- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
299

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frugthuskultur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kejserinde, Marie Louise, Beurré Easter og til Dels
Souvenir du Congrès, som dog ogsaa kan gaa
direkte paa Kvæde. Gode Sorter i den Orden, de
modne, er: Kejserinde, Clapp’s Favorite, Souvenir
du Congrès, Louise Bonne, Moltkes Pære, Marie
Louise, Beurré Diel, Doyenné du Comice (den
bedste), William’s Duchess (største og smukkeste),
Nélis d’hiver (lille, men meget fin), Marie Benoist,
Beurré Easter (Paaskepære), Olivier des Serres.
Æbler: Cox’s orange Pippin, Ribston Pippin,
Washington, Calville blanc. — Figen. Et Par
Træer heraf er ønskelige for Afvekslings Skyld,
skønt de egentlig fordrer mere Varme, end dette
Hus byder, ligesom de ogsaa maa overvintres
omtrent frostfrit. Beskæringen indskrænker sig i de
første Aar til det for Formens Skyld nødvendige,
siden knibes saa ofte, de unge Skud naar en
Længde af 15-20 cm. Planterne faar det varmeste
Hjørne (mod Syd) i Huset, og Sidevinduet holdes
lukket. Gode Sorter er: Brown Turkey, Osbornes
prolific. — Vinstokken dyrker man ikke i
Frugthus, naar man har andre Lokaler til den,
men har man ikke det, kan man have en Del
Fornøjelse af at anbringe et Par Stokke her; maaske
er det bedst at espaliere den ved Sydgavlen. Man
anvender da enten en Ledegren med Sporer eller
lader en Ranke bære blot een Gang, hvorefter den
bortskæres, og man tiltrækker da en ny hvert Aar
ved Siden af den gamle. Frankenthaler og Van
der Lahn er de bedst passende Sorter.
Morbærtræet er taknemmeligt i Frugthuset og fordrer
ingen særlig Omsorg. — Jordbær i Potter kan
man have modne nogle Uger, før Modningen
indtræder paa Friland. Den bedste Plads for dem er
paa Cementkanten lige inden for Sidevinduerne.
Man skaffer sig Planter ved i god Tid at aflægge
de første Ranker i 7-8 cm Potter, omplante fast i
15 cm Potter, saa snart de mindre Potter er fyldte
med Rødder, og siden giver man dem en god Plads
og omhyggelig Pasning til Efteraaret. De
overvintres vel dækkede i Frugthuset. Sorter: Laxton’s
Noble, Vicomtesse Héricart de Thury og Deutsch
Evern.
M. P. A.

Frugthøst. Frugtens Indløstning er et af de
Spørgsmaal, der maa vises langt større
Opmærksomhed, end den danske Gennemsnitsfrugtavler er
vant til, thi Fejl begaaede her kan ikke opvejes
ved nok saa megen Omhu før og efter Plukningen,
og vil være i Stand til i væsentlig Grad at
forringe det økonomiske Resultat af Frugtavlen. Det
er af allerstørste Betydning at ramme netop det
rette Tidspunkt
for hver Arts og Sorts
Plukning; men særligt gælder dette for
Vinterfrugtens Vedkommende, som, hvis den plukkes for
tidligt, vil være tilbøjelig til at rynke, eller
Huden bliver brun og Kødet smagløst, roeagtigt.
Efter for sen Plukning vil Eftermodningen foregaa
for hurtigt, og Holdbarheden altsaa forringes. I
øvrigt maa der jo tages Hensvn til, om Frugten
skal nydes eller sælges paa Stedet, eller om den
skal forsendes og eventuelt opbevares i kortere
eller længere Tid.

Til Forsendelse maa al Frugt
plukkes fast
, selv om dette i mange Tilfælde vil
gaa lidt ud over Kvaliteten. Nogle Arter og
Sorter bliver bedst ved først at plukkes fuldmodne,
medens andre vinder i Kvalitet ved at blive
plukkede lidt tidligere. Det gælder her om nøje at
lære Sortens Ejendommeligheder at kende. Man
maa holde et vaagent Øje med Frugten for at
kunne iagttage Tegnene paa begyndende
Modenhed
. Det mest iøjnefaldende er, at
Frugten begynder at løsne sig let fra
Grenen, hvis den hæves eller drejes en Smule,
eller en Blæst ryster meget til Jorden. Et andet
godt Tegn har man i Farveforandringen.
Dels bliver Kødet lysere, og dels gaar Hudens
Bundfarve over fra det rent grønne til lysere
Nuancer af grønt, gullig- eller hvidliggrønt eller
endog gult, alt efter Sorten. Dækfarven, hvis
saadan findes, vil blive lysere og livligere.
Kærnerne hos Æbler og Pærer bliver ved Modningen
mørkere; men dette Kendetegn har mindre
Betydning i Praksis, da man jo dog ikke kan
undersøge alle Frugters Kærner, og hver enkelt Frugt
skal plukkes paa det rette Tidspunkt. Derfor maa,
navnlig paa større Træer, Frugten plukkes
ad flere Gange
, da man i modsat Fald enten
vil komme til at plukke en Del af den umoden
eller overmoden. Først modner Frugten i Toppen
og paa Sydsiden, derefter paa Vest- og Østsiden,
og sidst paa Nordsiden og i de indre Dele af Træet.
Der kan blive Tale om Uger imellem første og
sidste Plukning, idet de umodne Frugter efter den
eller de første Plukninger vil give sig til at vokse
yderligere, og derved rigeligt betale den ekstra
Ulejlighed. Denne Plukkemaade er i Grunden kun
at betragte som en fortsat Udtynding eller et
Supplement til denne, og Frugtpartiet bliver af en
mere ensartet Udvikling.

De fleste Sorter Stenfrugt, Buskfrugt,
Druer, Morbær og Nødder bliver bedst
ved at hænge paa Træet til de er fuldmodne; men
til Forsendelse eller Opbevaring maa Stenfrugterne
plukkes medens de endnu er faste, Ribs og
Solbær medens det yderste Bær i Klassen endnu er
lyst. Hindbær til Saft kan plukkes fuldmodne;
men Dessertbær maa plukkes faste og helst med
Stilk. Valnødder plukkes eller rystes ned,
naar de begynder at falde, det samme gælder
Hasselnødder, hvis ikke Hasen skal følge
med. De tidlige Sorter vil det som oftest betale
sig at plukke med Has. De tidligst modne
Æble- og Pæresorter bør næsten altid
plukkes, medens de endnu er faste, da de ellers
hurtigt bliver melede eller blomraadner, og en Sort
som Williams bon Chrétien faar en ubehagelig
Moskussmag. At angive et bestemt Tidspunkt,
paa hvilket de forskellige Sorter skal plukkes,
lader sig selvsagt ikke gøre, thi det afhænger af
saa mange forskellige Forhold, f. Eks. 1)
Vejrliget — i en tør og varm Sommer modner
Frugten tidligere end i en vaad og kold; 2)
Træernes Alder — unge Træer modner som Reglen
Frugten tidligere end gamle; 3)
Grundstammen — Dværgtræer modner Frugten tidligere
end Vildstammetræer; 4) Ernæringen
velnærede Træer modner Frugten tidligere end
forsultne Træer.

Frugten bør saa vidt muligt
plukkes tør
. Al Frugt bør, saa vidt det lader sig
gøre, plukkes med Stilk! Hos Æbler og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free