lyst,
er bedre end Friland, og i et saadant Rum kan
Træerne ogsaa overvintres. — Sprøjtning
udføres hver Aften fra den Tid, da der begynder
at komme Liv i Træerne om Foraaret, og indtil
Blomstringen indtræder. Under Blomstringen
sprøjtes ikke, men saa snart denne er forbi,
begynder man igen og fortsætter dermed hele
Sommeren, dog ikke efter graa og kolde Dage.
Sprøjtningen udføres kun om Aftenen og ikke for
tidligt, da Fugtigheden gerne maa forblive paa
Bladene om Natten for som Dug at forsvinde ved
Solens Fremkomst om Morgenen. Derved bliver
en Sprøjtning om Morgenen, som ofte anbefales,
overflødig, og en saadan Sprøjtning Kl. 6-7, nogle
Timer efter at Solen har begyndt at skinne i
Huset, kan ogsaa kun være uheldig og kan kun
forhindre eller i alt Fald hemme Bladenes af
Sollyset betingede Fordampning og derved en
væsentlig produktiv Virksomhed. Saafremt der viser sig
Spind paa de øverste Toppe af Ferskentræer i
Midten af Huset, sprøjter man særlig kraftigt og
omhyggeligt paa de angrebne Steder. Naar
Frugtmodningen begynder, mindskes Sprøjtningen
efterhaanden for helt at ophøre, lidt før Modningen
indtræder, men fortsættes igen efter Høsten indtil
sidst i Septbr. —Luftgivning. Man
begynder med denne, saa snart Solen i Begyndelsen af
Marts forhøjer Temperaturen i Huset, og den
udføres lettest ved at aabne Dyrene i Gavlene. Det
er nemlig af yderste Vigtighed, at Træerne ikke
vækkes til Live saa tidlig, da Blomsterknopperne
i saa Fald sikkert vil fryse bort; før i
Begyndelsen af April skal man i Midtsverrig ikke lade
Temperaturen i Huset stige højere end den
udvendige, i hvert Fald holder man Huset saa køligt
som muligt i denne Periode. Under selve
Blomstringen skal man lufte rigeligt, med
Sidevinduerne paa Læsiden, da Frugtansætningen absolut
fordrer rigelig Luftgivning. Har man Midler til
Opvarmning, vil disse nu gøre stort Gavn i graat
og raakoldt Vejr, da nogen Luftgivning derved
dog muliggøres. Efter Frugtansætningen kan man
uden Skade lufte forholdsvis mindre og derved
holde en noget højere Temperatur, dog først efter
at Pærer og Æbler er udflyttede paa Friland. I
Juni og Juli Maaned, naar Solen skinner fra 4
Fm. til 8 Eftm., er megen Luftgivning derimod
nødvendig, hvis man skal holde Temperaturen
indenfor det tilladelige, nemlig 30° C. Om
Sommeren lader man Vinduerne staa aabne Dag og
Nat, i det mindste i Gavlene. I den Tid, da
Frugtmodningen finder Sted, fordres især rigelig frisk
Luft af Hensyn til Frugternes Farve og Aroma.
Om Vinteren holdes Huset lukket, og der gives
kun Luft, naar Vejret tillader. — Sygdomme.
Grønne og sorte Bladlus, Spind og Meldug
bekæmpes ihærdigt og kraftigt, da de ellers vil
tage Overhaand og gøre ubodelig Skade. Man
begynder allerede Kampen om Efteraaret med at
overstryge alle Træerne med en Blanding af
Tobaks- og Quassia-Afkog, grøn Sæbe, Svovl, Kalk
og Sod med en Konsistens som Malerfarve og af
en naturlig graa Farve. Denne Behandling befrier,
naar den udføres samvittighedsfuldt, Træerne fra
alle ovennævnte Fjender, deres Æg, Larver og
Sporer. Viser der sig alligevel nogle om Foraaret,
sørger man for i god Tid at anvende forskellige
Midler imod dem; mod grønne Bladlus anvendes
Nikotinpræparater, alene eller blandet med svagt
Sæbevand eller Petroleums-Emulsion; mod sorte
Bladlus (en slem Fjende for Kirsebærtræet)
anbefales ihærdig Vaskning i god Tid med
Quassia-Afkog og varmt Sæbevand; dersom Bladlusene først
fremkommer, naar de unge Skud har en Længde
af 15-20 cm, kan man afknibe og brænde
Spidserne, da disse er de eneste Steder, hvor Bladlusene
findes. Mod Spind benyttes kraftig og gentagen
Sprøjtning med rent Vand. Som Middel mod
Meldug (paa Ferskentræer) anvendes svag
Bordeaux-vædske (se d. A.). — Angaaende den øvrige
Kultur af Frugthusets Bestand skal endvidere
bemærkes: Efter at Høsten er forbi i sidste Halvdel af
Oktbr., omplanter man de Træer, som trænger
dertil, og giver Resten Jordfornyelse. For at holde
Rede paa Omplantningen, noterer man paa
Hængeetiketten Tiden, paa hvilken den udføres. Sidst
paa Vinteren beskæres Træerne — Fersken dog
først om Foraaret — som andre Pyramider, efter
at de har begyndt at bære, men da de knibes om
Sommeren, fordres næsten ingen Vinterbeskæring;
Træerne kalkes som ovenfor nævnt og fordeles
siden i Huset, hver Art for sig, hvorefter Potterne
dækkes for Vinteren, saaledes at de omtrent
holdes frostfrit, da de ellers let fryser i Stykker. I
det nordlige Sverrig er det nødvendigt at dække
Træerne, hvilket lettest udføres, naar disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free