- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
302

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frugthuskultur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stærkt syreholdige Frugter som Ribs, Stikkelsbær,
Rhabarber og sure Blommer kan nok blive
holdbare, men Syren bliver for fremtrædende. Derfor
maa en Blanding af syrefattige og stærkt
syreholdige Frugter meget anbefales. Som gode
Blandinger kan anbefales: Stikkelsbær og Pærer;
Svedskeblommer eller Mirabeller og Pære eller Æble;
Jordbær og Rabarber. Stikkelsbær (helst
tykskallede Bær) kan koges til Frugtmos og hengemmes
til Indblanding i Pærer. Bærfrugter maa ikke
være overmodne, de koges bløde i ganske lidt Vand
eller knuses og koges i deres egen Saft, hvorefter
de passeres paa Maskine. Stenfrugter maa være
stærkt modne; de knuses, koges i deres egen Saft
og passeres paa Maskine. Pærer skrælles, koges
og passeres som Æbler. Den passerede Frugtmos
blandes, vejes, indkoges og tilsættes Sukker som
anført ved Æblesmør, og derefter indblandes der
om fornødent yderligere Sukker efter Smag, før
det er færdigkogt. Frugtsmørret maa ikke koge
for stærkt igennem efter at det sidste Sukker er
tilsat, da det ellers kan blive for rivende i Smagen.
Det opøses som Æblesmør.

Marmelade. Af udenlandske Frugter faas
Abrikos-, Appelsin- (Orange-) og
Ferskenmarmalade. Af nordiske Frugter faas de almindeligste
Marmelader af Kvæde, Æbler, Hindbær, Jordbær,
Solbær, Kirsebær, Hyben, Reine Claude,
Svedskeblomme og Mirabeller, samt en hel Del
Marmelade af blandede Frugter. I de billige Marmelader
er der undertiden indblandet Græskar, Gulerødder
og Roer. Marmelade er fremstillet af Frugtmos
ved kort Indkogning og høj Sukkertilsætning. Ved
den korte Kogning opnaar man bedre at bevare
Frugtens fine Farve, og for de fine Sorters
Vedkommende gaar Bestræbelsen ud paa at forene
dette med Bevaringen af den ejendommelige
naturlige Frugtsmag, hvilket sidste i nogen Grad kan
hemmes ved en for stærk Sukkertilsætning og
lang Kogning. Det gælder om alle Frugter
undtagen Kvæde, at de helst ikke maa afkoges med
Vand, da Marmeladen saa er vanskeligere at faa
klar. Bær og Stenfrugter kan knuses og koges
bløde i deres egen Saft eller i Vandbad. De meget
fine Marmelader af Jordbær, Hindbær, Morbær og
fine Æbler faar finere Smag og Farve, naar den
istandgjorte Frugt før Kogningen drysses med
200 g Sukker pr. kg Frugt og henstaar til
Frugten er saftet, hvorefter den koges blød i den
udtraadte Saft. Efter Kogningen passeres Frugten
paa Maskine, tilsættes c. 200 g Sukker pr. kg
Mos og koges ved meget jævn Varme i 20-45
Minutter, saa Frugtmosen er blevet jævn og klar.
Der tilsættes da yderligere 3-700 g Sukker pr.
kg Mos. Til Æbler tilsættes mindst Sukker, til
Jordbær og Morbær mest, og til disse tilsættes
tillige lidt Vinsyre. Frugten faar et ganske kort
Opkog med det sidst tilsatte Sukker, koger den for
stærkt igennem, bliver Smagen for kras. Den
opøses i Marmeladespande og Glas og stilles til
Afkøling som ved Frugtsmør. Affaldet fra
Passeringen af Marmeladefrusten, særlig for de finere
Frugters Vedkommende, kan opkoges med lidt
Vand, passeres og bruges som Tilsætning til
billigere Marmelader.
H. K.

Frugtmost. Det, som i daglig Tale gaar under
Navnet Frugtmost, er raa Frugtsaft, der lagres saa
længe, at den opnaar en moden Smag, uden at der
gaar Alkoholgæring i den. Ved Vinfabrikationen
bruger man Betegnelsen Frugtmost om Vinen paa
dens tidligere Stadier inden den har gennemgaaet
Gæringsprocessen. Som Handelsvare indføres
Druemost, stærkt inddampet Druesaft, der finder
Anvendelse ved Vinfabrikation, eller benyttes som
Drikkevarer i fortyndet Tilstand, især ved de
saakaldte Druekure. Ogsaa de forskellige alkoholfrie
Vine, som findes i Handelen, falder i Regelen ind
under Begrebet Frugtmost, idet disse Safter paa
forskellig Maade er gjort holdbare ved
Pasteurisering og derefter har undergaaet en passende
Lagring. Det, man i ældre Tid fremstillede paa
Landet under Navn af Most, bar ikke altid dette Navn
med Rette, da det som Regel fik Lejlighed til at
gennemgaa en ufuldkommen Gæring og derved ofte
opnaaede et ikke ubetydeligt Alkoholindhold. Den
alm. lagrede Frugtmost fremstilles bedst af
Æbler og Pærer; Frugten maa være godt moden, men
Nedfaldsfrugt kan udmærket anvendes, selv om
den er stærkt knust, blot den er ren og fri for
Sygdomspletter. Af Æbler er lidt syrlig, fast,
aromatisk Frugt den bedste, og Indblanding af lidt
krydrede Skovæbler forhøjer Smagen. Pærer maa
helst have en lidt snerpende Smag, d. v. s. være
i Besiddelse af et vist Garvesyreindhold; særlig de
vilde Mostpærer er gode hertil; almindelige søde
Pærer kan overhovedet ikke bruges til Most uden
at de blandes stærkt med syrlige Æbler, og helst
lidt Skovæbler eller Rønnebær. Frugten knuses
paa Maskine (se Konserveringsmaskiner) eller
stødes itu med en Træstøder i et Kar; mindre
Portioner kan rives paa et emailleret Rivejærn. Deri
knuste Frugtmasse henstilles i 8 Timer tildækket
paa et koldt Sted, presses saa paa Maskine (se
Konserveringsmaskiner) eller afvrides (se Frugtsaft).
Den afpressede Saft opvarmes under jævnlig
Omrøring til 60° C. og hældes paa Ankere, der først
er rensede godt og derefter svovlede, skoldede og
skyllede med lidt stærk Vin eller Vinsprit.
Ankerne maa fyldes helt, tilspundses godt og lægges
i et koldt Rum. Efter et halvt Aars Forløb
trækkes Mosten med Hævert paa sterile Flasker, der
straks proppes og lakkes. Ved Aftapningen maa
der vikles sterilt Bomuld om Hæverten, saa
Spundshullet er dækket. Vil man kun fremstille et lille
Parti Most, kan den udpressede Saft straks
fyldes paa Flasker, der overbindes (se Fig.) og
opvarmes til 65° C. (se Henkogning). Ved
Fremstillingen af Frugtmosten maa der helt igennem
udvises stor Renlighed og Nøjagtighed, hvis der skal

illustration placeholder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free