- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
301

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frugthuskultur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

brede; Tagvinduerne er c. 1,50 m lange,
Forvinduerne c. 1,70 m lange. De hænger alle løst paa
Jærntappe foroven i gaffelformede Jærnbeslag,
saaledes at de let kan løftes af og borttages, naar
Træerne efter endt Høst ønskes udsatte for
Luftens fulde Paavirkning. Hvert Vindue af begge
Hold er bevægeligt for sig og forsynet med en lille
flad Jærnstang med Huller i, der tjener til
Luftgivning. Skønt denne Frugtkasse kun er 1,57 m
bred, er den dog, paa Grund af den brudte
Glasflade, bred og rummelig nok for Øjemedet og til at
færdes i; Kassens Længde maa afhænge af det
stedlige Behov, 25 Fag (31 m) vil afgive en ret
anselig Plads til et righoldigt Sortiment. Den maa
helst være forsynet med et omløbende 10 cm Rør
ved Formuren, for at man kan være Herre over
Temperaturen, særlig under Blomstringen i det
tidlige Foraar. Træerne, som udplantes frit ved
Bagmuren, espalieres til denne. Det bedste og
varigste Espalier dannes af flade Jærnstænger,
lodret og paa Kant ind imod Muren, men lidt ud fra
denne med 2-2,65 m indbyrdes Afstand, forsynede
med Huller i 13 cm indbyrdes Afstand til
Espaliertraadene, der helst maa være af galvaniseret, snoet
Jærntraad; deres Afstand fra Muren bliver c. 4-5
cm. Den Espalierform for Æble-, Pære- og
Blommetræer, som bedst egner sig til Anvendelse, er
Palmettekandelabre (se »Frugttræformer«), hvis Arme
gives en indbyrdes Afstand af 26 cm. Man kan i
øvrigt vælge 3-armede, 5-armede eller 7-armede
Palmettekandelabre i Forhold til de anvendte
Sorters mindre eller større Værdi. Ogsaa U-Former
eller Snortræer kan benyttes, hvor der ønskes saa
mange Sorter som muligt. For Fersken- og
Abrikostræer bør den almindelige Vifteform tilraades
som mere naturlig for disse Frugtarters Vækst,
men der maa beregnes den nødvendige Plads paa
Muren til deres Udvikling. Jordrabatten, som
passende kan gøres 80 cm dyb, foruden Afdræning i
Bunden, tilberedes af en kraftig Jord med
Græstørvjord som Hovedbestanddel; oven paa Rabatten
anbringes Gangtremmer eller Jærnriste. Ved
Forvinduerne — paa Bræder over Rørene — kan
Pladsen benyttes, f. Eks. til en Række
Pottejordbær, men ellers tilsteder det snævre Rum ikke
større Bikulturer. Om Valg af Arter og Sorter af
Frugttræer til Anvendelse i Frugtkassen saavel
som om Behandling i det hele taget kan henvises
til, hvad herom er anført i Artiklerne »Frugthus«
og »Frugthuskultur«; kun skal bemærkes, at der
af Pladshensyn bør være flest Palmette-,
Kandelaber- og U-Former, hvis Plads jo paa Forhaand
kan beregnes. Det bliver hovedsagelig fine Pære-
og Blommesorter, samt hvad Pladsen kan tilstede
af Fersken (og da navnlig Nektariner) og
Abrikoser, der kan anbefales til denne Kultur, hvis
Formaal maa blive et dobbelt: dels at skaffe særlig
tidlig Frugt og dels fin sildig Frugt, som vanskelig
kan naa smuk og god Udvikling ved
Frilandskultur. Æbler er der ikke megen Grund til at ofre
Plads paa her. Abrikoser og enkelte fine, sildigere
Blommesorter har navnlig vist sig lønnende til
denne Kultur. For høj Temperatur kan i Mangel
af Skyggerammer reguleres en Del ved en
paamalet Skyggestribe ned ad hver Vinduesrække i
den varme Sommertid. Ufrugtbarhed hos Træerne
har som oftest sin Grund i en for frodig Vækst
og modvirkes da bedst ved Rodbeskæring. Om alt
ivrigt Kulturen vedrørende henvises til
Frugthuskultur.
M. H.

illustration placeholder
Frugtkasse med Champignonskur.


Frugtkonserverings-Maskiner se
Konserveringsmaskiner.

Frugtkælder se Frugtopbevaring.

Frugtmodning se Frugthøst.

Frugtmos. Herved forstaas Frugtkød, som ved
Kogning og Gennemrøring er bragt til en ensartet,
grødagtig Tilstand og derefter ved yderligere
Indkogning og Sukkertilsætning gjort holdbart. Som
Handelsvare sælges F. mest under Navn af
Frugtsmør eller Marmelade, og er navnlig i de senere
Aar kommet meget stærkt i Brug som Erstatning
for Smør eller Paalæg. Det fremstilles paa flere
Fabrikker her i Norden og forhandles i Reglen i
Fustager paa 50 kg og sælges derefter i løs Vægt,
eller ogsaa i Marmeladespande paa 10-5-2 1/2 kg.
Finere Marmelader sælges tillige i mindre Vægte
i Glas paa 2-1-1/2 kg. — Frugtsmør af Æbler
fremstilles helst af modne, men ikke for stærkt
lagret Frugt. Indholdet af Pektinstoffer forringes
nemlig ved Lagring, og Frugtsmørret er da
vanskeligere at faa jævnt. Der kan godt bruges
nedfaldne og plettede Frugter. Æblerne skylles,
hvilket kan gøres paa Maskine (se
Konserveringsmaskiner), de plettede og raadne Dele fjernes,
hvorefter Frugten koges stærkt blød ved Damp eller
med lidt Vand i Kedlens Bund. Den passeres paa
Maskine (se Konserveringsmaskiner). Frugtmosen
vejes derefter og fyldes i en Kedel med
Røreapparat (se Konserveringsmaskiner), indkoges et Par
Timer, staar saa og damper c. 1 Time uden at
koge, tilsættes derefter c. 350 g Sukker (ufarvet
Melis) pr. kg af den før Kogningen vejede Mos.
5-10 pCt. af Sukkeret kan være Dekstrose, da
dette bidrager til at gøre Frugtsmørret mere jævnt.
Fragtmosen koges med Sukkeret c. 2 Timer og
opøses medens den er helt varm, i Fustager eller
Marmeladespande.

Blandet Frugtsmør. Syrefattige
Frugter, som Jordbær og Pærer, egner sig ikke til
Frugtsmør; Produktet bliver ikke holdbart; de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free