- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
298

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frugthuskultur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anbringes i halv ligende Stilling. Siden staar de
urørte, indtil der kommer Liv i dem om Foraaret;
dette Tidspunkt forhales dog saa meget som
muligt ved Luftgivning. Derefter begynder
Luftgivning, Vanding og Sprøjtning som tidligere angivet.
Naar Frugterne er vel ansatte, og Faren for
Nattefrost er forbi (sidst i Maj) flyttes Æbler og
Pærer samt Blommer (dog ikke sildige Sorter af
disse) ud paa Friland paa en varm og solrig,
noget beskyttet Plads, hvor de med passende
Afstand nedgraves til Pottens halve Højde. Ferskener
og Abrikoser fordrer nu ogsaa mere Plads og
fordeles over hele Huset. Denne Udflytning af det
halve Antal Træer gør det muligt at have
dobbelt Besætning til Huset. Pærer og Æbler bliver
af fuld saa god Kvalitet ude som inde, og man
har ved Blomstringen i Hus opnaaet en sikker
Frugtansætning og tillige et Forspring i
Udviklingen. Ved denne Omflytning benytter man
Lejligheden til at udtynde Frugterne, da der altid
ansættes flere Gange saa mange, som det er
tilraadeligt at beholde, og man maa nøje vogte sig
for at beholde for mange, da færre smukke, store
Frugter har meget større Værdi end flere mindre.

Af Arter dyrkes: Fersken (35), Nektariner (5),
Abrikoser (5), Blommer (5) og Kirsebær (5),
Pærer (35) og Æbler (5) samt nogle faa Træer af
Figen, Vin og Morbær samt Jordbær. Bedst
lønnende at dyrke er Ferskener og Pærer; det i
Parentes angivne Tal vil de fleste Steder give et
passende Forhold i Træernes Antal. —
Ferskener og Nektariner. Da man ikke hvert Aar,
ikke engang i Danmark og endnu mindre i Sverrig
og Norge, paa Friland faar vel udviklede
Frugter af disse, og da man af Espalier i
Kasser faar mindre vel udviklede Frugter og
kun kan have et meget begrænset Antal Sorter og
altsaa kun kort og afbrudt Forsyning, er
Dyrkningen af disse i Potter og Frugthus særlig at
anbefale. Vil man opelske Træer selv, køber man
kraftige, etaarige, indplanter dem om Efteraaret
og nedskærer dem til 25-35 cm Længde. Næste
Sommer knibes de unge Grene, efterhaanden som
de opnaar en Længde af 25 cm, Topskuddet dog
ikke, og de andre ikke senere end sidste Halvdel
af Juli, da man ellers udsætter sig for at faa
Blomsterknopper alene og altsaa en værdiløs Gren,
som siden maa bortskæres. Denne Egenskab hos
Ferskentræer, især i Potter, hvor Væksten er
svagere end hos frit udplantede, at alle svage og
middelstærke Skud kun har 1 Bladknop i Toppen
og undertiden 1 eller 2 ved Grunden, men ellers
Blomsterknopper, bevirker, at Knibning og
Beskæring for Ferskentræers Vedkommende bliver
anderledes end for alle andre Frugttræer. Naar
der ikke knibes senere end i Begyndelsen af Aug.,
omdannes dog sidste Knop i Almindelighed til en
Bladknop, selv om den oprindelig var bestemt til
Blomsterknop. Beskæringen foretager man aldrig
før om Foraaret, naar man tydelig kan se, hvilke
Knopper der er Blomsterknopper, og hvilke der er
Bladknopper. Alle Grene, som er uden Bladknop i
Toppen, nedskæres til en saadan ved Grunden,
eller dersom der ikke findes nogen, borttages de
helt; stærkere Grene med tredobbelte Knopper, af
hvilke den midterste i Reglen er en Bladknop,
kan derimod nedskæres til den Længde, man
ønsker, dog maa man stadig have Træets Form
for Øje. Pyramideformen er sikkert den heldigste,
men man vil finde, at man for at holde denne
besat med Grene forneden er tvunget til at knibe
Topskuddene i god Tid og gentagne Gange,
ligesom man er nødt til at skære disse ret haardt
tilbage om Foraaret. De nedre Partier derimod
fordrer kun meget lidt Knibning eller Beskæring
med Undtagelse af Bortskæringen af lange, svage,
bare Grene, som i flere Aar kun har vokset fra
Endeknopper. Hvad Beskæringen i øvrigt angaar,
henvises til Ferskenkultur under Glas. Gode
Sorter i den Orden, de modne, er: Alexander,
Waterloo, Hales early, Rivers early York, Grosse
Mignonne précoce, Grosse Mignonne, Dr. Hogg,
Noblesse, Alexandra Noblesse, Princess of Wales,
Gladstone. Nektariner: Early Rivers, Lord
Napier, Pine Apple. Nektariner faar deres bedste
Aroma, naar de faar Lov at sidde paa Træerne,
til de begynder at rynke ved Stilken. —
Abrikoser, Blommer og Kirsebær behandles
paa samme Maade som Ferskener, kun foretrækker
man af de to sidstnævnte at indplante 2 Aars
Træer. Knibning og Beskæring er dog simplere,
da man hos disse har Bladknopper overalt.
Pyramideformen er heldigst. Alle tre har
Tilbøjelighed til at skyde enkelte meget stærke Skud, som
man maa passe at hemme ved rettidig og
gentagen Knibning. Gode Abrikossorter er: Oullin’s
tidlige Ferskenabrikos, Tidlig Moorpark,
Montgamet, Précose d’Esperen, St. Ambroise.
Blommer: Czar, Reine-Claude, Coes golden drop. —
Kirsebær: Early Rivers, Tidligt Majkirsebær,
Governor Wood, Dobbelt Majkirsebær, Elton. —
Pærer og Æbler. Førstnævnte fortjener som
tidligere nævnt en Broderpart af Pladsen i et
Frugthus; gode, sildige Pærer er altid vanskelige
at skaffe fra Friland, og den Tid, da de er
tjenlige, er ellers fattig paa andre lige saa gode
Frugter. Det er heller ikke saa helt ubetydelige
Kvantiteter, man kan faa af Træer i Potter; at
Høsten altid er sikker, og at alle Eksemplarer
altid er fine Dessertfrugter, bidrager betydeligt
til et tilfredsstillende Resultat. Til Indplantning
vældes 2-3 Aars Pyramider paa Kvæde; dersom
Indplantningen foretages i god Tid (sidst i Oktbr.),
og Rødderne er gode, beskæres Træerne med det
samme, i modsat Fald slet ikke første Aar.
Pyramideformen er den mest passende for alle
Pæresorter. Knibning om Sommeren anvendes mere end
Beskæring, og efter at Træerne er formede og har
begyndt at bære, næsten alene. Man begynder
Knibningen, saa snart Sideskuddene har opnaaet
en Længde af 12-15 cm; ved at udføre den tidligt
paa stærkere Grene og paa de øvre Partier af Træet
søger man at fremhjælpe de nedre svagere Dele.
Man vælger til denne Kultur kun gode, store og
smukke, mest sildige Sorter. Nogle maa, for at
kunne dyrkes som Dværgtræer, dobbeltforædles paa
Kvæde, da de ikke trives direkte paa dette
Underlag; en Sort, som trives godt paa Kvæde,
okuleres først, og paa denne forædles siden den
modvillige. Saadanne Sorter (blandt nedennævnte) er:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free